Bøøøørnehave

Jeps! I’m back! Ikke mere påskeferie…

I husker måske mit børnehave dilemma for noget tid siden?
Jeg endte jo med at sige ja tak med en smule blandede følelser.
Er i skrivende stund netop vendt tilbage til byen, efter et besøg derude. Jeg var skidenervøs for om min mavefornemmelse ville være helt off efter besøget, da der jo ikke rigtig er mulighed for at ændre på beslutningen nu.
MEN! Det er et røvfedt sted, som nærmest skriger “Otto!”. Med klatretræer, labyrinter, en sø man må fiske i, store traktordæk spredt ud på grunden og et drivhus hvor børnene er med til at plante grøntsager m.v. Oveni alle de seje udendørsting er der ovenikøbet et fedt fedt indeareal med fodboldborde og hyggekroge. Der er økokøkken og der duftede af hjemmebag og grøntsagssuppe. Lederen som viste os rundt,var tydeligvis stolt og glad ved sit job og kunne alles navne og havde en super fed tilgang til børnene og de andre pædagoger. Jeg er så lettet og tilfreds, det føles virkelig rigtigt og jeg pisseglæder mig til at vise Otto det om lidt under 2 (!) måneder.

FEDT!
Igen tak for jeres input omkring udflytterkonceptet, det betød virkelig meget for os at i ville give jeres mening til kende og var helt klart en kæmpe faktor i min beslutning, da jeg jo ikke havde mulighed for at besøge stedet før svarfristen. I er søde.
Håber i øvrigt også at jeres vinter påskeferie har været dejlig. Vores har næsten været perfekt…

6 replies
  1. Mette says:

    Ej, hvor lyder det som et fedt sted du har fundet til Otto!

    Det at lederen kan alle børnenes navne viser noget om hans/hendes engagement, og det er jo noget der smitter af gennem hele organisationen. Det ville jeg tage som et super godt tegn på at du har valgt rigtigt 🙂

    Svar
  2. Katrine G says:

    Hey hvorfor skal han allerede i børnehave nu? Topper har først behovs dato i Maj eller Juni og han er da et par uger ældre end Otto?

    Anyways – vi har også valgt udflytter – så thumbs up – tror det er rigtig godt for nogle små bydrenge at få noget jord under neglene … og så udsætter det lige den der dårlige samvittighed om ikke at have have eller adgang til skov i et par år 😉

    Svar
    • Sneglcille says:

      Han Starter i juni, som er den måned han fylder 2 år og 10 måneder. Sådan er det vist for alle. På Vesterbro i hvert fald 🙂

      Svar
  3. Hersom - Limited Edition says:

    Det lyder altså superlækkert! Det skal Otto nok blive rigtig glad for 😀

    Selvom Arvingen var glad for at gå i sin ‘almindelige’ børnehave som lå 200 m. fra vores hoveddør, havde jeg nu alligevel gerne set at hun var kommet i en udflytter børnehave i stedet for 🙂 Men den mulighed kan jeg jo gemme til den næste arving kommer til verdenen en gang i fremtiden 🙂

    Svar
  4. Pouline says:

    Jeg gik i en udflytterbørnehave ved dyrehaven, og jeg elskede det! Jeg voksede selv op på indre nørrebro, og det var for fedt at blive fuldt hen til bussen om morgenen, en fest i bussen på vej derud (der var en tunnel hvor vi skulle skrige hele vejen igennem. sådan noget er jo altid sjovt som barn), og så var der den største legeplads, med sørøverskib, hemmelige huler, høns vi fik æg fra, og det var bare en rigtig god børnehave.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *