Overlevelses guide som enlig mor #1

(Rimelig frisk overskrift).
Er blevet spurgt om jeg vil komme med nogle gode råd, til hvordan man kan gøre et liv med barn og fuldtidsjob en lille smule nemmere. Det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg kan i hvert fald fortælle hvordan jeg gør tingene hjemme hos os. 

“Strukturering” er sådan et ord, som giver mig koldsved. For jeg bliver aldrig nogensinde et struktureret menneske. Dog er der bare nogle aspekter i mit liv, hvor det er nødvendigt med struktur, rutiner og rytme (Mufasa Mufasa Mufasa).

Mit bedste råd: Slap aaaaaaaf!
Jeg er ikke specielt tålmodig, tværtimod. Dog har jeg efterhånden lært at det ikke nytter noget at stresse og mukke. Har stået i dumme situationer alt for mange gange, hvor jeg har vrisset af eller hundset med Otto, fordi at jeg føler vi har haft skidetravlt og det bider mig i røven hver eneste gang, for det ender bare med at tage længere tid og det skaber røvdårlig stemning. Det er virkelig noget jeg prøver at arbejde med, selvom det er svært når ungen smider sig hysterisk på fortorvet eller insisterer på at gøre alting fucking selv.
Det er også gået op for mig at alting ikke behøver være så skideperfekt, hvis jeg ikke når at rydde op en dag, så må jeg gøre det den næste, og det er ikke det vigtigste i verden at lave varm aftensmad hver dag. I en lang periode følte jeg at det “skulle jeg”, for det gør en “rigtig mor”, og jeg havde travlt med at bevise at jeg fandme godt kunne alting i hele verden, det resulterede bare altid i det modsatte, med sure miner, stress og et barn på armen under madlavningen. Godt nok er jeg blevet virkelig god til at lave lasagne med en hånd, men tilgengæld var jeg udkørt og ked af da hver eneste aften. Det er for nylig gået op for mig at at det slet ikke fungerede, så jeg er blevet meget bedre til at strukturere ting, til at forberede maden i forvejen, f.eks. kan man jo godt gøre et fad rodfrugter klar aftenen før og lade det stå i køleskabet, så det er klar til at smide i ovnen, når man kommer hjem næste dag (i det hele taget er ovnmad genialt). Så undgår man da barn-på-arm-madlavning. Og så får vi altså rugbrød hjemme hos os, mindst to gange om ugen. Det behøver jo altså ikke være leverpostej og spegepølse det hele. Vi steger måske et spejlæg eller laver tunsalat, tadaaah! aftensmad! Otto elsker det og jeg undgår at dø af stress med et træt ulvetimebarn på armen (og så er der jo altid gode gamle Madglad). Derudover synes jeg at det fungerer skidegodt at lade sit barn være med til madlavning og andet praktisk. Selvom Otto kun er 2½, hjælper han til med at hænge vasketøj op, han dækker bord og er med til at tømme opvaskemaskine, det er totalt kvalitetstid og er tit hyggeligere end at lege, eller se fjernsyn.

Ovenstående virker for mig. Jeg har meget mere overskud nu, end for bare et år siden og det er helt sikkert fordi jeg har sat forventningerne til mig selv ned og er blevet bedre til at trække vejret og tælle til ti, inden jeg vrisser af det der pisseirriterende barn (ikke sagt at det ikke sker. For DET gør det.)

Uploaded from the Photobucket iPhone App

8 replies
  1. Nina says:

    Du hører det sikkert tit, men hold kæft hvor er du sej! Og respekt for at du kan få ham til at hjælpe med det praktiske. Jeg må desværre indrømme at dengang jeg var 18 og hjemmeboende stadig ikke gjorde andet end at rydde min egen tallerken af bordet. Herre dårlig stil. Og super fedt at han lærer at se det som en hyggelig ting man kan gøre sammen, fremfor en sur pligt.
    Du sparker så meget røv (må man sige det?)! Godt gået 🙂

    Svar
  2. Jeannette says:

    Som en anden enlig mor med fuldtidsjob, kan jeg nikke genkendende til så mange ting af det du skriver – og især til rugbrødsmadder (som min søn endda selv foreslår vi får til aftensmad ind imellem)… og til det med at de kan hjælpe til med de forskellige ting. Min dreng er med til både madlavning og rengøring og vi hygger super meget og får på den måde noget kvalitetstid.
    Sidst men ikke mindst, er han nu så stor at han synes det er fedt at komme med ud at løbe en tur, før cyklede han blot med ved siden af… Han synes det er mega sjovtat deltage i de små børneløb på 2-3 km.

    Jeg må indrømme jeg slet ikke synes det er så slemt at være alenemor som det mange gange gøres til. Man finder jo ud af det hen ad vejen, og er sikker på vi gør det ligeså godt som så mange andre 🙂

    Svar
  3. Lisa says:

    Hvor er det en god tilgang, du har til tingene.
    Især rugbrødsaftensmaden og det at Otto hjælper til rammer lige ned i min filosofi.
    Det er det der efter min mening er en stor del af det at være en familie: Man hjælper hinanden, og hvert familiemedlem løser de opgaver, de kan klare afpasset deres alder.

    Svar
  4. Karen says:

    Jeg vil gerne tilføje tippet: aftenbad! Jamen, jeg er åbenbart autist nok til i lang tid at tro, at man kun kan gå i bad om morgenen. Men efter jeg indførte at gå i bad om aftenen, er vores morgener meget mindre stresset og mine aftener meget mere hyggelige! Når baby sover holder mor Spa!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *