Beslutningen

Tusind tusind tak for jeres tanker omkring udflytteren?
Siden brevet dumpede ind i lørdags, har jeg brugt virkelig meget tid på at gennemtænke alt, mærke efter i maven, kimet folk ned, vrælet og ævlet (undskyld Nanna, freelancer og mor), læst jeres kommentarer igen og igen, gennemtrawlet institutionens hjemmeside, og derudover forhørt mig hos alle forældre jeg kender på Vesterbro (som har været ualmindeligt positive omkring den pågældende institution).
Nu er beslutningen taget. Udflytter it is.

For lige at kommentere på nogle af jeres ?bekymringer?: Først og fremmest er det er ikke en skovbørnehave (som mange af jer nævnte) i den forstand, ?Udflytter? dækker bare over at de kører ud af byen og er i nogle andre lokaler med et større ude-areal. Det er åbenbart en storbyting . Busturen tager ?kun? 15-20 minutter, hvilket jeg ikke synes er galt faktisk. I forhold til hele køre-galt problematikken, er det selvfølgelig altid noget der er ubehageligt at tænke på, men ærlig talt er risikoen for at blive kørt ned inde i byen hvor vi bor, i virkeligheden nok højere. Det er en hård måde at sætte det op på, men min pointe er bare at det i hvert fald ikke skal være det, der gør udfaldet.

Logistikken. Når jeg tænker over det, er det virkeligheden efterhånden sjældent at jeg henter ham tidligt. Plejer for det meste at holde hele fridage med ham, når jeg kan. Og hvis jeg alligevel vil hente ham tidligere en dag, kan jeg jo sagtens det, det tager bare lidt længere tid. Sen aflevering er for mig også noget der sker sjældent (jeg møder aldrig senere end 9), det plejer freelancer til gengæld at gøre, men han har også adgang til en bil, så hvis han vil, kan det i princippet også godt lade sig gøre. Tjek!
Til sidst vil jeg lige understrege at der i hvert fald er ingen, som skal sove på jorden, det er som sagt ikke udelukkende en udendørsbørnehave, og der er god plads indenfor, også til at sove. Indefaciliteterne ser i det hele taget rigtig fine ud og det lader til at der er god mulighed for at være inde, hvis vejret eller humøret er til det.

Alt i alt, føltes det helt rigtigt og jeg glæder mig til at besøge dem i næste måned.

Igen skal I have tak for jeres kommentarer. Det var en kæmpe hjælp.

8 replies
  1. Cecilie says:

    Fedt! – det bliver alletiders. Jeg er helt enig i dine overvejelser og jeg tror det er den rigtige beslutning du/I er kommet frem til.

    Svar
  2. Mila says:

    Tillykke med beslutningen…

    Det lyder til at være en semi-udflytter og det lyder da super. (Og noget federe end den virkelig hårde udflytter…)

    Håber han bliver glad for det – og viser det sig at være noget ged, så er der jo altid råd for det..

    Håber i får en god besøgsdag..

    Svar
  3. Kathrine says:

    Hej Cecilie
    Jeg gik selv i udflytterbørnehave og det var fuldstændig fantastisk. Det er naturligvis efterhånden mere end 20 år siden (shit, vi er gamle!), men konceptet er jo stadig det samme i dag. Måske det er samme børnehave som Otto skal gå i? Den her havde ‘opsamling’ i Absalonsgade, lige ved siden af Vestrebro Ungdomsgård, og kørte til en nedlagt skole i en landsby uden for Roskilde. Jeg elskede alt ved den børnehave og der var nærmest aldrig ulykkelige vinke-situationer, køresyge i bussen eller andre problemer. Jeg kan huske, at der ikke var noget bedre end at døse hen i bussen på vej hjem efter en hel dag med masser af leg i den friske luft. Jeg tror, at det bliver genialt for Otto 🙂

    Svar
  4. Lotte+B says:

    Det bliver godt! Det vigtigste er bare at de er gode med/mod børnene og taler pænt til dem!

    Nu har C gået i udflytter i 2 måneder, og han bliver møgsur når vi har hentet ham tidligt i bil for at hygge med ham. Han vil hjem med bussen og sine venner. Så vi henter faktisk bare ved bussen nu (- og nyder så vores kaffe i ro inden da…). Vi har hentet ham 1 gang pga. sygdom, og det gik fint. De ringer hver gang, men beder åbenbart kun om at forældre henter hvis det er før frokost. Netop pga. logistikken og hensyn til den slags. Det synes jeg er en fin tanke.
    Det bliver godt. Især når du får en træt, glad og mæt af indtryk Otto hjem. Som fortæller og fortæller…og sover fantastisk om natten! Virkelig! Nu får du sq din egen seng igen!

    Svar
  5. Helle says:

    Køre galt!? Fårk! Det har jeg slet ikke tænkt over. Men så kan man jo blive ved-skal man krydse mange veje osv. Lyder som et rigtig godt og velovervejet valg! Du må meget gerne fortælle hvordan det går.

    Svar
  6. Nanna says:

    2 things….:
    * Undskyld aldrig for at ringe! – Det er altid dejligt at sludre med dig!
    * Tror Tobias og Bastian har taget kvoten for den med bussen der kørte galt… Og de er helt okay igen 🙂

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] husker måske mit børnehave dilemma for noget tid siden? Jeg endte jo med at sige ja tak med en smule blandede følelser. Er i skrivende stund netop vendt tilbage til byen, efter et besøg i børnehaven. Var skidenervøs […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *