Babytanker

Jojo, er stadigvæk syg og sølle. Men tjekker lige ind med nogle tanker direkte fra babyland, hvor min hjerne sjovt nok befinder sig en hel del… Søndag eftermiddag hang jeg ud med bittesmå lækre babyer (Rachel’s Jonathan og Nanna’s Mollie). Holdnukæfthvorlillekanmanvære??!!! Jeg skal være den første til at indrømme straight up at jeg er røvskruk!! Helt vildt. Ikke at jeg på nogen måde skal have et barn nu! Mangler lissom’ også en at få det med, hvilket er en rimelig vigtig detalje. Lysten til at “Gøre det rigtigt” (læs: ikke alene) er kæmpe stor, men frygten for at stå alene med det igen, er desværre bare større. Og dog… Hvis det skulle ske at jeg igen af den ene eller anden grund skulle ende i samme situation, ved jeg trods alt at jeg kan komme igennem det, for jeg har jo gjort det før. Faktisk kan jeg vende det helt over i at jeg føler mig heldig, over den ellers crappy oplevelse det var at blive forladt helt gravid, det lyder måske absurd, men jeg mener det! Selvfølgelig havde det været ideelt hvis Otto’s far og jeg var blevet sammen. Men sådan skulle det jo bare ikke være. Og selvfølgelig har det været den største udfordring nogensinde, ingen tvivl om det. Men det har bare styrket mig som intet andet har kunnet – BS Christansen go home! Overlevelse i regnskoven? Naarnaarj, en graviditet og et barn solo du, så kan vi tale om udvikling og nosser. Jeg er pisse stolt over det egentlig. Meeeen don’t get me wrong, det er ingen hemmelighed at jeg helst er fri for at skulle nuppe endnu en solograviditet. Også selvom jeg for nyligt hørte mig selv sige ordene: “Hvis det stod til mig blev jeg gravid lige nu”. Øøøh. lad mig gentage: Ikke endnu! Har stadigvæk en masse ting jeg skal nå og en masse “Otto tid”, som skal nydes, nårhja og en mand der skal fanges. Men jeg tænker alligevel på det en del, sjovt nok hænger det nok sammen med alle de nyfødte bebser der flyver rundt om ørerne på mig og graviditets announcements på facebook og så videre. Men lige meget hvad, så vil jeg have flere børn, eller ihvertfald et mere. På et tidspunkt. Når det føles helt rigtigt. Sammen med en, der ikke skrider.

Det sidste er vigtigt.

10 replies
  1. Christina
    Christina says:

    Godt indlæg, hatten af for alt det du har været igennem.
    Mht skrukhed, så er vi to! Alle omkring har maver (med babyer i), jeg synes reklamerne for babysam i avisen er ligeså spændende som dem med sushi, og jeg står og puster maven lidt ud i spejlet (OG går og små forestiller mig min barsel med den fiktive baby).
    Åha, har bare lige en uddannelse, en større lejlighed, en bedre økonomi, en masse rejser, en masse øl og ungdom der skal fyres af først 😉

    Svar
  2. ohhhappy
    ohhhappy says:

    Sikke et godt indlæg!
    Nu har jeg haft min Kröte i 3 uger, og kan allerede mærke, jeg helt sikkert skal have en/mange mere.
    Men det er jo også sindsyg hårdt, selvom vi er to om det her. Så hatten af for dig, du er sej!!

    Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Åhhh jeg er også MEGA skruk… Så er det bare irriterende, at man render rundt med en mand der er så børne-forskrækket, at man nærmest skulle tro han var 15 og ikke 30. Grrr..
    ALLE veninderne er gravide, eller har lige spyttet små nuttede babyer ud… Jeg er ved at blive sindsyg!
    VIL. HA. BABY. NU!!

    Svar
  4. Christina
    Christina says:

    Skønt at du har det sådan. Du er ikke lige sådan at skræmme 🙂
    Jeg er dog i den modsatte grøft. Jeg valgte flere børn fra. Orker ikke at gå igennem hele det solo-ræs igen, hvis det skulle ske. Jeg stod forresten også med en forretning, 2 stk store hunde og HELE lortet selv. Kan man sige 8 ugers barsel? Ja, det kan man….. Jeg var på arbejde til om aftenen den dag jeg fødte om natten og 8 uger senere var jeg på fuld tid igen… Pyyh…
    Er heldig at have mødt en mand der har et barn i forvejen, så det har nok også gjort beslutningen nemmere. Havde han ikke haft, var jeg nok lettere at overtale ;).
    Nå, en enden på denne smøre er at jeg synes du er sej. Og ja, man overlever. Det har vi jo gjort før og nu ved du hvordan det er.
    Jeg håber du finder ham, “Mand-der-ikke-skrider”. Ellers må du smadre hans knæskaller! 🙂

    Svar
  5. Christine
    Christine says:

    Du er såå sej!
    Jeg har så meget respekt for at du var gravid alene og hele molevitten!
    Har selv en datter på 1,5 år, så jeg ved hvor hårdt det hele kan være!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *