Jeg tog mig selv i at få en smule ondt af mig selv, da jeg tidligere løb igennem Fakta, mens jeg skovlede ostepops og dronningemandler ned i min indkøbskurv, til en aften alene (bu-effin-hu!). Jeg så kærestepar over det hele lige pludseligt og jeg havde det faktisk ikke skidefedt lige der. Nå. Og så var det at jeg overhørte et par diskutere heftigt om madpandekager … På den der “Iiih fuuuuck hvor er du irriterende at du ikke forstår at jeg IKKE mener en durumrulle” -måden… Af en eller anden grund gjorde det, at min aften faktisk tegnede rigtigt godt. Mest fordi at jeg kom i tanke om at det ikke altid er lyserødt og fantastisk, det der med at dele sit liv med en anden. Har nemlig en slem slem tendens til at tro at alle andre har det ih og åh så perfekt, mens jeg render rundt og fucker alting op, med mine store størrelse 40 fødder lige midt i lagkagen… Eller… Ok ok, det der med metaforer skal jeg måske skrue lidt ned for. Sorwy!
Nåmen gæt hvad?! Jeg har haft en vildt god aften. Spiste hjemmelavet pizza i sofaen, i nattøj, under dynen. Sammen med verdens lækreste dreng, som var vildt sent oppe og underholdte ved at spille luftguitar til MGP. Ved halv ti tiden bad han om at komme i seng og gik ud som et lys, nu har jeg kastet mig over føromtalte lørdagssnacks og har det fint med at det bare er mig. Ingen brokker sig over at jeg ser crap i fjerneren, at jeg ikke har lagt vasketøjet sammen og at jeg har vådt hår lige midt på sofapuden.
Alletiders! Sgu helvede.
SMILEY!



Åh hvor er det en god historie/oplevelse. Jeg havde det nemlig selv sådan i aften, at jeg tog ud til mine forældre og hyggede med dem. WTF? en lørdag aften, single og i min bedste alder. Men jeg huskede lige på, hvor træt af de der mænd, jeg faktisk er. Jeres aften lyder ret hyggelig! Og mine forældre spiste heldigvis ikke mine colavingummier
That’s the spirit Cille! Det er nemlig rigtig: det er nemlig ikke altid rosenrødt at være i parforhold! Bla fordi man skændes over pandekager eller om det er ok at dratte om på sofaen fredag aften. (Nogle gange ønsker os i parforhold os også at være alene!)
//B
You go, girl!!
årh hvor godt for dig!
og du har ret, ingen har et perfekt liv, det må man huske sig selv på, når man ser folks “lykke”
Nemlig ja! Jeg brugte også min lørdag aften på sofaen med at se fjernsyn. Det er faktisk ikke skidefedt når kæresten brokker sig over, at selv reklamerne bliver meget mere irriterende når det ikke er ham der har fjernbetjeningen i hånden. Jeg er misundelig på din lørdag aften.
Hvis jeg havde været lidt mere velovervejet, havde jeg inviteret dig… og her i min teenagesofa må man også have vådt hår… Det passede jo ned all day…
Prøv med et i – i pisse… fuck dig autocorrect!
Det var faktisk mig der stod der i Fakta og skændes med min kæreste (husbond!) Eller det kunne det ihvertfald sagtens have været. Især hvis parret havde to små drenge med der plagede om “Mælkesnit” og “Gughurt”!! Og skreg hjertens højt når de fik et nej.
Lige nu drømmer jeg om en aften som du havde. Overvejer endda at booke en nat på hotel. Helt alene. Så jeg kan få overskuddet igen. Og glæde mig til, efter en aften og nat alene, at komme hjem til min lille familie.
Græsset er ikke altid grønnere på den anden side… Det er vi bare ret godt til at tro.
Tak for en dejlig blok.
-Nadja.
…Eller lad os kalde det en blog istedet.
Bare du bloggede meget mere – nyder virkelig at følge med.
Har et spørgsmål… jeg har jo lige læst heeeele bloggen igennem og der er en taske jeg ikke kan få ud af hovedet. Den er sådan pose-agtig og har stjerner på og du brugte/bruger(?) den til at have Ottos vuggestue-ting i. VEd du hvilken jeg mener? (ellers må jeg igennem bloggen igen, så jeg kan linke til billedet).
Ihvertfald: Hvor er den fra? Synes den er så fin!
Liv
Hmmm. Det er sådan et stofnet.
Kan ikke engang huske hvor jeg har det fra… Tror måske jeg købte det i topshop eller sådan noget, for hundrede år siden. Det var vist ikke til den store hjælp hva?!
Thumps up!!
din aften lyder jo fuldstændig fantastisk. Og meget bedre end at skændes over madpandekager!
“Moster det er godt, at du bor helt alene uden andre, for så kan du købe alt hvad du har lyst til uden at spørge nogen, og du kan spise alt slikket uden at dele” Liv 5 3/4 år.
Vise ord der skal huskes, når jeg endnu en søndag ligger helt alene på min sofa (som jeg har købt uden at spørge nogen) og spiser slik, jeg ikke skal dele med nogen. Men bare ville ønsker der var nogen jeg skulle dele slikket med…
Pingback: Er det virkelig så slemt at være single? | sneglcille