Hvad skal vi lave?

Hvad skal vi lave, når det er koldt???

Photobucket

Jeg synes dælme weekenderne med Otto kan være lange. Særligt når vi ingen aftaler har og når det er koldt ude. For det meste slår vi tiden ihjel med legepladsbesøg og lange ture før og efter middagsluren. Men igen den der skide kulde gør at man ikke orker at være ude særlig længe, selvom to-go kaffe kan gøre meget. At være hjemme er også hyggeligt, men det er begrænset hvor mange tegninger man kan tegne, lege der kan leges og dvd’er man kan se (ja, hjemme hos os ser vi fjernsyn fyfy!) i løbet af en weekend. Derfor prøver jeg virkelig at finde på alverdens ting her i kulden (biograf, svømmehal, indendørs legepladser, Danmarks akvarium etc). Det er ikke blevet til så meget endnu. Men tænkte at jeg lige ville beskrive/anmelde vores biograftur, som jeg slet ikke kan huske om jeg allerede har skrevet om (?), men før jul var vi afsted med Nanna og hendes dreng. Mener det hedder “Film for de mindste”, som er den sidste lørdag i måneden i palads og falkoner. Genialt koncept egentlig. Det koster 40 kroner pr. næse, filmene varer max 1 ½ time og det er tilladt at bevæge sig rundt, snakke og lege under filmen. Jeg tog som sagt Otto, Nanna og Arthur under armen, en kold lørdag i November og travede ind i Palads, 10 minutter i filmstart. Efter en del baksen med flyverdragter og børn der løb i hver sin retning (=storsvedende mødre), lykkedes det at finde frem til vores pladser. Væbnet med juicebrikker, æbler og popcorn satte vi os til rette og Thomas tog dukkede kort efter op på skærmen til stor glæde for det unge publikum. Det gik overraskende godt med at få de små til at blive siddende på deres farvede plastiksæder (dem kan I godt huske, ikke?! De findes endnu), selvom der var en del uro de sidste 20 minutter, men det er vel hvad man kan forvente når man tager i biffen med to 2 årige no?! Filmen varede 1½ time og da den var slut, var der fri leg i salen. Der blev løbet om kap på trapperne, og scenen foran lærredet blev besteget. Ved ikke hvad der var sjovest for de små, biografsalen i sig selv eller filmen (?!). Ligemeget hvad, havde vi ihvertfald en dejlig formiddag og det er klart et besøg værd, min egen og Nanna’s dreng var begge mere end begejstrede, så det det er bestemt ikke sidste gang at vi skal i biffen med dem. Seriøst Do it! Jeg vil dog anbefale at tage afsted nogle stykker. Lidt voksenselskab er slet slet ikke dårligt under (og efter) 1½ time i selskab med fucking Povl Dissing Thomas tog……

I øvrigt tager jeg herregerne imod ideer til andre indendørsaktiviteter. Især hvis det ikke er ting, som koster en million.

Noget om pariserbøf, Lauryn Hill og Fashion flea

Snotten har løsnet sig, penicillinen virker, min stemme er kun meget lidt rusten og bedst af alt: jeg kan smage !!! Halle-fuckin’-luja! Det har været en helvedes uge, særligt smagsmæssigt. Mine smagsløg har været sønderkneppede og det har været en flad fornemmelse at spise mad. Men NU! Og så lige den dag der er pariserbøf i kantinen. Whoop! Ser du, jeg har en seriøs svaghed for æggeblomme, kapers og peberrod… Please do not judge. Jeg har en lang arbejdsdag i dag, er rimelig bagud. Ikke kun på arbejdsfronten, men bare sådan generelt i livet. Derhjemme er det også helt skidt, efter 8 dage med sygdom (og med den to-årige hjemme de fleste af dagene) skal der muges ud i sygdomshulen. Min lejlighed ligner seriøst noget der er løgn, et kaotisk brio togbane-snotpapirs-tøjflydende helvede toppet med havregrødtallerkener og beskidt sengetøj.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Udover at gøre rent, skal jeg sortere tøj igen igen. På lørdag skal jeg nemlig i Korsgadehallen og sælge tøj. Jeg har fået en stand sammen med en smuk dame, til Fashion flea. Meget mere om det i morgen.
Nårhja, lige til sidst vil jeg skynde mig at understrege at jer, der gik glip af Lauryn i går, ikke gik glip af noget… Det piner mig at sige, for jeg havde fandme glædet mig. Jeg er VILD med hende. Men koncerten i går var en skuffelse uden lige. Hun så dejlig ud og ja, gu kan hun synge. MEN. Jeg var skuffet, ikke som den eneste. Folk vandrede ud derfra og så bestemt ikke glade ud.
Anmeldelsen her siger det hele. ØV.

Doo wop…

Jeg er blevet inviteret med ud for at se hende her senere …
[youtube dE6Qcc6VDo8 580 420]

Søndagsdiller

Jo du læste rigtigt…
Bare lige sådan til at sove på her denne søndag aften.
Jeg er nemlig blevet spammet med fantastiske mms’er hele dagen fra bagstiv ven.
Sharing is caring, såååeh I skal ikke snydes. Værsåartig:

Photobucket
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket
Photobucket Pictures, Images and Photos
Godnat og sov godt …

Tankeskrald fra en gravid #2

Photobucket
Lidt flere gravi tanker fra en tid med stolpeben og kagetrang.

  • Det er for helvede ikke meningen at man skal stå alene med det her. HVEM henter cheesecake til mig i regnen. HVEM? Og vigtigst, hvem helvede trækker skoene af mig. HVA?! Ikke mig.
  • Ved sgu ikke helt med det der fødsel.
  • Hold kæft mand! Har lige læst om en kvinde, som sked på jordemoderen da hun fødte. Argh! DET gider jeg fandme ikke være med til. Kan ikke overskue at skulle skide på Mette.
  • Har fået smag for Bigmacs (oh yes i flertal). Det er blevet tradition (3 gange er lig med tradition OK!) at jeg efter hvert jordemoderbesøg, kører forbi Mac’en på falkoner alle og bestiller 2 Bigmacs (en til mig og en til baby).
  • Har cyklet Valby bakke tynd, det må sgu da kunne lokke ham ud hva?!?!
  • Ingen veer. Men har pisse ondt i lårerne. Valby bakke din lede sæk!
  • Gad godt vide om man kan overleve udelukkende på græsk yoghurt, blåbær og kinder chokolade. Det er ihvertfald alt jeg har spist de sidste 4 dage. Håber snart at ny craving overtager.
  • New low: Har bedt om sex. Ovre hos “ham der”.. Altså faren ikk`!  Nærmest krævet det faktisk.
  • Termin og intet barn. It’s all good… Altså… Hvis folk for fanden bare gad at lade være  med at sende sms’er. “Uuuuh så er det i dag…” ……….. Gu det’ røv.

Forhælvede! … Jeg vil fandme også have some of that brown sugar. Sgu.

Jep jep! Stadigvæk syg. Dog i bedring, takket være kilovis af ingefær, chili, c-vitamin, rød solhat ekstrakt, pano’er oooog så videre… Overvejer at være mega utjekket og smutte på bar senere. Fernet branca dræber jo alt?! Ikke….?! Det er jo urter and shit!?
Som overskriften lidt afslører, mukker jeg også over at jeg ikke skal til D’Angelo i aften…
Fårk det gad jeg godt! Er sikker på at lækker smooth stemme ville synge det hele væk. NÅ! Fuck it!
Det var den der sjus vi kom fra…
[youtube LtZWO3HgRdA 550 25]
God aften….

Der var engang

I er mange som spørger ind til livet før bloggen og før Otto.Så tænkte at jeg lige kort ville opsummere og ikke mindst vise lidt billeder fra min tid som model (billederne er ikke i kronologisk rækkefølge og passer heller ikke til teksten, tænkte bare det var bedre at flette dem ind, istedet for en billedstorm sidst i indlægget).

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Næsten direkte efter min 9’ende klasses eksamen for små 11 år siden startede jeg som model. De første par år var det småjobs hist og her, men efterhånden blev det til mere og mere.

Uploaded from the Photobucket iPhone App
I 2004 tog jeg til Paris, helt mutters alene, 19 år gammel. Her var jeg i 6 måneder, hvor jeg arbejde, gik til castings og festede igennem. Hvilket var fucking fedt! En af de bedste oplevelser jeg nogensinde har haft. Klart det bedste jeg kunne gøre for mig selv på det tidspunkt i mit liv. Det blev lidt en slags dannelsesrejse for mig. Fløj en del imellem Paris og Milano i den periode. Paris var jeg helt syg med, men jeg lærte aldrig at holde af Milano på samme måde.

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Herefter havde jeg en del jobs i især Tyskland. Primært katalogjobs, som er laaaange arbejdsdage hvor man skyder en helvedes masse halvkiksede smilebilleder og får en dagsløn, som er out of this world (vi taler min nuværende månedsløn and then some, for en eller to dages arbejde).

Uploaded from the Photobucket iPhone App Athen brugte jeg også en del tid i, hvilket jeg faktisk hadede. Athen er en ret speciel by, og selvom jeg er stor fan af Grækenland ellers, var Athem slet ikke for mig. Dog var der en masse at lave, særligt på de græske øer, som var dejligt, meeeen også hårdt da det betød mange lange timer på vandet (jeg er angst for at sejle i store skibe, færger og den slags).

Photobucket Barcelona derimod… Ååååh Barcelona. Kærlighed altså. Jeg tog afsted i starten af 06′ og ELSKEDE det! Jeg var der i sammenlagt 7 måneder og havde store planer om at flytte dertil permanent.

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Meeeen på et kort hjembesøg i københavn mødte jeg en hvis freelancer, som slog benene væk under mig og pludselig trak Barcelona ikke i mig længere. Så jeg tog hjem. Fik et nyt modelbureau herhjemme og lavede et par kommercielle opgaver her og der (har blandt andet været med i en topkikset tyggegummi reklame). Jeg droppede udenlandsturerne til fordel for et 9 til 16 job, i en fagforening. Helt tørt og praktisk, Men jeg havde brug for at prøve det af. Gik jo næsten direkte fra folkeskolen til at leve i en kuffert med skæve arbejdstider. Ikke at der er noget galt i det! Jeg elskede det og fortryder ikke et sekund. Men jeg hungrede efter at prøve noget “normalt”.
Og SÅ blev jeg gravid ….
Photobucket
(ja jeg er faktisk gravid på dette billede, uden at vide det… Og er iført paryk.)

Babytanker

Jojo, er stadigvæk syg og sølle. Men tjekker lige ind med nogle tanker direkte fra babyland, hvor min hjerne sjovt nok befinder sig en hel del… Søndag eftermiddag hang jeg ud med bittesmå lækre babyer (Rachel’s Jonathan og Nanna’s Mollie). Holdnukæfthvorlillekanmanvære??!!! Jeg skal være den første til at indrømme straight up at jeg er røvskruk!! Helt vildt. Ikke at jeg på nogen måde skal have et barn nu! Mangler lissom’ også en at få det med, hvilket er en rimelig vigtig detalje. Lysten til at “Gøre det rigtigt” (læs: ikke alene) er kæmpe stor, men frygten for at stå alene med det igen, er desværre bare større. Og dog… Hvis det skulle ske at jeg igen af den ene eller anden grund skulle ende i samme situation, ved jeg trods alt at jeg kan komme igennem det, for jeg har jo gjort det før. Faktisk kan jeg vende det helt over i at jeg føler mig heldig, over den ellers crappy oplevelse det var at blive forladt helt gravid, det lyder måske absurd, men jeg mener det! Selvfølgelig havde det været ideelt hvis Otto’s far og jeg var blevet sammen. Men sådan skulle det jo bare ikke være. Og selvfølgelig har det været den største udfordring nogensinde, ingen tvivl om det. Men det har bare styrket mig som intet andet har kunnet – BS Christansen go home! Overlevelse i regnskoven? Naarnaarj, en graviditet og et barn solo du, så kan vi tale om udvikling og nosser. Jeg er pisse stolt over det egentlig. Meeeen don’t get me wrong, det er ingen hemmelighed at jeg helst er fri for at skulle nuppe endnu en solograviditet. Også selvom jeg for nyligt hørte mig selv sige ordene: “Hvis det stod til mig blev jeg gravid lige nu”. Øøøh. lad mig gentage: Ikke endnu! Har stadigvæk en masse ting jeg skal nå og en masse “Otto tid”, som skal nydes, nårhja og en mand der skal fanges. Men jeg tænker alligevel på det en del, sjovt nok hænger det nok sammen med alle de nyfødte bebser der flyver rundt om ørerne på mig og graviditets announcements på facebook og så videre. Men lige meget hvad, så vil jeg have flere børn, eller ihvertfald et mere. På et tidspunkt. Når det føles helt rigtigt. Sammen med en, der ikke skrider.

Det sidste er vigtigt.

Var der ikke noget med en blog?!

Nårhjoow! Hej!
Jeg er i live… Sådan da. Er blevet ramt af forkølelsen fra helvede igen, som denne gang har medbragt sine grimme venner: feber og ondt i halsen. 
Overskuet er på sit absolut laveste. Jeg afleverede Otto i vuggestue ved 10 tiden i dag og gik derefter hjem og sov 5 timer, fik dog både tømt opvaskemaskine og gået ud med skraldet (jeg forventer stående applaus). Hentede Otto, smed en dvd på og lavede et par spejlæg til aftensmad. Sådan. Det var min dag. 
Spændende shit, jeg ved det godt. Hvad ellers?? Hm nåh ja. Mine øjne svier så sindssygt meget at både computer og fjernsyn er bandlyst, hvilket giver ekstra point på nederkontoen her i sygdomshelvede. Øv. Dette ellers fantastiske blogindlæg bliver faktisk skrevet med brændende øjenæbler (fuck et klamt ord!). 
Åh jo her til sidst kan jeg lige berette om mine langt ude feberdrømme (dog ikke lige så langt ude som sidst), i nat blev jeg jagtet igennem min lejlighed af en skraldemand iført cowboystøvler, og jeg spiste violette kyllingelår. Hvilket af en eller anden mærkværdig årsag har givet mig en sygelig trang til kylling i karry…
Ja. Ok. Mere bliver det simpelthen ikke til, jeg ser næsten dobbelt. Hej Hej. 

På den anden side ….

Ville jeg med glæde skændes om aftensmad, indkøb og alverdens andre komplet ligegyldige ting, hvis det betød at jeg måtte få sådan en….
Photobucket
Tak til Nanna for lån af lækre Mollie, mine æggestokke skriger endnu…