Uhygge

Da jeg var ude og spise med de gravide i forrige uge, snakkede vi blandt andet om at være bange.
Ikke på “for helvede jeg håber ikke der sker mit barn noget” måden (for det er jeg/vi sgu hele tiden), men bange som i “hvad fanden var det for en lyd?!?!”. Da jeg var barn var jeg konstant bange, jeg havde en livlig fantasi, som galoperede afsted ligeså snart at mørket kom, jeg forestillede mig mordere, spøgelser og monstre i alle kroge. Det er jeg heldigvis vokset fra, sådan da. Jeg kan stadigvæk godt få vasketøjskurven til at ligne en blodtørstig øksemorder, der sidder på hug, men jeg bliver ikke bange som dengang. Ihvertfald meget sjældent. Sidste gang jeg var rigtig bange var faktisk før Otto, det er nok 4 år siden nu. I freelancers mor hus, som er en gammel gård med en masse værelser og tilbygninger og etager in the middle of nowhere. Jeg vågnede en nat og var pissehamrende bange, helt uden grund, angsten sad bare i halsen på mig. Jeg måtte vække freelancer og få ham til at eskortere mig til toilettet, hvæste halvhysterisk at han “IKKE skulle vente ude foran døren, men gå med!!”, så mens jeg tissede, stod han ved min side søvndrukken og hovedrystende. Det var sidste gang, lige indtil i nat, hvor vinden havde godt fat i vinduer og vægge. Jeg vågnede af flere omgange ved brag og smæld ude fra gaden og jeg synes allerede der at det var for meget af det gode, og på et tidspunkt vågnede jeg ved at en dør i lejligheden smækkede hårdt i…. aaargh!!
Altså! Godt nok blæste det kraftigt – Udenfor! Men sgu ikke nok til at få en dør til at smække – Indenfor!?
Jeg tjekkede alle vinduer og alt var lukket.
Det spøger selvfølgelig ikke og der er naturligvis en logisk forklaring, ja. Men det er da sært at jeg på 2½ år i min lejlighed aldrig har oplevet en dør smække af sig selv?! Jeg havde svært ved at falde i søvn igen, Otto vågnede også og jeg forsøgte med bedste pædagog stemme at fortælle ham at han ikke skulle være bange, til det svarede han tørt: “Er ikke bange mor, vil faktisk bare sove mere”. Nånå.

4 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Hahaha 🙂 SKØN kommentar fra den lille Otto.
    Jeg oplevede det samme igår.. lå i kærestens lejlighed (dødsyg på sofaen! ja ja, dét der Roskildesyge findes åbenbart i virkeligheden), og pludselig smækkede badeværelset døren – som var lukket og altid binder – meget hårdt i! Jeg fløj et par meter op, og løb rundt i hele lejligheden for at tjekke om der var noget.
    Det må altså være den blæst, der har gjort det…
    Godt at høre, at det ikke kun er på Nørrebro der bor bangebukse som mig 🙂

    Svar
    • sneglcille
      sneglcille says:

      Åh godt! Så var det nok helt sikkert blæsten der sneg sig ind (igennem væggen?!)… Selvfølgelig var det det!!

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] fantasi og selvtændende elektronik gør ikke ligefrem min hjerne rolig. Overhovedet. Det med den smækkende dør sidst, var skideubehageligt. Men det gav alligevel lidt mening, det stormede jo trods alt. Så der her […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *