Spænding!!

Jeg har været i lufthavnen og hente Otto. Jeg var derude i god tid, købte en 44 kroners kaffe og satte mig til rette på en bænk. Da jeg var yngre rejste jeg meget, rigtig meget. Altid alene og jeg brugte ventetiden på at kigge på de rejsende og digte historier om dem. Det samme gjorde jeg i dag, om de andre ventende i ankomsthallen. For at dulme spændingen som gav mig både kvalme og hedeture.
Photobucket
Photobucket

Efter en lille times tid med kaffe og digtning, åbnede skydedørene op og ud kom min lille store dreng i armene på hans farmor, jeg skulle styre mig for ikke at hyle og tvangskramme ham og det var da også først i toget på vej til hovedbanen at han åbnede op og gav mig et kram. Da vi drejede fra Istedgade og ned af vores vej livede han op og pegede i retning af vores opgang og udbrød:”DER bor vi”. Han blev skideglad da vi trådte ind i lejligheden og var rundt og kigge på sit legetøj inden han bad om at komme i seng. Nu sover han og jeg har smidt mig på sofaen helt smadret! Min krop er mørbanket af at være så hypet og spændt en hel dag. Spændingen er i øvrigt slet ikke overstået, for lige nu sker der noget meget spændende og fantastisk ude på Østerbro. Mere om det i morgen…..

2 replies
  1. Kathrine R.
    Kathrine R. says:

    Uh uh! Tror næsten godt at jeg kan gætte mig til hvad det meget spændende og fantastiske der sker på Østerbro er… 🙂 Glæder mig helt til at høre om det!

    Svar
  2. bettina
    bettina says:

    Du er godt nok sej, at kunne holde tårene tilbage. Jeg var ved at tude af bare at læse om det…
    Og mon ikke vi skal læse et dejligt ny baby indlæg i morgen? 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *