Endnu en opskrift: Chewy cookies med havregryn

Ja en opskrift mere…Hvorfor ikke?! Dem af jer der følger med på Twitter ved allerede godt at jeg sent i går aftes lavede cookies. Det var en af de cravings, som ikke ville gå væk, så ved 21 tiden gik jeg igang. Jeg manglede en del ingredienser til at lave dem jeg plejer, så det blev en noget anden version, havde f.eks ikke nok mel, så spædede til med havregryn i stedet, med succes! De blev bedre end nogensinde.
Jeg brugte:
150 g. blødt smør
4 dl. brun farin
2 æg
1 ½ tsk vaniliesukker
1 ½ tsk bagepulver
1 tsk salt
En lille håndfuld mandler
En lille håndfuld hasselnødder
200 g. mørk chokolade
3 dl hvedemel
6 dl Havregryn

Bland farin med den bløde smør, pisk æggene og rør dem i smør/farin massen, tilføj vaniliesukker, havregryn, mel, salt og bagepulver og bland sammen til en sej masse, hak nødder og chokolade groft og smid i dejen. Røre røre røre. Dejen er fast nok til at man kan forme kagerne, jeg formede små kugler af en stor spiseskefuld dej og trykkede dem let flade (de flyder ud, så de skal ikke være for flade), jeg lavede to bageplader af 12 stk, altså 24 i alt.
De fik cirka 10 min. ved 180 grader. Min ovn er crap, så det er ikke sikkert at de skal have så længe. Hold øje dem, de skal være let lysebrune og helt bløde når man tager dem ud. Lad dem køle af og spiiis!
De er sprøde udenpå og helt bløde og chewy indeni… Mmmmmmm!

Pæne er de ikke, men de smager altså godt!
Photobucket Pictures, Images and Photos

8 replies
  1. Lisa says:

    Lavede cookiesne (er det et ord??) i weekenden og de var simpelthen et kæmpehit herhjemme. Tror sgu jeg laver hold 2 allerede i aften – måske skulle man prøve at putte lidt banan i… Bli’r det mon godt? Jeg gør det!

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] jeg er ude… Som sagt: hjemmebag! Som i opturscookies… Som i 32 af dem. Hvad? Fitnesscenter? Jowjow… I morgen er en ny uge, så må vi se […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *