… … …….

Har siddet og gloet ind i skærmen i 10 minutter, hvor jeg har prøvet at formulere et indlæg, som ikke omhandler snot. For jeg er så pisse træt af det snot. Har været forkølet i evigheder, og hver gang jeg får det bedre, bliver jeg hamret i bund en dag senere (skulle nok ikke have drukket så mange øl i fredags, jeg ved det godt). Denne gang var ingen undtagelse, var frisk torsdag-lørdag, men så … Slam! Er på dag 3 af min penicilinkur mod bihulebetændelse, en led sygdom, som langsomt maser mit kranie, dog tager jeg i dag på arbejde. Bare lidt. For jeg kan ikke holde mere sygdom ud. Min lejlighed ser forfærdelig ud, jeg roder klart mere end normalt når jeg er syg og jeg kan ikke bøje mig ned, så vaskemaskine og opvaskemaskine er forsømt og står og håner mig med rene ting, mens at køkkenbordet og vasken bugner over med beskidte tallerkener og kopper med kaffespor. At gå på arbejde, bare lidt, er måske i virkeligheden et forsøg på at slippe væk fra al opvasken og fra den fyldte vaskemaskine, med det nu jordslåede tøj, og så trænger jeg til at se nogle andre voksne, ikke bare pædagogerne i vuggestuen og lagkagehusets ekspedient (går vist heller ikke helt som voksen, hun har ihvertfald virkelig pæn hud i hovedet), så nu snupper jeg en håndfuld panodiler, smider noget concealer på de mørke rande og drager mod Ørestaden, til et par timer foran computeren, iført bukser og rent hår. Sgu.

2 replies
  1. Dragonfly says:

    Sys klart en god veninde burde komme og give en hånd med det der vasketøj/opvask- problem. Håber, der er nogen, der melder sig. Og jo, Cille – man må gerne tage imod/bede om hjælp!;)

    Svar
    • sneglcille says:

      Mjaah. Mine veninder er jo fandme højgravide, ihvertfald de to jeg kan overskue at spørge. Men du har ret !

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *