Her går det godt

Efter Otto’s hjemkomst har vi haft travlt. Vi har drønet rundt til forskellige aftaler, været på legeplads,  i biografen, til juletræsfest, frokostaftaler, aftensmadsaftaler osv. Det har været drønhyggeligt, men også lidt hårdt for os begge ikke at kunne lave ingenting og bare slappe af og lige finde hinanden igen efter en uges adskillelse. Så i går, hentede jeg Otto tidligt. vi så film og bagte boller, drak varm kakao og åd klementiner. Legede i gården og gik tur i enghaveparken. Bare ham og mig. SÅ tiltrængt og dejligt. Vi faldt begge om allerede ved 19 tiden og jeg vågnede en time senere, på savlemåden. Og i dag var det lidt nemmere at aflevere ham i vuggestue, den der lede skylfølelse/dårlige samvittighed er blevet betydeligt mindre…

Det lyder meget idylisk, det er kun fordi at jeg har udeladt vores småkonflikter om f.eks. hvorvidt det var en god ide at spise æggesalat i sofaen. Vi var begge en smule irritable. Nogen havde PMS, andre er ved at finde sig godt tilrette i noget trodsalder og så havde vi  begge været oppe før klokken 6 (5:28 bare for at træde i det), før Ramasjang stod op:
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Mollie 291111 ♥

Mollie, velkommen til den store verden. Jeg har ikke engang mødt dig endnu, men jeg kan alligevel næsten ikke være i mig selv af glæde, jeg ved at du kommer til at blive en stor del af mit og Otto’s liv, præcis som din mor og storebror er det. Jeg glæder mig til at møde dig snart…

I morges klokken 06:10 fødte Nanna en lille pige, Mollie. Nanna er seriøst en af de sejeste mennesker jeg kender. Hun valgte at føde naturligt, trods en helvedesfødsel sidste gang. Det var igen en hård omgang , men hun gjorde det fandme! Sejt sejt.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

TILLYKKE NANNA OG JESPER MED JERES DATTER! OG OGSÅ TILLYKKE ARTHUR MED DIN LILLESØSTER.

???

De 3 bananer gjorde det igen…

I lørdags var jeg i Tap1 og se Malk De Koijn. Selvom det var min 9’ende(!!) koncert med dem, var jeg ligeså spændt som var det den første. Jeg vil lade dygtige Teis om at anmelde selve koncerten, som et gæsteindlæg senere (i morgen agtigt) og i stedet fortælle om mit stunt i garderoben efter koncerten. Jeg havde stort set ikke spist noget hele dagen, fordi jeg simpelthen var så spændt! Vi troppede op i god tid og fik et par fadøl og en god plads foran scenen. Efter en times ventetid i selskab med sjove mennesker og god musik, gik de på scenen og her stod den på 2 timer med armene i vejret og skrålen. Både min koncertbuddy (gæsteblogger Teis) og jeg selv var badet i sved og havde ingen stemme tilbage da koncerten sluttede. Adrenalinen pumpede og jeg kunne godt mærke at det prikkede lidt i ansigtet efter 2 timer i vakuumlignende svedbad foran scenen. Vi gik med strømmen ud i rygergården, røg en halv cigaret og gik så mod garderobekøen, hvor vi blev væk fra hinanden. Jeg fik det værre og værre, men skulle bare have min jakke (sgu!) så jeg kunne komme uuud. Få meter fra garderobepigerne, måtte jeg sætte mig på hug for ikke at dejse om. Men desværre bare for sent, for jeg besvimede og slog mit hoved på noget jeg aldrig fandt ud af hvad var. Jeg var hurtigt på benene igen, men den ellers planlagte bodegatur blev erstattet med en spegepølsemad på mit køkkenbord.
Alligevel var det en af de bedste aftener længe, for helvede hvor er de pissedygtige!! Dog var jeg/vi en smule skuffede over at der ikke blev spillet “Til de folk”, det er sgu da tradition??! Men ok, den er efterhånden så gammel at det måske er på tide at lade den ligge…. Øv.

Uhygge

Da jeg var ude og spise med de gravide i forrige uge, snakkede vi blandt andet om at være bange.
Ikke på “for helvede jeg håber ikke der sker mit barn noget” måden (for det er jeg/vi sgu hele tiden), men bange som i “hvad fanden var det for en lyd?!?!”. Da jeg var barn var jeg konstant bange, jeg havde en livlig fantasi, som galoperede afsted ligeså snart at mørket kom, jeg forestillede mig mordere, spøgelser og monstre i alle kroge. Det er jeg heldigvis vokset fra, sådan da. Jeg kan stadigvæk godt få vasketøjskurven til at ligne en blodtørstig øksemorder, der sidder på hug, men jeg bliver ikke bange som dengang. Ihvertfald meget sjældent. Sidste gang jeg var rigtig bange var faktisk før Otto, det er nok 4 år siden nu. I freelancers mor hus, som er en gammel gård med en masse værelser og tilbygninger og etager in the middle of nowhere. Jeg vågnede en nat og var pissehamrende bange, helt uden grund, angsten sad bare i halsen på mig. Jeg måtte vække freelancer og få ham til at eskortere mig til toilettet, hvæste halvhysterisk at han “IKKE skulle vente ude foran døren, men gå med!!”, så mens jeg tissede, stod han ved min side søvndrukken og hovedrystende. Det var sidste gang, lige indtil i nat, hvor vinden havde godt fat i vinduer og vægge. Jeg vågnede af flere omgange ved brag og smæld ude fra gaden og jeg synes allerede der at det var for meget af det gode, og på et tidspunkt vågnede jeg ved at en dør i lejligheden smækkede hårdt i…. aaargh!!
Altså! Godt nok blæste det kraftigt – Udenfor! Men sgu ikke nok til at få en dør til at smække – Indenfor!?
Jeg tjekkede alle vinduer og alt var lukket.
Det spøger selvfølgelig ikke og der er naturligvis en logisk forklaring, ja. Men det er da sært at jeg på 2½ år i min lejlighed aldrig har oplevet en dør smække af sig selv?! Jeg havde svært ved at falde i søvn igen, Otto vågnede også og jeg forsøgte med bedste pædagog stemme at fortælle ham at han ikke skulle være bange, til det svarede han tørt: “Er ikke bange mor, vil faktisk bare sove mere”. Nånå.

MALK dadadadadaaa….

[youtube QWk1aAscfNU 620 425]
Så er det i aften…. Jeg.glæder.mig.

DOVE

I forbindelse med Dove’s Self-Esteem Fund, som jeg jo er ambassadør for, er jeg blevet bedt om at afprøve nogle af deres produkter. Jeg fik en hel kasse fuld og er rigtig glad for flere af tingene. F.eks. En smaddergod håndcreme og en showergel, der dufter af granatæble. MEN særligt deres bodybutter er jeg blevet glad for. Photobucket
Jeg er i det hele taget en sucker for body butter, jeg synes det lyder lækkert (kropssmør?!) og når det er koldt udenfor fucker min hud altid, som i tørre områder på især armene, kløe på ryg og ben og den slags, så det er lige præcis sådan noget blødt lækkert creme jeg skal bruge. Den er drøj i brug og den trænger hurtigt ind i huden og gør hvad den skal. Når jeg smører mig efter badet, kan jeg tage tøj på nærmest med det samme. 1 2 3 klar. Perfekt! Noget andet jeg bliver nødt til at fremhæve er, at det for mig er et kæmpe plus at cremen er i en krukke og ikke en tube (hedder det ikke det?), så det gør det nemt at dosere. Jeg er udfordret når det kommer til at dosere (ja, don’t ask. Jeg kan heller ikke afstandsbedømme) og står ofte med labben fuld af creme (Høhøh), fordi jeg har travlt eller er ukoncentreret/distraheret, så sådan en krukke er altså lige i øjet. En kæmpe anbefaling herfra! Vigtigt og absolut værd at nævne igen, er at DOVE giver 1 krone til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade for hver solgt produkt!

(Sponsoreret)

One down, one to go

Ja, der er gået baby i den på bloggen. Det bliver ved lidt endnu. Babies babies babies. Nanna er stadigvæk gravid, men med termin om 9 dage, er hun nu så langt i graviditeten at hendes mave er faldet ned…

Photobucket

 Tak Nanna! For at få mig til at sprutte af grin midt i kaffekøen på mit arbejde. Hængeko! Fantastisk! Jeg kan godt huske fornemmelsen af at være en hængeko, den der pæne graviditetsmave sad pludseligt meget langt nede, hvilket er knap så pænt og oveni det, var det noget af en udfordring at cykle. Mave mod lår friktionen var hæslig.

…. Jeg er nu stadigvæk en lillebittesmule misundelig, både på Nanna med den store flotte mave (Nanna den ER altså pæn!) og på Rachel med den smukke nyfødte (og i særdeleshed på de Louboutin sko, hun har fået i barsels/fødsels gave af hendes bror!!!). Meeeen jeg venter altså lige lidt, har slet ikke travlt, er I klar over hvor meget rødvin jeg skal nå at drikke inden det bliver min tur?!?! Rigtig meget!

Jonathan 241111 ♥

Kære Jonathan
Velkommen til verden. Vi har ventet på dig og endelig er du her. Du er en meget heldig dreng, dine forældre er nemlig nogle helt særlige mennesker som jeg elsker højt. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

Photobucket

TILLYKKE RACHEL OG MICHAEL MED JERES SMUKKE SØN
? ? ?

Spænding!!

Jeg har været i lufthavnen og hente Otto. Jeg var derude i god tid, købte en 44 kroners kaffe og satte mig til rette på en bænk. Da jeg var yngre rejste jeg meget, rigtig meget. Altid alene og jeg brugte ventetiden på at kigge på de rejsende og digte historier om dem. Det samme gjorde jeg i dag, om de andre ventende i ankomsthallen. For at dulme spændingen som gav mig både kvalme og hedeture.
Photobucket
Photobucket

Efter en lille times tid med kaffe og digtning, åbnede skydedørene op og ud kom min lille store dreng i armene på hans farmor, jeg skulle styre mig for ikke at hyle og tvangskramme ham og det var da også først i toget på vej til hovedbanen at han åbnede op og gav mig et kram. Da vi drejede fra Istedgade og ned af vores vej livede han op og pegede i retning af vores opgang og udbrød:”DER bor vi”. Han blev skideglad da vi trådte ind i lejligheden og var rundt og kigge på sit legetøj inden han bad om at komme i seng. Nu sover han og jeg har smidt mig på sofaen helt smadret! Min krop er mørbanket af at være så hypet og spændt en hel dag. Spændingen er i øvrigt slet ikke overstået, for lige nu sker der noget meget spændende og fantastisk ude på Østerbro. Mere om det i morgen…..

“Klap din hoddok”

SE! Hvad der lå i min inbox i morges. Malk de koijn …. musikvideo!!! ???
Fårkin fårk! Hvor jeg glæder mig til koncerten på lørdag… Ses vi??
[youtube HsqSlw2Xmpc 690 560]