Ting man (åbenbart) ikke skal sige højt #2:

Ligesom man skal passe på med at sige noget dårligt om DK’s darling, har jeg nu erfaret at det også kan skabe ret dårlig stemning at kommentere folks forhold til deres kæledyr. Altså forstå mig ret, jeg ved udemærket godt at man knytter sig til sine dyr, jeg har selv hulkegrædt med snot ud over det hele da min kat blev aflivet. Men der er en ting jeg slet ikke forstår: (jeg ved godt at jeg bevæger mig ud på tynd is nu, jeg undskylder på forhånd) Det der med at kalde sig selv for “Mor” til sit dyr, det giver mig lidt kvalme. Egentlig. Ja, undskyld! Det er slemt nok at mødre til menneskebørn (mig selv inklusiv) omtaler sig selv i 3. person, “skal mor hjælpe?!”, “mor skal liiige lave mad”, “kom op til mor” oooog så videre. Ofte sagt i falset. Ydrk!!
I det hele taget skal det der 3. personssnak holde op, særligt mange mænd dyrker det (hvorfor??). Stop det! Nåh! Tilbage til kæledyr. Jeg skal love for at der kom iskold luft, hønserøvsmund og et don’t go there blik, fra en dyreglad bekendt, da jeg med et glimt i øjet, jokende pointerede at jeg ikke helt forstår det der “mor” snak, både i forhold til dyr, men også til børn. Altså sagt på sådan en “hvor er vi  “mødre” bare åndssvage at høre på” måde. Dette fik jeg sagt på et åbenlyst uheldigt tidspunkt, efter at have hørt om alt fra skidevaner, fodertyper og pasning af (hold nu fast)…. en ilder. En ilder som skulle passes i weekenden og som, jeg citerer: “Er meget sky overfor fremmede, og kun vil have sin mor”. Den lader vi lige stå ….

Efter jeg havde trådt i spinaten med min åbenbart(?!) stødende kommentar, skyndte jeg mig at tage mit alvorlige ansigt på og svare at “Gary” nok skulle kunne klare to overnatninger uden… sin mor (kvalmekvalmekvalme), sagde pænt farvel og nærmest løb ud af den butik vi befandt os i.

33 replies
  1. Cecilie says:

    “av, av! – Mors kaffe den er MEGET varm” , “Mor står liiiiiige og laver mad”, “Må Mor få fjernbetjeningen?” – Hvorfor? – jeg gør det også hele tiden, med den der lyse (og for mig) unaturlige stemme. Og come on, vi bør alle have en ironisk distance til “crazy cat lady” kategorien ligesom vi også skal have det til Mor rollen.

    Kh
    Cecilie

    Svar
  2. Rikke says:

    Jeg fatter det heller ikke. Det lyder så vammelt. Ligesom når kærester snakker babysprog til hinanden. Det handler om selvironi (eller mangel på samme), som du er inde på. Nogle mennesker har det bare ikke, og så bliver det max awkward når man forsøger at joke om det.

    Svar
    • sneglcille says:

      Don’t even get me started med babysprog. Nøøøj det skal holde op. Hvem fanden gider kneppe een, der snakker som en 3 årig?!?!. Nix du! Så hellere 3. persons snak 😉

      Svar
  3. Marie says:

    Mor her tilslutter sig mor-klubben! Men ja, det er da SÅ latterligt at 1.person langsomt bliver udfaset når man mor. Det skal der også laves om på! (ligesom spytvask og børnebestikkelse) Men det der med at være kæledyrs-mor, det er altså værre!

    Svar
  4. Hald says:

    Hahaha… åååh kunne ikke være mere enig. Forstår det heller ikke – og kunne selv så meget komme til at sige et eller andet fuldstændig upassende om folk og deres forhold til deres kæledyr.
    (ligesom jeg btw heller ikke helt forstår, hvorfor man hellere vil give penge til Kattens værn end til katastrofer der involverer mennesker. Men sådan er vi åbenbart så forskellige…)

    Svar
    • sneglcille says:

      Arhmen ved du hvad, alt ved den situation var bare for meget. Sikkert opkaldt efter Barlow, as in Take that medlem Gary Barlow.

      Svar
  5. Mille says:

    Uuh den sved…Im crazy cat woman 😀 Altså jeg vil helst ikke være min kats mor, men jeg er sku nok lidt crazy med det dyr…
    Han hedder i øvrigt Gustav… hehh…

    Svar
  6. Dot says:

    Enig i alt!
    Mads Langer skriver verdens kedeligste sange, Tina D er bare kedelig på alle måder, og det er som om mennesker med husdyr desværre tager den lidt for langt ud. Da jeg havde kat hed den Katten. Dér. Jeg tror ikke den led overlast. Jeg har 2 børn og de hedder deres navne og jeg mit. Og mor selvfølgelig, men ikke i egen mund. Dér.
    Piiiift.

    Svar
  7. Søs says:

    Gad vide, om det er fordi man mister sin identitet, når man bliver menneske-mor?! Jeg glemmer i hvert fald tit mig selv i alt det her børne-, husholdnings-, studie-, arbejds-kaos… Så jeg er ikke “jeg” men “mor” 😉
    Mht dyr, er jeg helt enig!!! It’s crazy!

    Svar
    • sneglcille says:

      Det er der helt sikkert nogen der gør, og jeg forstår det udemærket godt. Søvnmangel, bekymringer, snot, gylp og lort over det fucking hele, konstant, gør altså at man bliver rimelig træt i hjernen. pyyyh! Så må man ty til øl og stilletter. Bare lidt 😉

      Svar
  8. bettina says:

    Enig!
    Og jeg er selv æresmedlem i menneske-mor klubben. Altså det er ALT for meget. Og derfor hører jeg mig ofte mixe lidt mor og alm. snak i samme sætning a la: “Mor skal lige børste tænder, så kommer jeg, skat”. Armen, no wonder mit barn er sprogforvirret. Så stop det dog!… Suk.

    Svar
  9. Ditte says:

    HAHAHAHAHA! Er lige kommet til at grine højt i retorik undervisningen!
    Håber ilderen (mere HAHA) Gary (endnu mere HAHA) klarer dagene uden “mor”…..

    Svar
  10. Stine says:

    Til de dyreelskende og andre (u)interesserede hedder DR2s lørdags-tema ‘Hunden – et barn på 4 poter’. God weekend!

    Svar
  11. A Dogs Tale says:

    Well, nu er jeg den “heldige” ejer af en hund, der er kronisk syg. Hvilket betyder den har nogle helt andre behøv end raske hunde fx har kræet fundet ud af den ikke vil være alene længere, så den er stort set med til alt.
    Og hvis jeg forsvinder fra synsvinklen følger den med og sidder og hyler efter mig – ja også udenfor lokumsdøren.

    Ærligt talt, jeg er ved at blive sindsyg! Det er en hund, IKKE et barn, desværre er den bare blevet lige så plejekrævende. OG jeg bliver TOSSET når nogen kalder mig for dens mor!

    NB – En ilder som kæledyr?!

    Svar
  12. Kristina says:

    Jeg tror ikke jeg er min hunds mor, og jeg bærer hende ikke rundt (hvilket også ville være besværligt eftersom hun vejer 40 kg), men (ja, jeg skriver “men” – og nu får jeg sikkert på nakken!). Jeg giver hende mad og drikke. Jeg leger med hende, går ture med hende, passer hende og tager hende til lægen når hun er syg, nusser hende i søvn, sørger for pasning hvis det er nødvendigt. Og når man nu er en dame på over 30 der ikke har fået børn, så bliver hunden bare “barnet” i familien. Jeg omtaler ikke mig selv som hendes mor eller min kæreste som hendes far, men hun er det tætteste jeg kommer på at være en eller andens mor. Så selvom jeg også synes det er lidt underligt at betegne sig selv som forældre til deres kæledyr, så kan jeg godt lidt følge tankegangen i hvordan de kan have det sådan.

    Svar
  13. Lise says:

    Min svigermor og -far anskaffede sig et lortekræ af en Westie (lille hvid irriterende hunderace) da de fleste af deres børn var flyttet hjemmefra. Sif, som møgdyret hedder er familiens “lillesøster”. Elsker sin “storebror” (min mand) og skal op til “mor” Kors jeg brækker mig i lårtykke stråler.

    Hunden hader mig til trods for at jeg aldrig har gjort den noget – totalt forkælet skidedyr! Min mand, daværende kæreste, boede da jeg mødte ham midlertidigt i kælderen hos sine forældre, og ovenpå huserede hunden. Der var ikke toilet i kælderen, og det der dyr angreb mine fødder de første mange mange måneder da jeg kom i huset, så min elskede blev nødt til at følge mig på toilettet for at beskytte mig mod at blive bidt i fødderne.

    En lillejuleaften mange år senere da både jeg og hunden havde lært at acceptere hinandens tilstedeværelse, bed kræet mig i håndleddet. Der gik infektion i lortet, men var der nogen der synes det var underligt/forkert at lortedyret uprovokeret bed mig i hånden? Nej nej, det var da bare “lillesøster” der var blevet bange. “Slog du hende?” Nej gu gjorde jeg ej, hun kom hen til mig og jeg kløede hende mellem ørene som jeg har gjort så mange gange før. Det endte med at det var synd for “lillesøster” og mig der var skurken.

    Er der nogen der ved hvor gamle Westies bliver?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *