Skal til det igen…

Otto skal på ferie med sin far i SYV dage. I næste uge.
Jeg får ham hjem fra forlænget weekend i dag. Og allerede på søndag flyver de til tyrkiet i en uge. Pyyyyh!
Lige som sidste gang, har jeg det pænt stramt over det… Jeg får det faktisk fysisk dårligt når jeg skriver/tænker/taler om det. Jeg overvejede et kort øjeblik at tage med, men jeg skal jo for helvede vænne mig til det før eller siden. Der kommer uden tvivl til at komme mange mange mange ferier i fremtiden som jeg ikke skal med på, for sådan er det jo desværre når man har et delebarn (hader det ord! – er pisse dårlig til at dele). Han er bare så lille. Og tanken om swimmingpools, altaner, trapper og andre dødsfælder gør mig panisk angst. På den der helt sindssyge måde. Damn! Jeg bliver ved med at forsøge at berolige mig selv og tænke at jeg jo så kan knokle igennem på arbejdet, optjene en masse timer, ordne praktiske ting derhjemme, få skrevet lidt mere på bloggen, se mine veninder, drikke rødvin, gå i biografen og så videre. Alt det er jo naturligvis også rigtigt nok og slet ikke spor dumt, men for satanihelvedefuckerlortecrap! Jeg vil jo allerhelst bare være sammen med min dreng. Hele tiden. Jeg kan ikke holde UD at jeg skal undvære ham.
TÆNK hvis der sker ham noget, hvis han får hjemve/kommer til skade/ drukner/ bliver væk… (gys og gru!!!! Så stop dog !!)
For første gang siden hele “jeg-er-gravid-og-er-blevet-forladt” episoden, har jeg måttet låse mig ind på et toilet og stortude på mit arbejde. De førnævnte psykotiske tanker blev lidt for meget.

Well… Afsted skal de altså og når jeg i et øjebliks sanity tænker helt klart, kan jeg godt skubbe dødsangsten til side og se at jeg er hysterisk fjollet og at jeg sagtens kan være tryg, for jeg ved at freelancer passer virkelig godt på ham og at de sikkert får en fed fed tur (IKK?!). Det kommer naturligvis til at gå strålende og det bliver dejligt for Otto, med en god sjat kvalitetstid med hans far, faster og fætter. (IKK??!!) ….
Psssst! Det er nu I venligst gerne må spamme mit kommentarfelt med at det er en pisse god ide og at det er rigtig rigtig sundt for ham og alt det der. Kom med det!!! (IKK??!!).

18 replies
  1. Lotte B says:

    Det er en PISSEGOD idé. Jo! Helt klart! Otto har jo en far, som elsker ham…og også skal ha’ lov at opleve ham glad, overtræt, sulten, mæt, hysterisk, lykkelig, etc.

    Jeg giver en mojito i næste uge…okay…2…3…4…5…

    Svar
  2. Mille says:

    Det er en pisse god ide og det er rigtig rigtig sundt for ham og alt det der…..! 😀 Og så har han en far der elsker ham lige så højt som dig, og som passer lige så godt på ham! 🙂

    Svar
  3. Emma says:

    Det bliver skide dejligt for dig med rødvin, hygge og afslapning. Og så får du en dejlig, glad og solbrun unge tilbage, når du er fuld af overskud og har glædet dig til at se ham fra han tog afsted 🙂

    Svar
  4. Cecilie says:

    Kan sagtens forstå at du synes det er hårdt – der er ikke noget værre end at skulle give slip på sit barn og dermed give slip på kontrollen (kender det alt for godt). Men selvfølgelig får Otto en super ferie med sin Far, men fordi du er Mor ja så tror jeg bare altid den der snigende klamme fornemmelse vil være der, når lillemanden ikke er i din nærhed…Det er sådan set det hårdeste ved at være forældre, synes jeg ,den der afgrund af unkontrollerbar angst, som altid lige ligger under overfladen – de vanvittige tanker, som stikker af, når vi har mindst brug for det. Men jeg skriver det lige igen her til sidst: Otto får en dejlig ferie med sin Far, helt uden problemer og du får tid til at indhente lidt af det forsømte.

    Svar
  5. Sofie says:

    Jeg er altså PRÆCIS (!!!) ligesom dig. Det er helt forfærdeligt at undvære sit barn, og jeg hader det! De samme psykotiske/hysteriske tanker kommer frem her.. Men når det så er sagt, så er det jo dejligt at man kan få lov at gøre alle de ting, som man bare ikke liiige sådan kan gøre mere, nu man er blevet mor. Giv bare dig selv lov til at være ked af det når han tager afsted og selvfølgelig kommer du til at tænke på ham og savne ham helt forfærdeligt, men lov mig at N.Y.D.E når du fx er ude og drikke mojitos, i biffen, arbejde og hvad du nu ellers finder på at lave – og når man hygger sig, så går tiden bare meget hurtigere 🙂

    Otto får en super fed ferie med sin far, faster og fætter, og jeg håber altså også du nyder din barnfrie”ferie” 🙂

    Svar
    • sneglcille says:

      Jeg lover at nyde det og du har ret, tiden går hurtigere når man har det sjovt og selv-følge-lig får han det fantastisk. Helt uden at drukne eller blive væk.

      Svar
  6. lene says:

    Pu Ha, kan virkelig godt forstå, at det gør ondt i maven. Av for den! Men for Ottos skyld, synes jeg det er rigtig fedt at han kommer med hans far på ferie. Jeg har fulgt dig på et andet forum helt fra dengang du var nygravid, og synes da virkelig at jeres liv omkring Otto er blevet meget bedre, end man lige tænkte engang for ca. 2½ år siden…Prøv at nyd, at de kan have så meget tid sammen, selvom det er hårdt!

    Svar
    • sneglcille says:

      Det er blevet bedre og nemmere. Tak.
      Jeg vil nyde at være alene og tænke positivt, for det ER godt for far og søn at komme på tur.

      Svar
  7. Stine says:

    I know how you feel.

    I et anfald af jeg-er-en-super-overskudsagtig-delemor, har jeg sagt ja til, at den lille chef kan tage med sin far og bedsteforældre til Australien i, ja… Længere end en uge (tør ikke fortælle, hvor lang tid, der er tale om, fordi jeg allerede har fortrudt det).

    Dødsfælder! Tell me about it – Australien er jo i sig selv en dødsfælde! Jeg er heeelt klar over, at den lille fyr får en fantastisk tur med sin far: For fanden, han skal tilbringe julen i sommerklima, i selskab med hele hans familie + hans families australske familie – der totalt mange børn, han skal have shorts på, og bade i december. Det bliver the bomb…

    Men… På mine mindre “rummelige” dage kan jeg gå i total regres over alle de ting, der kan ske. Så meget, at jeg simpelthen været nødt til at bekende kulør over for min ex-kæreste, indkalde ham til “rejsemøde” og diktere ting i retningen af: “Du sidder bare på dén unge HELE tiden – han skal ikke kigge under sten eller træstammer. Han skal ikke i vandet alene. Han skal ikke røre ved noget. Han skal ikke være alene punktum – Du bliver bare nødt til at være lige så hysterisk, som du synes at jeg er, for ellers kan jeg bare ikke magte at lade ham den lille tage afsted”

    Det er okay at flippe ud over det – det gør jeg også.

    (Og btw: Det er helt sikkert sidste gang, at min unge tager til Australien med sin far på denne hér side af 25 år!!)

    Svar
  8. Søs says:

    Cille for faen!!! NYD det!!! (-siger den største hønemor, som har tuderen på, fordi hun skal undvære de søde børn i 4 dage 😉 )

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *