Jeg er lidt stille for tiden hva?!. Bloggen bliver pt nedpriorteret. En 37 timers arbejdsuge, kombineret med en 2 årig, som jeg ønsker kvalitetstid med når jeg har tiden og så al chokoladen der skal spises når han bliver smidt i seng, der ved 19:30 tiden, gør at jeg for det første ikke oplever noget der som sådan er værd at dele, og derudover er min energi og skrivelyst ret dalende ovenpå sådan en dag. Og 1.2.3 så er ugen ovre og jeg har intet nået, weekenden er overstået før den begynder og mandagsfælden klapper om en. Haps! Jeg er bygget af dårlig samvittighed (og kaffe). Otto har nogle pisselange dage i vuggestuen, J har jeg ikke overskud til at se særlig meget og jeg er ikke spændende at være sammen med når vi endelig ses, jeg har ikke set mine veninder i hundrede år og det nager mig en smule at det eneste jeg orker når jeg kommer hjem er at smide mig på sofaen og snuse Otto i håret. I går gik jeg fra arbejde et par timer tidligere for at gå på shopping med min mor, tænkte at det kunne give lidt overskud, men det blev kun til en hurtig kop kaffe og ingen shopping (eller dvs jeg lynkøbte en ny mascara. Cateyes hedder den. Meow!), så hentede jeg Otto og tog til mødregruppe tamtam, skidehyggeligt, men jeg var så træt og ufokuseret at jeg nærmest ikke kunne holde gang i en samtale. Vi kom alt for sent hjem, har sovet råddent begge to og er startet forfra i dag. Jeg mødte klokken 8, holder nu frokost, har fri kl 16 og så fræser jeg ned efter Otto, legeplads, aftensmad, bad, sove, dag slut. Og ja, så forfra i morgen.
Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege at dette hverken er ment som brok eller ynk, for på trods af den dårlige samvittighed og trætheden, er jeg er virkelig glad for mit liv som det er lige nu. Synes jeg er skidesej faktisk, jeg er så småt ved ved at vænne mig til at jonglere fuldtidsjobbet med resten af mit liv. Så længe at jeg er en god mor og får vores hverdag til at køre, så skal det sidste (såsom bloggen og veninderne) nok falde på plads. Det er mest bare en forklaring til dem af jer der har undret sig over manglende indlæg fra min hånd.
Overskuddet skal nok komme. I know it. Og til de nysgerrige, mødet med chefen gik godt. Han havde ret, jeg kan roligt åbne en flaske rødvin. Og det vil jeg gøre. På fredag.
