Til frisøren

Så skal jeg til det igen (det er da også “kun” 7 måneder siden sidst = for længe). Senere i dag, skal jeg klippes ….. Som altid er jeg helt vildt i tvivl, latterligt egentlig. Det er jo bare hår og næsten alt er bedre end det spaltede rod jeg render rundt med på hovedet  nu. Tror bestemt at jeg går efter samme klipning som sidst, måske en smule kortere. Meeeen på den anden side føler jeg mig modig (living on the edge), såååeh måske bliver det noget helt andet. Narj naarj ikke en Jennifer A page, selvom det blev overvejet. Ikke noget drastiskrødt, eller pandehårsagtigt (MAN! hvor har jeg lavet mange hårindlæg, Hva?!). Tør dog næsten sætte penge på at jeg går efter det sikre. Ellers ikke så meget nyt. Jeg hater stadigvæk på mandag, særligt når det skal regne så fucking meget og så har jeg da også lige en 9 timers arbejdsdag, hvilket trækker tænder ud. Pheeew. Jeg vender stærkt tilbage senere, med nyt hår og fornyet overskud (som om). Hav en fan-fucking-tastisk mandag allesammen! Husk kaffen !

Søndag i billeder

Jeg har ikke så skidemeget at sige, så vil i stedet spamme jer med billeder fra min søndag (Og samtidigt afprøve min wordpress og photobucket app til telefonen. Håber det virker.) som stod på gåtur i mine nye støvler, kaffe, junkfood og kronragning af J (!!!!!)… God søndag derude.
Photobucket Pictures, Images and PhotosPhotobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos

Lørdag…

Jeg har været på strøgtur i dag… Dear motherjesus fuck! Strøget lørdag formiddag?!?! Ved ikke hvad jeg tænkte på, nåh men nu er det overstået og jeg er et par jeans og et par støvler rigere. Hoo to the Ray! Det er fascinerende hvad det gør ved en, shopping. Der er en seriøs endorfinfest i min krop.
Nu er jeg på vej til fødselsdagsfest hos min veninde og noget siger mig at jeg kommer sent hjem…
Photobucket Pictures, Images and Photos

Simpelthen fredag!

SÅ! om 7 timer er det weekend og da det er en børnefri-weekend jeg går ind til, har jeg som altid ambivalente sommerfugle i maven. Jeg glæder mig til en weekend med øl, gode mennesker og søvn, men på den anden side er jeg allerede ved at blive småskør af at savne. Den første dag han er væk og den sidste inden jeg skal hente ham, er altid de værste. Men fridagene skal nydes, for det går stærkt og før jeg får set mig om er han hjemme igen.

Jeg lægger hårdt ud med fredagsøl hos en kollega i eftermiddag og tager derefter ud og mødes med J, til mad og mere alkohol.
I morgen skal jeg til fødselsdag hos min veninde (Tillykke med de 28 21 år, søde Lui).
Så alt i alt en flot weekend, som uden tvivl kommer til at trække tænder ud på søndag, med ondt i håret og bacon ad libitum på menuen.
Her skulle der havde været en fredagssang til jer, men jeg kan ikke komme på youtube, så den må I have til gode og istedet nøjes med et flot fuldebillede af yours truly.

Photobucket
God fredag og god weekend !

Ting man (åbenbart) ikke skal sige højt #2:

Ligesom man skal passe på med at sige noget dårligt om DK’s darling, har jeg nu erfaret at det også kan skabe ret dårlig stemning at kommentere folks forhold til deres kæledyr. Altså forstå mig ret, jeg ved udemærket godt at man knytter sig til sine dyr, jeg har selv hulkegrædt med snot ud over det hele da min kat blev aflivet. Men der er en ting jeg slet ikke forstår: (jeg ved godt at jeg bevæger mig ud på tynd is nu, jeg undskylder på forhånd) Det der med at kalde sig selv for “Mor” til sit dyr, det giver mig lidt kvalme. Egentlig. Ja, undskyld! Det er slemt nok at mødre til menneskebørn (mig selv inklusiv) omtaler sig selv i 3. person, “skal mor hjælpe?!”, “mor skal liiige lave mad”, “kom op til mor” oooog så videre. Ofte sagt i falset. Ydrk!!
I det hele taget skal det der 3. personssnak holde op, særligt mange mænd dyrker det (hvorfor??). Stop det! Nåh! Tilbage til kæledyr. Jeg skal love for at der kom iskold luft, hønserøvsmund og et don’t go there blik, fra en dyreglad bekendt, da jeg med et glimt i øjet, jokende pointerede at jeg ikke helt forstår det der “mor” snak, både i forhold til dyr, men også til børn. Altså sagt på sådan en “hvor er vi  “mødre” bare åndssvage at høre på” måde. Dette fik jeg sagt på et åbenlyst uheldigt tidspunkt, efter at have hørt om alt fra skidevaner, fodertyper og pasning af (hold nu fast)…. en ilder. En ilder som skulle passes i weekenden og som, jeg citerer: “Er meget sky overfor fremmede, og kun vil have sin mor”. Den lader vi lige stå ….

Efter jeg havde trådt i spinaten med min åbenbart(?!) stødende kommentar, skyndte jeg mig at tage mit alvorlige ansigt på og svare at “Gary” nok skulle kunne klare to overnatninger uden… sin mor (kvalmekvalmekvalme), sagde pænt farvel og nærmest løb ud af den butik vi befandt os i.

Opskrift(!) på virkelig god suppe. Psyko god!

Ok, jeg ved det godt. Et ret atypisk indlæg fra min side. Jeg er og bliver aldrig aldrig nogensinde madblogger og jeg tror ikke at jeg før har delt en opskrift herinde. Ikke min egen ihvertfald. Well, ventetiden er ovre (øh?!)… Her kommer opskriften på verdens bedste græskarsuppe. Den er børnevenlig, men kan sagtens spices op med lidt chili.
Opskriften er til 3-4 mennesker (vil jeg tro. Otto og jeg har i hvert fald mad til 2 dage).

1 hokaidogræskar
1 bagekartoffel
2 gulerødder
1 stort løg
1 fed hvidløg
1 liter grøntsagsboullion
1/2 dl fløde
1 tsk paprika (eller chili)
Olivenolie
Salt og peber

Rens hokaidogræskaret (jeg beholdtes skrællen på, fjernede blot kerner, samt top og bund).
Skær græskar, kartoffel, løg og gulerødder i grove stykker og svits med olivenolie (eller smør, Whatever), hvidløg og paprika i 5-10 min. Hæld bouillon over og lad koge cirka 20 min. Blend med en stavblender, tilføj fløde, salt og peber.
That’s it!

Jeg havde nogle kolde ris i køleskabet som jeg smed i til sidst, det fungerede vildt godt ( i det hele taget skide smart med kolde ris i utålmodige børns brandvarme suppe – Mommylifehack).

Her skulle der have været et billede, men iphone billeder af mad er ikke sådan rigtig pænt. Men forstil dig en orange cremet sag, den er pæn og såååå god.

At nå det hele. Travlhed, ævl og et skvæt dårlig samvittighed.

Jeg er lidt stille for tiden hva?!. Bloggen bliver pt nedpriorteret. En 37 timers arbejdsuge, kombineret med en 2 årig, som jeg ønsker kvalitetstid med når jeg har tiden og så al chokoladen der skal spises når han bliver smidt i seng, der ved 19:30 tiden, gør at jeg for det første ikke oplever noget der som sådan er værd at dele, og derudover er min energi og skrivelyst ret dalende ovenpå sådan en dag. Og 1.2.3 så er ugen ovre og jeg har intet nået, weekenden er overstået før den begynder og mandagsfælden klapper om en. Haps! Jeg er bygget af dårlig samvittighed (og kaffe). Otto har nogle pisselange dage i vuggestuen, J har jeg ikke overskud til at se særlig meget og jeg er ikke spændende at være sammen med når vi endelig ses, jeg har ikke set mine veninder i hundrede år og det nager mig en smule at det eneste jeg orker når jeg kommer hjem er at smide mig på sofaen og snuse Otto i håret. I går gik jeg fra arbejde et par timer tidligere for at gå på shopping med min mor, tænkte at det kunne give lidt overskud, men det blev kun til en hurtig kop kaffe og ingen shopping (eller dvs jeg lynkøbte en ny mascara. Cateyes hedder den. Meow!), så hentede jeg Otto og tog til mødregruppe tamtam, skidehyggeligt, men jeg var så træt og ufokuseret at jeg nærmest ikke kunne holde gang i en samtale. Vi kom alt for sent hjem, har sovet råddent begge to og er startet forfra i dag. Jeg mødte klokken 8, holder nu frokost, har fri kl 16 og så fræser jeg ned efter Otto, legeplads, aftensmad, bad, sove, dag slut. Og ja, så forfra i morgen.

Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege at dette hverken er ment som brok eller ynk, for på trods af den dårlige samvittighed og trætheden, er jeg er virkelig glad for mit liv som det er lige nu. Synes jeg er skidesej faktisk, jeg er så småt ved ved at vænne mig til at jonglere fuldtidsjobbet med resten af mit liv. Så længe at jeg er en god mor og får vores hverdag til at køre, så skal det sidste (såsom bloggen og veninderne) nok falde på plads. Det er mest bare en forklaring til dem af jer der har undret sig over manglende indlæg fra min hånd.
Overskuddet skal nok komme. I know it. Og til de nysgerrige, mødet med chefen gik godt. Han havde ret, jeg kan roligt åbne en flaske rødvin. Og det vil jeg gøre. På fredag.

I dag…

… går jeg tidligt fra arbejde. Og går på shopping med min mor. Sgu.

Photobucket

Step away from the Marabou

Det har taget overhånd med det chokolade. Jeg tænker på det for meget. Faktisk gider jeg ikke spise mig sådan rigtig mæt i aftensmad, når jeg har Marabou i huset. Hvilket ikke er skidetjekket. SÅ, ikke mere chokolade. Eller… Det kan jeg ikke overholde. Så ikke mere Marabou ihvertfald. Det er slut. Jeg tager en kold tyrker. Starting … Now!!

Og hvorfor har der så været så stille de sidste par dage? Det er simpelthen så åndssvagt. Jeg var til fredagsbar (på en stripklub) med smukke unger mennesker fra Bloggers delight i fredags. Jeg var der i hvad? 3 timer. Drak måske 4 øl og har haft det skidedårligt siden. Kan kun drikke kaffe og appelsinjuice, spise chokolade (ikke Marabou!) og se fjernsyn med et øje åbent, da jeg bliver svimmel hvis jeg har begge øjne åbne ??!
Otto er sammen med sin far indtil i eftermiddag og jeg skal udnytte tiden til at få ordnet nogle hængepartier, har f.eks. lidt meget arbejde, noget gulvvask og andre hamrende interessante ting. Og jeg går i gang om lidt, det gør jeg. Skal bare liiiige drikke min kaffe og spise dem her:
Photobucket

(Marcipanbrød er ikke marabou)