Change of plans… Den længste weekend nogensinde.

Væk var weekenden og hvilken weekend det har været!! Efter den fantastiske aften som jeg skrev om i fredags, vågnede jeg lørdag morgen med en meget pjevset dreng, som var helt træt. Jeg gik ud fra at det var den sene sengetid der gjorde at han var ved siden af sig selv, men lørdag aften kom feberen snigende. Det blev hurtig til motherfucking høj feber, og oveni det hostede han og græd. Da klokken blev omkring 23 blev han rigtig varm og hans vejrtrækning lød helt forkert og jeg ringede til lægevagten. Mens jeg havde lægen i røret (som i øvrigt talte SÅ grimt til mig- møgko) steg hans temperatur yderligere og han rystede kraftigt og blev derefter slap. Freelancer kom og vi hastede til hospitalet, på turen derhen blev det gudskelov en smule bedre, men han var stadigvæk mere syg, end jeg nogensinde har oplevet ham før. Efter en del undersøgelser, fandt lægen frem til at han havde fået en slem omgang falsk strubehoste*, som generede hans luftveje voldsomt. Vi blev derfor indlagt på Hvidovre, her fik han adrenalin og spirocort i en iltmaske. Af to omgange, hvilket hjalp en hel del på hans vejrtrækning. Vi var hjemme lidt over 4 søndag morgen.

Søndag havde han det tusind gange bedre og feberen var minimal, men jeg havde sat mig fast på at han ikke skulle med på ferie alligevel. Efter laaang dialog med Freelancer og en snak med en læge fra Hvidovre, som beroligede os, besluttede vi at de skulle prøve at tage afsted (jeg fortrød cirka 800 gange). Afsted kom de da også. Til lufthavnen. Og ikke længere. Jeg ringede en smule hysterisk og bad dem om at vende om, hvilket de også gjorde, men ikke på grund af mig. Ottos faster havde set forkert på billetterne… Rejsen er bestilt til om en måned…….

Nu har Otto det godt igen (thankfuckinggod!), jeg er tilgengæld følelsesmæssigt og fysisk fuldstændig drænet for energi. Jeg priser mig lykkelig for at der ikke var noget alvorligt galt med ham, men forskrækkelsen har sat sine spor og jeg håber at jeg aldrig skal stå i en sådan situation igen. Dog skal personalet på Hvidovre børneafdeling have kæmpe ros, sjældent har vi fået så god behandling, både læge og sygeplejersker var pissesøde, selv klokken crap om natten/morgenen.

Tyrkiet blev ikke til noget, men i aften går turen til Jylland. For Otto og freelancer. Jeg skal til frisøren og så skal jeg drikke alt vin i hele verden, inden hverdagen igen starter i morgen. Ja jeg har taget fri i dag og ligger på sofaen i selskab med Otto, Shrek og rosinboller…

*Falsk strubehoste er på ingen måde farligt, bare rigtig ubehageligt. Og da han havde over 40 i feber og han vejrtrækning var så voldsom som den var, valgte de at indlægge ham. 

11 replies
  1. Onkel Anne says:

    Fy for den lede! Pludselig er livet meget let ikk? Jeg mener, de valg vi træffer og de spekulationer vi har i hverdagen, er jo vand i fht. når frygten for ens kære er der. Jeg husker, da min lillebror fik cancer, alt andet var ligegyldigt! Jeg kunne ikke tage mig af om bussen kom for sent, om købmanden havde rådne agurker. Det betød og betyder intet ifht. livet. Livet forstået på den måde, at min lillebror blev rask!
    Heldigvis var det fredeligt med snegleungen, men chokket, frygten og følelsen af at være løvemor kommer alligevel.
    Jeg har skrevet om netop min brors sygdom set udfra min mors øjne. Du finder den her, hvis du vil læse den.
    http://onkelanne.blogspot.com/2010/06/som-en-lvinde-i-bur.html

    Svar
    • sneglcille says:

      Ja. Du har ret.
      Tak for link. Jeg har læst indlægget for ikke så længe siden, men vil læse det igen senere, når jeg er udhvilet og mindre grådlabil.

      Svar
  2. Marie says:

    Åh… den FALSKE sygdom! (Fra helvede). Jeg har prøvet præcis sådan en omgang falsk strubehoste med min søn, hvor vi også endte på Hvidovre og fik maske og hold kæft hvor blev jeg bange! Så ved lige hvordan det føles. Og ja selvom jeg også fik at vide at det ikke er en farlig sygdom, så er det aldrig rart at se sit barn hive efter vejret.

    Godt at i begge er ok.

    Svar
    • sneglcille says:

      Lige præcis. Det var så modbydeligt at se ham hive efter vejret på den måde og at feberen bare steg og steg, gjorde mig nærmest panisk. Det er dog impornerende hvor rolig og calm man alligevel er i den slags situationer, indvendigt skreg jeg.
      Aldrig.mere!

      Svar
  3. Sidsel says:

    Sikke en forskrækkelse! Kan godt huske den følelsesmæssige rutschetur, fra da min søn havde, hvad de troede var meningitis, men “bare” var en meget slem halsbetændelse.

    Godt at han er ok, man kan sgu blive så bange!

    Svar
    • sneglcille says:

      Ja. Det er lidt vanvittigt. Synes godt nok også at de var reeet billige de billetter, op til efterårsferien and all.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] jeg glo en hel masse på Otto og suge det hele til mig, inden han tager på ferie i 6 dage (I ved, ferien der blev udskudt) i den uge han er væk skal jeg knokle på arbejdet, men jeg skal også ud og spise med Nanna og […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *