At nå det hele. Travlhed, ævl og et skvæt dårlig samvittighed.

Jeg er lidt stille for tiden hva?!. Bloggen bliver pt nedprioriteret. En 37 timers arbejdsuge, kombineret med en 2 årig, som jeg ønsker kvalitetstid med, når jeg har tiden og så al chokoladen der skal spises når han bliver smidt i seng, der ved 19:30 tiden, gør at jeg for det første ikke oplever noget der som sådan er værd at dele, og derudover er min energi og skrivelyst ret dalende ovenpå sådan en dag. Og 1.2.3 så er ugen ovre og jeg har intet nået, weekenden er overstået før den begynder og mandagsfælden klapper om en. Haps! Jeg er bygget af dårlig samvittighed (og kaffe). Otto har nogle pisselange dage i vuggestuen, J har jeg ikke overskud til at se særlig meget og jeg er ikke spændende at være sammen med når vi endelig ses, jeg har ikke set mine veninder i hundrede år og det nager mig en smule at det eneste jeg orker når jeg kommer hjem er at smide mig på sofaen og snuse Otto i håret. I går gik jeg fra arbejde et par timer tidligere for at gå på shopping med min mor, tænkte at det kunne give lidt overskud, men det blev kun til en hurtig kop kaffe og ingen shopping (eller dvs jeg lynkøbte en ny mascara. Cateyes hedder den. Meow!), så hentede jeg Otto og tog til mødregruppe tamtam, skidehyggeligt, men jeg var så træt og ufokuseret at jeg nærmest ikke kunne holde gang i en samtale. Vi kom alt for sent hjem, har sovet råddent begge to og er startet forfra i dag. Jeg mødte klokken 8, holder nu frokost, har fri kl 16 og så fræser jeg ned efter Otto, legeplads, aftensmad, bad, sove, dag slut. Og ja, så forfra i morgen.

Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege at dette hverken er ment som brok eller ynk, for på trods af den dårlige samvittighed og trætheden, er jeg er virkelig glad for mit liv som det er lige nu. Synes jeg er skidesej faktisk, jeg er så småt ved ved at vænne mig til at jonglere fuldtidsjobbet med resten af mit liv. Så længe at jeg er en god mor og får vores hverdag til at køre, så skal det sidste (såsom bloggen og veninderne) nok falde på plads. Det er mest bare en forklaring til dem af jer der har undret sig over manglende indlæg fra min hånd.
Overskuddet skal nok komme. I know it. Og til de nysgerrige, mødet med chefen gik godt. Han havde ret, jeg kan roligt åbne en flaske rødvin. Og det vil jeg gøre. På fredag.

11 replies
    • sneglcille says:

      Jeg er the master of brok. Ynkeprinsesse nummer et (har jeg hørt) 😉 Men for en gangs skyld var det faktisk ikke et ynkeindlæg, DET ville jeg gerne understrege.

      Svar
  1. Stine says:

    Kære Cecilie.

    Jeg lever på præcis samme måde som dig: To-årig, som jeg er alene med, fuldtidsjob, 3 timers transport til-og-fra arbejde hver dag, hente-spise-bade-putte, mere arbejde, sove og så starter der forfra. Én aften om ugen arbejder jeg så også i en NGO – noget jeg ofte fortryder bitterligt, når jeg helst bare vil hjem og se ‘Kongerne af Marienlyst’ (Really?), men det giver ligesom lidt politisk mening til resten af dét jeg laver.

    Jeg tænker, at overskud er sådan noget man får om et par år, når barnet kan bade sig selv, underholde sig selv, måske lave mad selv og den slags. Indtil videre bryster jeg mig, af at ungen er velfungerende (“nem og velopdragen” er meldingen fra omverdenen – bare ikke, når jeg er i nærheden, men sådan er det vist at være mor). Men let’s face it: Vi er totalt seje!! – Det kan godt være, at vi ikke har nogen fritid, at det hele roder, og at neglelakken på fusserne skaller eller er fraværende – til gengæld skaber vi en familie helt selv, med glade, tilfredse og trygge børn.

    Nogen gange overvejer jeg, at få lavet en t-shirt med ordlyden: “I’m a single parent – what’s your super power?”

    Svar
    • sneglcille says:

      Hej Stine. TAK for din kommentar. Jeg bliver så glad, når jeg hører fra andre som mig (når jeg siger det sådan lyder som om det er en sygdom, det der “enlig” – du ved hvad jeg mener). Du har nok ret mht det med overskudet og ja, så længe barnet trives og man kan overskue forældrerollen oveni travlheden, så skal det nok gå det hele.

      Svar
  2. Mie says:

    Hej Cecilie,
    Er nytilkommende på din blog og normalt skriver jeg aldrig rigtig kommentarer på de blogs jeg læser. Men wow her kan jeg ikke lade være, tror uden tvivl dette er den bedste blog EVER. Jeg læser normalt kun mode blogs, men faldt tilfædigvis over din. Det er godt nok det mest ærlige jeg længe har læst! Jeg er hverken mor eller alene, men hold da op, hvor er du bare inspirerende!
    Mad probs herfra – du er sgu sej også med alle dine samvittigheds kvaler, tude ture og opture!

    Svar
  3. Ida says:

    Jeg drømmer om en app der kan pushe gamle indlæg dagligt med start fra en given dato. Hvis den fandtes, ville jeg helt klart klikke på “start” ved det her indlæg, som rammer lige præcis ned i mit liv lige pt. Tak.

    Gid der fandtes flere bloggere som dig.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *