De stakkels fødder

Jeg har været strid ved mine fødder så længe jeg kan huske. Deres størrelse har altid generet mig og som teenager klemte og maste jeg dem ned i for små sko. Og stavrede så rundt i konstant smerte. Jeg begyndte at arbejde som model forholdsvist tidligt, hvilket ikke gjorde det meget bedre, for af en eller anden grund har samtlige af de sko jeg har fået udleveret til både shows og fotoserier været for små, og ikke alle stylister er til at forhandle med, så som oftest måtte jeg bare skrue mine plader ned i en str 38 og bide smerten i mig. Faktisk har mine fødder været under så meget mishandling at det yderste af begge mine lilletæer er følesesløse, som i fuldstændig lamme. Man kan stikke nåle igennem huden (tror jeg) uden det kan mærkes. Jeg ved godt at jeg med garanti får endnu flere knyster (har allerede nogle stykker), og jeg fortryder nu virkelig at jeg ikke passede bedre på dem. Men har jeg så lært noget af det?? Åbenbart ikke. I dag har jeg et par støvler på som simpelthen gør så ondt. Det er et par jeg har haft liggende i et år og hver gang jeg har taget dem på har jeg måtte flå dem af pga smerte. Men jeg ved også at de lige skal gåes til og så går det nok. Dem af jer der følger mig på twitter ved at jeg den anden dag tabte min ene skosål, det var mine favoritstøvler det gik udover og da mit budget denne måned for længst er overskredet, stod jeg i dilemmaet: “stilletter Vs. smertestøvler, som nok bare skal gåes til”.Og ja, smertestøvlerne vandt. Selvom jeg nu ville ønske at valget var faldet på et par upraktiske 10 centimeters hæle. Jeg nåede lige ind på arbejdet og sparkede dem af under mit skrivebord og jeg overvejer nu om det mon er passende at gå til frokost uden sko. Det er det naturligvis ikke. Så om 2 timer må de på igen. De små svin. Men pæne er de og det er jo overhovedet ikke det vigtigste.

2 oplevelser jeg aldrig glemmer.

En kollega og jeg snakkede i går om langt ude ting vi havde oplevet i forskellige sammenhæng, og jeg tænkte at jeg ville dele et par af mine oplevelser med jer… Værsgo!

1) For mange år siden, da jeg var i Paris som model, var jeg til en casting for en appelsinjuice reklame. Her skulle jeg foran et rullende kamera og tre meget humorforladte franskmænd tage en tår af et glas (imaginært) juice, lukke øjnene og fake en orgasme ( god skulle juicen forstille at være), jeg grinte så meget, at castingmenneskerne bad mig om at forlade lokalet og blive væk.

2) Jeg var engang på date med en bartender, som jeg en våd aften i et øjebliks kækhed havde inviteret ud (med mit telefonnummer bagpå en macdonalds kvittering – Classy!), jeg var så nervøs da vi ugen efter skulle mødes, at jeg i løbet af knap 2 timer drak mig så fuld at jeg måtte forlade daten og tage hjem til cykelrytterven, hvor jeg grinende kastede op resten af natten.

… Del gerne ud hvis I har oplevet noget lignende….

Jeg ved det godt

Jeg ynker og bloggen er kedelig for tiden. I am so sorry. Kan jo godt se at jeg mister læsere på det. Men lige nu ikk, der tæsker jeg igennem med fuldtidsarbejde og en 2 årig, og det er hårdt og jeg er træt (ikke syg!). Ynk ynk. Jeg håber som sagt at den kommende weekend kan hanke lidt op i mig, for jeg har en masse jeg gerne vil skrive om, men det bliver bare ikke til noget når jeg prøver. Derfor de kedelige hverdagsindlæg.

Som plaster på såret må I se et top kikset billede af mig, taget da vejret var godt. Og ja, det er vist et forsøg på at spanke mig selv der her er dokumenteret. Med overdrevet trutmund og midt i et rejehop.Virkelig lækkert og ikke mindst tjekket (som altid).  Tror absolut jeg har en fremtid som modeblogger.

No no no no!

Ikke mere sygdom nu vel?! Pleeease! Lad det bare være udmattelse jeg kan fornemme i hele min krop. Det nu raske barn er afleveret hos Monsieur freelancer, hvor han skal være indtil onsdag, så det kunne lige passe at det er nu jeg går ned med snot og influenza. Jowjow, det ville da være strategisk smart at være syg nu, når jeg har mulighed for at ligge mig på langs i weekenden. Men ikke lige det jeg har allermest lyst til. Egentlig. Havde ret meget set frem til en weekend med veninder og gin & tonics. Så ellers tak.
Nej du, fredag aften, et par glas rødvin, noget lækker mad og en god nats søvn og så er det hele meget bedre i morgen, ikke?!!

Indlægget er leveret i samarbejde med Enarmet.com

Aftentur

Lidt ud kom vi i dag. Min mor bød på fiskefrikadeller og drømmekage, så der smuttede vi over i eftermiddags. På vejen hjem gik vi en lille omvej for at få noget frisk luft, efter en hel dag med toystory og lukkede vinduer.

Vesterbro er nu pæn.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Hvad har du på hjerte?

Nix.Nada.Nothing.
Jeg er hjemme med en feberramt dreng, som hele natten har ligget henover mig med sin brandvarme krop, altså har jeg ikke sovet.
Han sover nu og jeg har lyncleanet køkkenet (i min distræthed har jeg stillet glasset med syltetøj på hylden med kopper, men lad nu det ligge).
Løsningen på den zombielignende tilstand jeg er i? Mere kaffe, fjernsyn og P-tærter. Inden den varme igen vågner og klistrer sig fast til mig på iglemåden.

Jeg ved ikke om der kommer mere fra mig i dag. Men hele weekenden har jeg hænderne fri, så mon ikke der falder et par indlæg af der. Der skal ihvertfald drikkes vin. Det kommer i første række … Prioritering!

Indretning

Jeg er en sucker for indretning. Møbler, dims, puder, opbevaringsæsker, lamper og så videre. Mit eget hjem er ikke sådan super inspirerende eller trendy, det bærer ret meget præg af at min roommate er en 2 årig tonser. Alt kan tørres af og intet kan rigtigt gå i stykker. Det er en blanding af Ikea, storskrald, arvestykker og genbrug med nogle få lidt dyrere ting, f.eks min spisebordslampe. Jeg drømmer om en dag at bo helt vildt lækkert, men tiden, pladsen, overskudet og pengene mangler. Indtil da må jeg nøjes med at drømme, det gør jeg ved at bladre rundt på forskellige hjemmesider og blogs. Hvis du som jeg nyder at kigge på billeder og finde inspiration til smarte løsninger og ting, som man med garanti aldrig for gjort/købt, så kommer her 4 anbefalinger:
bungalow5
ideastosteal
lookbook
emmas designblogg

… Kender du nogle seje blogs/sider med boliginspiration, så smid gerne et link i kommentarfeltet.
Merci!

Testosteron

Tænk, det er lige gået op for mig at jeg sjældent (hvis nogensinde) har fået kommentarer fra mænd på bloggen. Men de er der åbenbart, mandlige læsere. Well, hellooow there, blink blink! For lige der i mit bitchende indlæg fra lørdag aften (som jeg ikke er sådan rigtig stolt af, men sådan havde jeg det altså. Jeg trækker kvindekortet, urimelighed er i mit DNA.), kom de frem fra busken. to stykker.
Mandfolk, mænder, dudes, drenge. Velkommen til!! (indsæt selv rødmende fnidrende kvindesmiley)

Mandagsdilemma i provokerende vejr

Det begyndte stille og roligt at dryppe da jeg cyklede Otto i vuggestue, da jeg kom ud efter at have afleveret ham stod det ned. Jeg havde glemt både adgangskort, pung og telefon derhjemme, så hjem med mig. Tørt tøj på, gummistøvler, pakket taske, tjek tjek tjek. Og ud igen… Eller… det er så her at jeg ligesom frøs fast og ikke kom videre. Jeg er gået i stå og sidder med en kop varm kaffe og glor ud på regnen, som tydeligvis ikke har tænkt sig at skride. Mens jeg overvejer mit næste move. Skal jeg trodse regnen og cykle de sure 6 kilometer til Ørestaden, skal jeg gå ned og finde bussen og metroen, eller skal jeg simpelthen holde fri, hente barnet tidligt og fyre op for noget varm kakao og disneyfilm?! 

Jeg ved godt hvad jeg allerhelst vil, men det er edermame ikke særlig voksent og det bider nok mig selv i røven på en eller anden måde… Så på med regngearet og uuuud! 
Mandag her kommer jeg… 

…. True that