“Altså… Du kan roligt gå hjem og åbne en flaske rødvin”

sagde min chef til mig i dag, da jeg spurgte ind til min nye kontrakt (som vi skal tale om i morgen, hvor vi samtidig skal snakke løn). Det tyder jo umiddelbart godt tænker jeg. Og dog. Vin kommentaren var måske i virkeligheden hån… Som i “drik du dig hellere stiv, for penge er der ikke mange af”. ?!

Næh! Optimisme for the win. Sgu.

Og så lige mit office look i dagens anledning… Skabet ansigt, briller, filtret hår, toppet med lidt bleg hud og skinnende pande. Et voila!
Photobucket

3 ting der kunne være tegn på at man (jeg) er ude på et lillebitte sidespor:

1. Når ens drømme omhandler De unge mødre (Amanda Sisse og Natasha Nikita har begge været et smut forbi).
Note to self: Kanal 4 før sengetid er ikke optimalt.

2. At ens kioskmand i det øjeblik man træder ind i butikken beklager at der ikke er mere appelsin krokant Marabou tilbage. Og samtidig grinende pointerer at man har spist det hele.

3. Når man hører sig selv sige at man er den “aktive type” (med løg på), og efterfølgende bliver bombarderet med invites til Pilates, spinning og hot yoga (hvad fuck er hot yoga??!). Hov! Jeg mente aktiv på den der: jeg leger med mit barn, cykler på arbejde og tager trappen måden. Går sgu da ikke til fitness, selvom jeg evt. bør overveje det (Hence: ovenstående chokoladepunkt).

Forandringer af den virkelig gode slags

Jeg ville have skrevet om min halve fridag i dag, vist et billede af min yndlings salat (rødbeder, edamame bønner og sesam = fråderen for Real) og også smide et par skældsord efter 3’s mobilnet, som har været nede siden i eftermiddags. Røvhuller! Jeg fornemmer snakkeabstinenserne komme snigende. NÅ! Istedet vil jeg vende vrangen på mig selv, bare lidt og fortælle om noget som fik mig til at tude af glæde, på Ricki Lake (hvad blev der egentlig af hende?!) måden.
Jeg har ikke skrevet om det før, og har heller ikke tænkt mig at gå i detaljer, for det er simpelthen sådan et skrøbeligt emne. For mig.

Min mor har i løbet af det sidste års tid ændret sig markant. Det skyldes at hun for knap 2 år siden fik en arbejdsskade, som gør at hun er i konstante smerter, hvilket har påvirket hendes personlighed ret meget. Det er en hård kamp, særligt for hende, men også for os der er omkring hende. At se sin mor smuldre på den måde er SÅ surrealistisk og langt ude at jeg slet ikke kan beskrive det. Men på en eller anden sær måde har jeg vænnet mig til det, eller ihvertfald nået frem til en form for accept af at “sådan er det bare”, ikke tilladt mig selv at dvæle i ændringen og nærmest glemt hvordan det var før. Hvordan hun var. Hun har været i forskellige former for behandling og får nogle seriøse smertestillende drugs. Der har bare ikke været de store fremskridt, nærmere tværtimod. Sådan et skridt frem, to tilbage-ish. Men nu er der altså begyndt at ske noget med hende og det sidste stykke tid er hun begyndt at live op, at ringe til mig bare for at sludre, hun svarer på sms’er, hun griner og i dag sagde hun selv at hun havde det godt, hun strålede mere end jeg har set længe, og da hun krammede mig, kunne jeg mærke at det var min mor. Min mor som har været væk. Jeg glemte nærmest at trække vejret da vi krammede farvel. Da jeg kom hjem og havde lagt Otto, mærkede jeg en ro i kroppen som kickstartede føromtale talkshow tuderi. Jeg tør næsten ikke at trykke “udgiv”, men jeg gør det. For at markere et lille breakthrough.
Den er god nok, jeg er optimistisk for en gangs skyld – Hell just froze over.

Mandagsævl

Igen er tiden fløjet afsted og weekenden er nådesløst blevet flået ud af kalenderen. Alle intentioner om lange ture i det pæne vejr, rengøring, mailbesvarelser og andre ting, som f. eks blogindlæg, er blevet erstattet med stirren ud i luften, kaffedrikning, øl, alt for meget slik (tror seriøst jeg har rekorden i at spise 200 gram Marabou. Hurtigst. Fuck det går stærkt!), reruns af ugens junktv og tjaaah ikke så meget andet.
Før man får set sig om står mandag og stirrer en intest ind i øjnene med sit tunge klamme ansigt. Bvadr! Jeg mødte 7:30 i morges, helt frisk (løgn) og veludhvilet (også løgn). Nu holder jeg en velfortjent (njaa) kaffepause, inden jeg igen går ombord i pdf filer og alt det andet sexede mit arbejde består af. Dog vil jeg sige at selvom jeg hater på mandag og synes at weekenden var for kort, er lige netop denne mandag helt ok, for når klokken slår 15:30 jerner jeg mod Vesterbro og henter Otto, som jo har været på weekend hos sin far, DET bliver fedt, for jeg savner ham, for helvede hvor jeg savner ham.

Hvad skete der i øvrigt for dis og tåge i morges??!! Amager fælled lignede seriøst noget fra en gyser. Spooky shit (agtigt). Photobucket

I den enlige mors køleskab

Kunne ikke lade være med at grine, da jeg i går efter at have smidt gamle madvarer ud og omrokeret de 5 ting som ikke var blevet for gamle i mit køleskab, mødte dette syn på en af hylderne…
Photobucket
En flaske Bollinger champagne (nårhja og revet Mozzarella)….

Flasken er naturligvis en gave, jeg kunne aldrig drømme om at bruge 800-eller-hvad-den-nu-koster på champagne… Næææh du, den billige Lambrusco fra Netto er fin til mig eller en 70 kroners Asti, hvis det skal være rigtig flot. Dog glæder jeg mig til en dag at poppe(!) denne flaske og smage på sagerne. Skal bare lige have en lidt større anledning end at der er nye afsnit af “How I met your mother” eller at jeg endelig har fået oliepletten af min ruskindskjole, som for tiden er de største begivenheder i mit røvtrivielle liv.

Drengemor

At være mor til en dreng kan være en smule udfodrende for en pigepige som mig. Altså jeg kan sagtens lege vildt og har efterhånden lært navnene på samtlige byggeplads/landbrugsmaskiner og andet køretøj. Også værktøjet kan jeg finde rundt i. Otto har styr på at hans mor er en “gammel dame” og at jeg ingen tissemand har, det er han ikke bleg for at fortælle alle på vores vej, særligt fremmede deler han gerne den information med.
Den anden dag var jeg ved at gøre Otto soveklar. Han har fået et sæt nattøj med Star Wars motiv på, dette skulle jeg give ham på og gik i gang med at nynne Star Wars temaet for ham…. Troede jeg… Indtil jeg godt kunne høre at den var gal, for det jeg var igang med at nynne var ikke Star Wars, men introen til Dallas.

May the force be with me…
http://youtu.be/Md2YoqPlEtU

Bloglovin

Jeg har lidt startproblemer. Blandt andet driller min Bloglovin. Ret meget. Den gamle ser ikke ud til at virke. Så jeg prøver lige med et nyt link. Ønsker du at følge bloggen på bloglovin skal du trykke lige her :

bloglovin

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/2992664/sneglcille?claim=qucqyq8snrv”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Bloggers delight

Ja. Nu er jeg her. På wordpress. Hos Bloggers delight. Jeg har været i en længerevarende dialog med mig selv om hvorvidt det var noget jeg havde lyst til og mod på. Der er flere grunde til at jeg endte på at sige go! For det første er jeg ufattelig glad for endelig at være kommet væk fra blogspot, som jeg længe har haft et turbulent forhold med. For det andet er det et kæmpe plus af få nogle kompetente mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske som jeg aner ingenting om. Koder og den slags. Que?! Og så the obvious: selvfølgelig at få lidt ekstra penge på kontoen, hvilket betyder mere overskud og på sigt forhåbentlig mere tid til Otto, til mig selv og til bloggen. Ding ding ding! Jeg er jo hverken modeblogger eller en celeb (?!), så jeg er spændt på om konceptet fungerer på en blog som min, en hverdag/livstil/mor/dagbogs blog, men nu er jeg sprunget ud i det og jeg håber at I vil tage pænt imod det, eller om ikke andet kan forstå hvorfor jeg er endt på beslutningen om at sige ja tak. Nåårhja og at I (og jeg) kan vænne sig til de mange bannere. For det er naturligvis en af de ting som jeg ved at flere har det stramt med, det har jeg blandt andet set på et par af de utilfredse kommentarer der er kommet når jeg har nævnt produkter eller steder jeg har besøgt (også selvom det ikke har været for at reklamere, men pyt nu med det). Indholdet kommer til at være præcis det samme. Velkommen til. 

Tillader mig

indtil videre at spise jer af med et billede af min Facebook opdatering fra tidligere i dag. Velkommen til. Jeg vender tilbage når den nyindkøbte kaffe er indtaget og når barnet senere (forhåbentlig) er faldet i søvn. Amar halshug.

Donuts

Ja kære læser. Det skal handle om donuts, for jeg skal have det ud af systemet. Det har bidt sig fast i min hjerne (oveni noget dårlig Maroon 5, der også kører rundt og forstyrrer). Sammen med croissanter er denne gudespise en af mine absolutte yndlings. Altså! Friturestegt dej indsmurt i alverdens søde sager, hellow!! Jeg har haft lyst til at sætte tænderne i sådan en fætter de sidste mange dage (pms forstår du nok). Men jeg har endnu ikke taget mig sammen til at smutte ind i en 7/11 for at købe fire en. Her til morgen har Joy the baker uploadet en opskrift på chokolade glacerede donuts, så nu er min craving ekstrem. Jeg er ikke typen som lige kaster mig ud i avancerede opskrifter, så jeg har ikke tænkt mig at afprøve førnævnte opskrift, men derimod tage det som et klart tegn på at jeg skal have indfriet min donutcraving ASAP!
Så hvis du ser mig stå med hånden langt nede i en 7/11 pose og med et saligt blik i øjnene et sted på Vesterbro senere i dag, er det bare derfor.

Hvorfor er det at vi ikke har dunkin donuts i danmark?? Hvorfor!!