Visdomstandpine fra helvede

Mine visdomstænder har drillet de sidste 6-7 år, et par gange om året fucker de med mig, en ad gangen. De vil ikke rigtig helt ud af mit tandkød, de ligger bare og hygger sig i mine gummer og får mine kæber til at dunke og mit tandkød til at svi. Hver gang tænker jeg at NU må de sgu da komme frem, sådan helt, for det kan fandeme da ikke være rigtigt at det skal tage så mange år?! Men hver eneste gang stikker de bare et lille hjørne op og holder så ferie et års tid. Men denne gang er anderledes. Jeg har tandpine, for første gang nogensinde, med øm og brændende underkæbe og jeg sværger at jeg kan mærke min puls inde i munden, dunk dunk dunk. Aaaav!
Det er ikke normalt, er jeg godt klar over. Alle mennesker i verden ville selvfølgelig ringe til tandlægen og få fjernet problemet, altså tanden. Not me! Næh! Jeg har så længe jeg kan huske været dødsangst for tandlæger. Som i panisk angst. Når jeg en sjælden gang imellem skal til tandlægen er det med sveden haglende af mig, gråd og rystende krop. Jeg kaster gerne op et par gange inden, både hjemmefra og når jeg når frem. Bare tanken om den der lugt, der er på sådan en klinik, giver mig seriøs hjertebanken. Lyden af instrumenter der skraber på tænderne, den udtørrende fornemmelse i mundhulen af vat og den der pustefætter, aaaargh! Jeg kan seriøst ikke have det!! Nu har jeg meldt mig syg, dopet mig med smertestillende og ber til at det går over…. Det ved jeg godt at det ikke gør. Og jeg ved godt at det er barnligt og uansvarligt og dybt latterligt at jeg ikke bare får det overstået. Så kære læser, hvis du kender en dygtig, tålmodig og ikke mindst pædagogisk tandlæge i kbh (gerne vesterbro) så smid lige et navn i kommentarfeltet. Min visdomstand og jeg vil sætte stor pris på en smule hjælp.

– Posted using BlogPress from my iPad

12 replies
  1. Christine says:

    Svaret på dine bønner er lige her (også selvom du må op på cyklen og til Godthåbsvej): gladtand.dkjeg har selv lidt af ubehagelig grim jeg-vil-hellere-have-gebis-tandlægeskræk og kan virkelig anbefale denne her tandlæge. De er specialiseret i tandlægeskræk og selvom det ALDRIG bliver min yndlingsbeskæftigelse, så kan jeg kun sende dig motiverende tilråb om at komme afsted!Hilsen en gammel KJS-kending 🙂

    Svar
  2. Anonymous says:

    Min tandlæge i starten af Amagerbrogade er virkelig god ! De er søde og jeg har ikke haft nogle ubehaglige oplevelser. Jeg har aldrig være bange for tandlæger, og skal faktisk igang med at uddanne mig til tandplejer ! 🙂

    Svar
  3. Anonymous says:

    Jeg har lige fået ny tandlæge, som er helt fin. Hele familien går der. Hun har sin praksis lige ved Rådhuspladsen og hedder vidst nok Tonnie(?), hendes nr. er: 33111901.God bedring

    Svar
  4. Anonymous says:

    Kan kun sige tandlæge Gitte Olsen, Svanholmsvej 1, 2.tv, Frederiksberg C. Hun er fantastisk. Dygtig, blid, forstående og reddede mig igennem en rodbehandling. Og så tager hun ikke overpriser. Tlf. 33 24 86 63/Marlene

    Svar
  5. Vipse says:

    Kan kun give mine varmeste anbefalinger til Johanne Gøtze fra http://alleklinikken.dk/Hun er noget af det bedste og meget tillidsvækkende. Jeg stoler fuldt og fast på hende og hun får mig til at slappe fuldstændig af i stolen, så al nervøsitet forsvinder. Derudover er hun ærlig og ikke en af de tandlæger hvor man er i tvivl om, om de i virkeligheden bare er ude på at score kassen selv.

    Svar
  6. Anonymous says:

    Hej, Jeg fik for mange år siden mine visdomstænder fjernet hos Per Bergmand i Fiolstrædet. Han er specialist i visdomstænder, og min bisser bliver pudset hos ham på 13. år. De er rigtigt søde med pæne billeder i loftet og gode blade i venteværelset.

    Svar
  7. Trine says:

    Jeg har det NØJAGTIG på samme måde. Jeg bor i Århus, så mit råd må være 5 mg stesolid (det må man gerne få af sin læge, hvis man forklarer, hvor angst man er. Det tager toppen af nerverne uden at dope dig fuldstændig:) held og lykke!

    Svar
  8. Cesilden says:

    Hvis du ikke skulle finde nogen, på trods af mange gode råd, så går jeg hos ABC-tandlægerne på Østerbrogade. Der er lidt langt fra Vesterbro (hvor jeg også bor), men de er eksperter i tandlægeskræk. Og så kan man jo gå en tur på Østerbro bagefter 🙂

    Svar
  9. trine says:

    Jeg har det som dig – vil hellere hoppe ud foran en bus, end at gå til tandlæge.. MEN min skræk blev kureret efter jeg blev patient hos Frederiksberggaardens Tandlægeklinik. De er SÅ søde, og de er gode til at tage hånd om mennesker som os, der hellere bliver hjemme med pinen, og håber det går over. Jeg lover dig, Cecilie – at din skræk er væk efter denne mirakel-kur: De giver dig nemlig mulighed for beroligende piller og de virker som en god tur på Staden, bare uden du kan huske du har været der. Mener det helt seriøst, de piller er kuren. Du er nok bare nødt til, at have en med, da du er lidt groggy bagefter.

    Svar
  10. Anonymous says:

    Hvad du end beslutter dig for, så lad det koste det, det koster… Tillid kan ikke gøres op i penge! Dem, der ligger på Vesterbrogade 45 skal du holde dig LAAAAANGT væk fra! Hvis du ikke allerede har tandlægeskræk, når du kommer, så skal de nok sørge for, at du får det inden du går! Jeg kender godt det der med at tude og være syg af skræk! For mig hjalp det at sige, at jeg var bange til hende, som jeg havde fået anbefalet og så at have min kæreste (som sad i venteværelset) med… God bedring til dig og din visdomstand! ;-)/Henriette

    Svar
  11. Helena says:

    Tandlægen ved Trianglen. De fjernede to af mine visdomstænder. De voksede ind mod de andre tænder i stedet for nedad. Ingen andre ville røre dem, men de var skide dygtige. Jeg blev behandlet af Julie Schiødt, hun er simpelthen så sød, og får dig hurtigt til at føle dig godt tilpas (:

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *