Tilbage til det “normale” plus lidt ekstra positivitet

Jeg har da vist været en smule jumpy de sidste par dage hva?! Og tro mig, jeg har gjort mit for at udrydde alle Toms skildpadder og al tyrkisk peber på Vesterbro. Jeg har knurret af alle som har stået i vejen og jeg har boet i en boble, hvor kun jeg selv og Otto har været velkomne. Pisse sympatisk altså. Nu er jeg ved at være på den anden side. Otto er frisk igen og vi har haft en dejlig morgen, helt uden konflikter (lige minus en lille diskution, om hvorvidt sandaler og bar røv var en god ide i regnvejr). Alt er tilbage til det normale, jeg bæller kaffe og arbejder på højtryk (når jeg ikke lige blogger that is), smiler til mine kollegaer, orker at svare på mails, som for et par dage siden bare var åndssvage (de er stadigvæk åndssvage). Faktisk er jeg næsten for positiv. For eksempel nynnede jeg Rihanna  hele vejen over sjællandsbroen (wtf?!), på cyklen på vej til arbejdet, godt nok kun inde i hovedet, men det er fremgang efter at have haft hovedet fuld af onde tanker og irritation i 4 dage. OG som en lille bonus har mit ansigt fået sin egen farve tilbage, den sære bums på min hals er forsvundet og mit hår har nærmest noget der minder om volume. Jæs!!
Mandaaaag kom an.