Tanden der gjorde ondt

gør stadigvæk ondt. MEN mindre ondt end i går. Jeg er taget på arbejde og kan faktisk i dag drikke kaffe (vigtigt!) og har også tænkt mig at spise noget andet end yoghurt. Tandlægebesøget i går, gik ikke vildt godt. Men det gik da. Næsten. Jeg panikkede og fløj op af stolen og sagde tak for i dag, med tårerne piskede ned af kinderne. Hun nåede dog hurtigt at kigge (inden jeg begyndte at hyperventilere), og mente ikke det så så slemt ud, der er ihvertfald ingen betændelse og tanden er ikke brudt ud, så jeg blev rådet til at se det an og indtil da tage smertestillende. Jeg lovede hende at komme igen, hvis det bliver ved. Som sagt er det bedre i dag, jeg har sovet hele natten, og lidt til – faldt i søvn 20:30 i går og vågnede først igen 7:15, da Otto vækkede mig ved at give mig solbriller på. Jeg satser på at søvn og piller hjælper og at tanden kommer frem og tager en slapper. Snart. Slut færdig.
Nu ikke mere tandsnak. Arbejdet kalder. Og så er der lige trillet en rabarberkage ind på kontoret, som jeg skal afprøve…
God torsdag!

Sneglcille just checked in

At scary ass tandlæge venteværelse.

Forsættes…..

– Posted using BlogPress from my iPhone

Visdomstandpine fra helvede

Mine visdomstænder har drillet de sidste 6-7 år, et par gange om året fucker de med mig, en ad gangen. De vil ikke rigtig helt ud af mit tandkød, de ligger bare og hygger sig i mine gummer og får mine kæber til at dunke og mit tandkød til at svi. Hver gang tænker jeg at NU må de sgu da komme frem, sådan helt, for det kan fandeme da ikke være rigtigt at det skal tage så mange år?! Men hver eneste gang stikker de bare et lille hjørne op og holder så ferie et års tid. Men denne gang er anderledes. Jeg har tandpine, for første gang nogensinde, med øm og brændende underkæbe og jeg sværger at jeg kan mærke min puls inde i munden, dunk dunk dunk. Aaaav!
Det er ikke normalt, er jeg godt klar over. Alle mennesker i verden ville selvfølgelig ringe til tandlægen og få fjernet problemet, altså tanden. Not me! Næh! Jeg har så længe jeg kan huske været dødsangst for tandlæger. Som i panisk angst. Når jeg en sjælden gang imellem skal til tandlægen er det med sveden haglende af mig, gråd og rystende krop. Jeg kaster gerne op et par gange inden, både hjemmefra og når jeg når frem. Bare tanken om den der lugt, der er på sådan en klinik, giver mig seriøs hjertebanken. Lyden af instrumenter der skraber på tænderne, den udtørrende fornemmelse i mundhulen af vat og den der pustefætter, aaaargh! Jeg kan seriøst ikke have det!! Nu har jeg meldt mig syg, dopet mig med smertestillende og ber til at det går over…. Det ved jeg godt at det ikke gør. Og jeg ved godt at det er barnligt og uansvarligt og dybt latterligt at jeg ikke bare får det overstået. Så kære læser, hvis du kender en dygtig, tålmodig og ikke mindst pædagogisk tandlæge i kbh (gerne vesterbro) så smid lige et navn i kommentarfeltet. Min visdomstand og jeg vil sætte stor pris på en smule hjælp.

– Posted using BlogPress from my iPad

“Tatovering sneglcille”

Er der blevet søgt på 13 gange den seneste uge.
Jeg har stadigvæk kun 1 -skal nok sige til når der kommer flere, kan afsløre at det bliver ret snart. En påfuglefjer. På underarmen. Og jeg er vild med den, selv om jeg tit bliver mødt af undren og kække kommentarer om at “det da godt nok er et flot juletræ jeg har på armen”, ooog så griner vi – høhø! skide sjovt. Hm. Jeg har overvejet at få tegnet øjet op, (måske i farver). Men det er en helt anden snak.

Her er den. Igen. Til dem der har googlet og til jer der ikke har set den endnu.


Lååve is in the air dawndawndawn dawndawndawn (gad vide om jeg stadigvæk er lidt fuld)

Jeg blev så glad da jeg så Kathrine’s kommentar på skruk indlægget. Der er to kommentarer, men det er naturligvis den sidste jeg hentyder til, men læs også lige den første. Det er sjovt.
Fint ikke?!
Tillykke til hende (går ud fra at du sagde ja) og til hendes kæreste også da. 

Tilbage fra de døde

Jeps, jeg har været væk i nogle dage. Grundet lidt for meget af det gode, både fredag og lørdag. Øl, cigaretter og Underberg (“gaven til maven” ?!! Ydrk!). Min søndag druknede i friture, søvn og crap fjernsyn på kanal 4, hvilket lyder sørgeligt, men der ligesom min drukweekend var tiltrængt efter 14 dages ferie i børnehøjde. Nu er jeg tilbage på jobbet. Tænk sig, pludselig er min kontorstol, pdf-filerne og automat cappuccino ikke så slemt. Og om 6 timer henter jeg barnet, som jeg savner. Talk about kontraster hva?! Den ene dag vild drukbasse, den næste kontormus med barn i vuggeren.

Endnu et skilt om tis

Så er der sørme teen fest i opgangen igen. Denne gang frabeder jeg mig tis, bare hvis de unge mennesker er i tvivl om min holdning til klapvognspissoir, efter mit råberi og politianmeldelsen sidste gang.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Klokken 7

Er en rimelig vild mødetid sådan en fredag morgen. Snork! Jeg drak da også lige et enkelt glas rødvin på adendum i går, ok så to og lidt øl. Men var tidligt hjemme, det var jeg! Men så skulle nogen (ja “nogen”) lige tale og fortælle og spørge og Blah blaah. Og så blev klokken pludselig midnat agtigt. Av av. Kaffe er much needed. Nu. Men kaffe kan jeg ikke få før 12. Nå.

Edit: indlægget her er skrevet klokken røv i morges, men jeg var åbenbart så træt at det der med at trykke på “udgiv indlæg” var for uoverskueligt. Men nu har jeg fået kaffe og virker næsten helt igen.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Skruk

For første gang nogensinde ved jeg hvad det vil sige at være skruk, sådan helt ind i æggestokkene. Det hænger selvfølgelig sammen med at to af mine nærmeste veninder er gravide og at perifære bekendtskaber popper børn ud som aldrig før. Facebook er fyldt med opdateringer og billeder af lækre krøllede nyfødte unger. Og der er flotte gravide damer overalt i blogland (ja Karoline jeg taler til dig) og i gadebilledet. Suuuk! Det piner mig lidt at det ikke snart er min tur. Ikke at jeg har overskud til det eller at min situation tillader det. Men jeg savner faktisk at være gravid (det er nu at I skal minde mig om ødemer, plukveer og fucked up ligamentsmerter. Tak). Jeg vil også helt vildt gerne give Otto flere søskende og jeg troede bestemt at jeg skulle være den første til at få flere børn. Ævbæv forkert! Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det giver et stik af jalousi, når jeg ser ham og freelancer med lillebror, som desværre er virkelig bedårende og fin.

Bare rolig, nu er det overhovedet ikke sådan at jeg har planer om nogen familieforøgelse anytime soon (J du kan godt trække vejret igen), det ville være totalt irrationelt og decideret dumt. Lige nu. Men en dag. måske. Hvis jeg tør. Jeg magter ikke at skulle være ufrivillig single-gravid igen. Så næste gang skal jeg være mere end sikker. For jeg var sikker sidst og tjaah, det var ikke helt nok. Maaan! jeg bliver frygtelig som gravid, en hystade, som helt sikkert skal bekræftes i hoved og røv hele tiden. Stakkels mand som skal befrugte (eeew! klammi ord!) mig. Godt det ikke er mig ihvertfald, gad jeg fandeme ikke.

Er træt af mig selv

På tre uger er det lykkedes mig fuldstændig at glemme, hvor jeg har lagt mit id kort til arbejdet. Jeg ved at det er i lejligheden… Det er alt.
Jeg mindes at jeg tog det ud af min taske inden Mallorca, derefter stødte jeg vist på det igen for en lille uges tid siden, hvor jeg lagde det et smart sted “så det er lige til at finde”. Fuck mig. Det er væk. Jeg har ledt alle skuffer og rodekasser igennem. Har været under sofaen flere gange, kigget Otto’s legetøj igennem, kassen med sko, alle jakker og tasker er gennemsøgt. Det.er.væk. Har tilgengæld fundet mine cykellygter, mit Ikea family kort, mine ekstranøgler, en pakke gajol, utallige hårnåle og elastikker og en 50’er. Men intet id kort. For helvede det er dumt. Orker ikke receptionistens suk! i morgen tidligt, når jeg igen skal låne et gæstekort. Grrrr. Leder sgu lige noget mere. Når jeg har spist lidt mere bolle (fandt også Nutella, i min jagt).