Må man sige den slags højt?!

Nu når vi er ved det der med at overhøre andre folks samtaler (ja, jeg er også sådan en som kigger ind i folks lejligheder. Jeg kan ikke gøre for det), stod jeg den anden dag på legepladsen med en kop kaffe, mens Otto styrtede rundt på sin scooter. Ved siden af mig var en mor ved at pakke sin datters legetøj sammen, da de skulle til at gå, datteren ville ikke med og hun kastede sig ned på jorden, råbte og skreg ooog så videre, vi kender det jo godt allesammen. Efter mange overtalesesforsøg smed moren legetøjet fra sig og sagde meget højt til sin pige:” Du er SÅ pissebelastende!!”, der gik ikke 2 sekunder før man kunne se fortrydelsen på kvindens ansigt og jeg ved bare at jeg har set mindst lige så chokeret ud, måske endda nedladende, da jeg stod der med solbriller, kaffe latte og overskud udover det hele. Jeg fortryder sådan at jeg ikke gjorde mere for at sende hende et ordentligt smil eller en forstående kommentar. For jeg har selv prøvet det, det mindede mig især om en episode for noget tid siden, en rigtig lortedag, hvor Otto og jeg var på besøg hos Nanna, Rachel var der også. Jeg var pissetræt og ked af det den dag, Otto kunne tydeligt mærke mit lortede humør og teede sig derefter og jeg udbryder på et tidspunkt lidt for højt: ” IIH! Hvor er du irriterende!”, stilheden i Nanna’s køkken glemmer jeg aldrig, og selvom de er mine veninder og jeg ved at de sikkert ikke har lagt noget i det, da de jo ved at jeg sjældent når derud, hvor den slags bliver sagt højt (for jeg tænker det nok lidt oftere end jeg vil stå ved) var det bare så grænseoverskridene at miste kontrollen på den måde, foran dem. 
Så kære dame fra legepladsen, beklager at jeg var en røv. Det sker også for mig en gang imellem, selvom jeg med garanti ikke så sådan ud den dag (jeg havde faktisk sovet den nat og haft barnet på weekend hos sin far, deraf overskuddet), og jeg ved godt at du var presset og træt og hun var godt nok en smule belastende hva?! (sagde jeg virkelig det?). Anyways. Det var bare det. Altså er vi er alle nogle røvede mødre ind i mellem. Tror jeg nok. Jeg er ihvertfald.

At hundse med mænd

J kom hjem til mig fredag aften, jeg havde på flabet maner sms’et en lang liste med slikcravings til ham inden, så han mødte op med favnen fuld af alt det forkerte slik.
Og følgende samtale fandt sted:
Mig: “Aarj, tænk bare når jeg en dag bliver gravid og du skal hente alle mulige mærkelige ting til mig… heeele tiden”
J:”Det tror jeg altså ikke jeg gider”
Mig:”hæh, oooh no! så bliver jeg jo skidesur på den gravide (urimelige) måde”
J, uden at fotrække en mine:”Jamen … så må vi jo se om du kan fange mig, fedeberg”
Jeg grinte så meget at jeg glemte alt om at det var de forkerte lakridser han havde købt (hvem er det i det hele taget som kan lide sød lakrids??! Freaks allesammen!). Nå, men i går eftermiddags overhørte jeg et par på cykelstien, som hånd i hånd på gammel kongevej (københavns mindste cykelsti – lad nu fucking være!) snakkede om deres planer for weekenden, han ville tydeligvis rigtig rigtig gerne til et arrangement med nogle drenge, hun talte babysprog og prøvede at overbevise ham om at de skulle “puuutte og se film og sådan noget”, han var ikke helt med på den, så kort tid efter skiftede hun fra babysprog, til fornærmet at sige at han jo “altid kunne spille X-box hos Mikkel”, men at deres forhold jo også skulle passes, her bukkede manden fandeme under. Jeg var så tæt på at kaste op i nakken på dem, at jeg her valgte at ringe vildt med klokken og overhæle. Jeg blev chokeret over hendes manipulerende facon, men mest af alt over hans umandige måde at bukke under på. Nu kender jeg selvfølgelig ikke deres forhistorie og det kan da godt være at han har været til polterabends og fodbold de sidste 4 weekender, men umiddelbart virkede det ikke sådan. Faktisk virkede han enormt sød (for sød!) og lækker var han også, men alt det gik ligesom til spilde da han lod sig træde på af hans kæreste. Man up! Jeg gad godt vide om sådan et forhold kan holde i den lange ende og gad vide om man (jeg) selv ville køre J rundt i manegen på den måde, hvis han var en pussy og gav mig lov?! Det er da set før. Hold kæft det ville være kedeligt altid at få sin vilje! … i længden.

Der skal så lidt til at gøre mig glad


Det nye IKEA katalog og en stor kop kaffe… Pure joy!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Der skal så lidt til at gøre mig glad


Det nye IKEA katalog og en stor kop kaffe… Pure joy!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Hverdagstømmermænd

Jeg virker ikke rigtig i dag. Var nemlig ude i går. På en måde. Min afdeling havde arrangeret et heldags arrangement. De første par timer blev vi kørt rundt i bus, til forskellige destinationer, hvor vi skulle se nogle arbejdsrelaterede projekter (jeg arbejder i en forsyningsvirksomhed), derefter var vi på kanalrundfart med en arkitekt som guide og med øl og chips ombord, vi sluttede aftenen af med virkelig dejlig mad på Custom house i Havnegade (bøf bernaise, rødvin og tiramisu… yum yum), og så blev det også til en stor mørk øl på et bodega i Nyhavn. Jeg blev hentet i bil af J og skrålede hele vejen hjem, gik ud som et lys ved 23 tiden og mødte ind i morges klokken 8.
Alting går lidt langsomt og jeg kunne virkelig godt bruge lidt cola og noget grease… Mmmmm.
?

På havnerundfart

?

Hvor er søde Cecilie?

“Hende kan vi meget bedre li'” siger Teis på min facebook side. Nånåå. Jamen jeg er her og jeg er herre sød nå. Lidt utilfreds og sån’ men okay jeg kan godt se hvad han mener. Jeg har nok været liiiidt skidesur og knap så sød den sidste uges tid. Broook brok og hold så kæft.
Gaver til folket.
Jeg har fået nogle produkter fra Decubal, og ærlig talt ville jeg egentlig have beholdt dem selv, hææææhæh mine. Men fordi I er så pisse søde og overbærende må en af jer få dem. En ansigtscreme, en bodylotion fra Decubal eco og en decubal sun 2 i 1 solcreme, faktor 30 (som også er en fugtighedscreme, deraf navnet: 2 i 1. Jeg vidste så ikke at det var meningen at man skulle have fugtighedscreme under sin solcreme, med der kan man bare se).
Smid en kommentar lige her og jeg udvælger en af jer.
Skal vi sige fredag aften ? Det siger vi. Ok.

Proportioner, en by i Rusland?

Jeg ved ikke hvad der er gået galt ok?! Jowjow, jeg ved godt at jeg er heldig og min mave er flad. Hip hurra. MEN ak! mine ben, jeg hader hader hader dem. Mine lægge er kraftige og grimme og passer slet ikke til resten af mig. Min overkrop er slank på: wooow, hvad sker der for kravebenet?! Drik lige noget fløde-måden, hvorimod min underkrop er sådan: rimelig god røv der, men hvad sker der for træstammerne i skoene?! Det er åbenbart der alle kagerne sætter sig, lige syd for knæene. Slam! Kagelægge.Værsgo! Gad vide om man kan få suget fedt ud af læggene og få det lagt ind i brysterne?! Det vil jeg gerne bede om. 2 styk lægfedtboobies tak. Seriøst, jeg tog gerne 5 kilo på overkroppen for at udligne forskellen, men det styrer man lissom ikke selv. Spiser jeg ekstra meget smør sætter det sig på lår, røv og lægge (og i kinderne, hvilket er en helt anden snak). Jeg har store problemer kan I godt se ikke?! Nu skal I ikke gå balalaikas i kommentarfeltet vel?!. Jeg veeeed som sagt godt at jeg skal klappe kaje og spise min kage og fryde mig lykkelig over mit minimale taljemål, blahblahblaaah. Men prøv I at rende rundt med lår over OG under knæene, så kan vi snakke… Suuuuk! Den dag jeg kan iføre mig et par skinnyjeans uden at syningen sætter sig i et sært mønster henover skinnebenet, eller et par fede mønstrede leggins uden at ligne en idiot (okok, not gonna happen, heller ikke med tynde stænger, min legginskvote blev opbrugt i 90’erne), er dagen hvor jeg byder jer alle på kæmpestore gin og tonics. Gigantiske. Med paraplyer i. Sgu.

Mvh.
Verdens længste pæreform, helt ned i støvlerne.

Tilbage til det “normale” plus lidt ekstra positivitet

Jeg har da vist været en smule jumpy de sidste par dage hva?! Og tro mig, jeg har gjort mit for at udrydde alle Toms skildpadder og al tyrkisk peber på Vesterbro. Jeg har knurret af alle som har stået i vejen og jeg har boet i en boble, hvor kun jeg selv og Otto har været velkomne. Pisse sympatisk altså. Nu er jeg ved at være på den anden side. Otto er frisk igen og vi har haft en dejlig morgen, helt uden konflikter (lige minus en lille diskution, om hvorvidt sandaler og bar røv var en god ide i regnvejr). Alt er tilbage til det normale, jeg bæller kaffe og arbejder på højtryk (når jeg ikke lige blogger that is), smiler til mine kollegaer, orker at svare på mails, som for et par dage siden bare var åndssvage (de er stadigvæk åndssvage). Faktisk er jeg næsten for positiv. For eksempel nynnede jeg Rihanna  hele vejen over sjællandsbroen (wtf?!), på cyklen på vej til arbejdet, godt nok kun inde i hovedet, men det er fremgang efter at have haft hovedet fuld af onde tanker og irritation i 4 dage. OG som en lille bonus har mit ansigt fået sin egen farve tilbage, den sære bums på min hals er forsvundet og mit hår har nærmest noget der minder om volume. Jæs!!
Mandaaaag kom an.

Stadigvæk sur

Måske (hvis muligt) mere sur end sidste post og jeg har også stadigvæk lyst til at æde mig igennem hele københavn. Heldigvis skal vi til Fødselsdag i dag, med kage og sjove mennesker. Jaah…. Stooop. Nej det skal vi så ikke, for barnet kaster op. Eller dvs han sover lige nu, men ørlede hele morgenmaden op på sin fleecejakke, efter en ellers hyggelig formiddag på legepladsen med lækre mennesker (gravide Nanna og hendes Arthur).
Så excuse me hvis der ikke er mere lyd herfra. Jeg har travlt med at tørre opkast op med surt ansigt.
Jeg burde være normal igen omkring på tirsdag, men indtil da må I bære over med suresen, kan tydeligvis ikke holde mig væk og har en masse at skrive om. Var f.eks til bryllup i går, på rådhuset. Jeg mødte stolt op, for jeg skulle være vidne ser du. Eeeej tak for tilliden, mig vidne!, iiih! Nåååh ikke alligevel, I har valgt nogle andre simpelthen. Tak for info. Sgu da heldigt at jeg fik passet mit barn, har redt mit hår og slynget en pæn kjole på HVA?! Tak far. Nå, det var et helt andet indlæg. Fleecejakken i håndvasken venter spændt på at blive skyllet op.
Søndag jeg er bare vild med dig!

– Posted using BlogPress from my iPad

Utilstrækkelig

Jeg er en rigtig bitch. Over for mig selv that is. Jeg banker mig selv i hovedet med åndssvage ting. Arbejder for meget, tjener for lidt, skriver elendigt, mister læsere, klasket hår, store fødder, intet overskud, ingen penge, for mange regninger, brok brok brok. Jeg brækker mig fandeme. Over mig selv. For helt ærlig?! Det er jo nonsens. Skal måske lige skynde mig at sige at ovenstående tanker sjovt nok følges med en grum omgang PMS, og de er et virkelig umage par. Nøøøøj jeg er sur og frygtelig. Jeg hvæser af omverdenen, fnyser af regnen og har enoooormt ondt af mig selv. Ikke klædeligt skulle jeg hilse at sige (og sige? At sige? Hva fuck siger man?). Ydrk! Jeg føler mig som en pissefornærmet teenager døgnet rundt. 5 dage hver måned, det er sgu da ikke holdbart. Og nu spørger jeg bare, hvorfor er det at man ikke kan nøjes med at have det som lort, man skal også ligne det?? Seriøst, min hud fucker, mit hår slasker, min krop er sær, mit ansigt er gråt og forkert. Eddermame en dårlig kombi.
Hvæææææs!
3 timers arbejde endnu, og SÅ ripper jeg min netto for Toms skildpadder og salmiaklakrids, henter barnet og så spiser vi fandme pizza til aftensmad.
Farvel og tak!