Må man sige den slags højt?!

Nu når vi er ved det der med at overhøre andre folks samtaler (ja, jeg er også sådan en som kigger ind i folks lejligheder. Jeg kan ikke gøre for det), stod jeg den anden dag på legepladsen med en kop kaffe, mens Otto styrtede rundt på sin scooter. Ved siden af mig var en mor ved at pakke sin datters legetøj sammen, da de skulle til at gå, datteren ville ikke med og hun kastede sig ned på jorden, råbte og skreg ooog så videre, vi kender det jo godt allesammen. Efter mange overtalesesforsøg smed moren legetøjet fra sig og sagde meget højt til sin pige:” Du er SÅ pissebelastende!!”, der gik ikke 2 sekunder før man kunne se fortrydelsen på kvindens ansigt og jeg ved bare at jeg har set mindst lige så chokeret ud, måske endda nedladende, da jeg stod der med solbriller, kaffe latte og overskud udover det hele. Jeg fortryder sådan at jeg ikke gjorde mere for at sende hende et ordentligt smil eller en forstående kommentar. For jeg har selv prøvet det, det mindede mig især om en episode for noget tid siden, en rigtig lortedag, hvor Otto og jeg var på besøg hos Nanna, Rachel var der også. Jeg var pissetræt og ked af det den dag, Otto kunne tydeligt mærke mit lortede humør og teede sig derefter og jeg udbryder på et tidspunkt lidt for højt: ” IIH! Hvor er du irriterende!”, stilheden i Nanna’s køkken glemmer jeg aldrig, og selvom de er mine veninder og jeg ved at de sikkert ikke har lagt noget i det, da de jo ved at jeg sjældent når derud, hvor den slags bliver sagt højt (for jeg tænker det nok lidt oftere end jeg vil stå ved) var det bare så grænseoverskridene at miste kontrollen på den måde, foran dem. 
Så kære dame fra legepladsen, beklager at jeg var en røv. Det sker også for mig en gang imellem, selvom jeg med garanti ikke så sådan ud den dag (jeg havde faktisk sovet den nat og haft barnet på weekend hos sin far, deraf overskuddet), og jeg ved godt at du var presset og træt og hun var godt nok en smule belastende hva?! (sagde jeg virkelig det?). Anyways. Det var bare det. Altså er vi er alle nogle røvede mødre ind i mellem. Tror jeg nok. Jeg er ihvertfald.

6 replies
  1. Sara says:

    Skide godt indlæg. Hader når man mister kontrollen, men det sker for selv den bedste. Og til tider kan børn være skide anstrengende.

    Svar
  2. Cecilie says:

    @Anne, der skete ikke noget, andet end at der blev stille og jeg blev flov og Nanna skyndte sig at sætte (mere) kaffe over tror jeg 🙂 @Rachel, there you go 🙂 Det er jo det jeg siger, det fyldte meget hos mig, men ved godt at I ikke har lagt noget i det.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *