Kommer der snart nogle voksne?!
Otto er lige kommet hjem, efter 3 dage hos hans far. Det er dejligt at have ham hjemme. Så dejligt at jeg på trods af rødvinshovedpine har pisket rundt og spillet fodbold med ham hele eftermiddagen, vi sov også til middag sammen og jeg har ikke fået ordnet noget som helst praktisk, selvom det var intentionen. Nu nærmer aftensmadstid sig og vi har intet i huset. For udover rødvin, fik jeg kørt lidt for meget rom indenbords i går, så da jeg handlede i formiddags, har jeg nærmest kun købt skumbananer og kakaomælk. Derfor skal vi i dag have ovnbagte kartofler, spejlæg og agurkestave til aftensmad. Og pandekager til dessert. Vigtigt.
– Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg ville gerne komme og spise med! 🙂
Hæ hæ hæSkumbananer er sund og næringsrig kost – har jeg vedtaget. Fik du dem i den store plastboks? 🙂
NEJ! Dem havde de ikke i min Netto. Skumbananer er tydeligvis eftertragtede på vesterbro 🙂
Sig til, så køber jeg en box og sender til dig. Man skal aldrig gå ned på udstyret!