At hundse med mænd

J kom hjem til mig fredag aften, jeg havde på flabet maner sms’et en lang liste med slikcravings til ham inden, så han mødte op med favnen fuld af alt det forkerte slik.
Og følgende samtale fandt sted:
Mig: “Aarj, tænk bare når jeg en dag bliver gravid og du skal hente alle mulige mærkelige ting til mig… heeele tiden”
J:”Det tror jeg altså ikke jeg gider”
Mig:”hæh, oooh no! så bliver jeg jo skidesur på den gravide (urimelige) måde”
J, uden at fotrække en mine:”Jamen … så må vi jo se om du kan fange mig, fedeberg”
Jeg grinte så meget at jeg glemte alt om at det var de forkerte lakridser han havde købt (hvem er det i det hele taget som kan lide sød lakrids??! Freaks allesammen!). Nå, men i går eftermiddags overhørte jeg et par på cykelstien, som hånd i hånd på gammel kongevej (københavns mindste cykelsti – lad nu fucking være!) snakkede om deres planer for weekenden, han ville tydeligvis rigtig rigtig gerne til et arrangement med nogle drenge, hun talte babysprog og prøvede at overbevise ham om at de skulle “puuutte og se film og sådan noget”, han var ikke helt med på den, så kort tid efter skiftede hun fra babysprog, til fornærmet at sige at han jo “altid kunne spille X-box hos Mikkel”, men at deres forhold jo også skulle passes, her bukkede manden fandeme under. Jeg var så tæt på at kaste op i nakken på dem, at jeg her valgte at ringe vildt med klokken og overhæle. Jeg blev chokeret over hendes manipulerende facon, men mest af alt over hans umandige måde at bukke under på. Nu kender jeg selvfølgelig ikke deres forhistorie og det kan da godt være at han har været til polterabends og fodbold de sidste 4 weekender, men umiddelbart virkede det ikke sådan. Faktisk virkede han enormt sød (for sød!) og lækker var han også, men alt det gik ligesom til spilde da han lod sig træde på af hans kæreste. Man up! Jeg gad godt vide om sådan et forhold kan holde i den lange ende og gad vide om man (jeg) selv ville køre J rundt i manegen på den måde, hvis han var en pussy og gav mig lov?! Det er da set før. Hold kæft det ville være kedeligt altid at få sin vilje! … i længden.

8 replies
  1. Blå Solskin says:

    Der er alt for mange af de mænd i Danmark, mænd som på en eller anden måde har fået en viden fra deres mødre om at det nærmest er en synd at være uenig med en kvinde især mødre, hustruer og kærester.Derefter tager de på arbejde eller skole og kalder kvinderne i deres liv for hjemmestyret eller lignende og får det til at lyde som om at kvinderne bestemmer slagets gang… ALTID og de forstår ikke, at det jo kun er fordi de er bange for at holde ved deres ret til at gøre noget de har lyst til engang imellem akkurat som "deres" kvinder gør det, når de tager på shoppetur med veninden eller sådan noget. Jeg forstår ikke hvordan det gik så galt – vi skulle jo være ligeværdige, ikke herskerinder.og hvis jeg får lov, så bliver jeg faktisk fuldstændig urimelig – og det gør mænd også, for sådan er det bare når man ikke sætter grænser.

    Svar
  2. hulebo says:

    Ha ha, minder mig om en samtale jeg overhørte i S-toget engang, hvor to kvinder var i gang med at aflyse en aftale, de åbenbart havde sammen med deres mænd. Men de gad ikke rigtigt det, de skulle. Så blev de enige om hvordan de hver især skulle lyve den hjem overfor deres mænd, så aftalen kunne gå i vasken. Toppen var, da den ene til sidst siger "men er vi ikke enige om, at det her er noget vi har fundet ud af efter kl. 17, for ellers kan xx jo nå til fodbold i stedet for"!! (Og det måtte han åbenbart ikke for mor).Tror de er samme type som cykel-damen..

    Svar
  3. Anonymous says:

    Hahaha man ved man har fundet sig en god mand når han siger "Jamen så må du jo se om du kan fange mig fedeberg". Og det mener jeg sgu!

    Svar
  4. bettina says:

    Uhuh, I'm a freak – kan til nød spise saltlakrids, men det søde er nu det bedste ;)Og det er faktisk en spændende problematik, det der med manden, der bukker under for tøsefornærmethed. Jeg ved, jeg selv bliver sådan en gimpe, hvis jeg får lov – og jeg hader det, men kan ikke rigtig styre det, hvis der er pladsen til være den bestemmende konstant.Men det er jo sk*de belastende altså, for der er da intet sexet ved en mand, der bare gør, som der bliver sagt – hver.eneste.gang.

    Svar
  5. Ditte says:

    Sød lakrids er jo ikke lakrids!!!Og må virkelig tilslutte mig anonym. Specielt fordi han bruger udtrykket fedeberg, det er fandme da i orden!

    Svar
  6. Kristina says:

    Kom i tanke om 2 ting da jeg læste det indlæg. Nummer ét er, at min kæreste kalder vores hund for “Tykke” og folk tolker det tit forkert når mig og vores æld-gamle hund ikke går hurtigt nok på vores ture og han siger “Kom så, Tykke” imens en masse mennesker hører på det. Og ikke ved hvem af os han taler til.

    Nummer 2 er, hvad fanden får damer ud af at tvangsindlægge deres mænd til film og putte. Det er helt sikkert de samme som tager deres mænd med i biografen for at se nogle helt lyserøde film, helt uden eksplosioner eller nogen former for mordvåben. Hvad fanden sker der for dem? Altså, tror de virkelig at de der mænd godt kan lide det? Og tager de selv med ind og ser fodbold og actionfilm? Jeg fatter det ikke. Hvorfor kan det ikke bare være ok, at selvom man er kærester, så er man stadig to personer der har hver sine interesser som man skal have lov til at holde fast i? Lad dog manden tage ud og spille X-Box, det er sgu da mega hyggeligt at være alene engang imellem.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *