Tanker

Står lige midt i at lave aftensmad, men min hjerne kom i vejen. I morgen kører vi til Rørvig med mine forældre. Jeg tror det bliver godt for os, altså for mig og Otto. Vi skal vist lige finde hinanden igen, efter at have været adskilt, først en uge da jeg var i Spanien og derefter i weekenden hvor Otto var hos sin far. Det er enormt svært at vurdere om det er for forvirrende for ham at tilbringe tid hos os skiftevis på den måde. Freelancer og jeg talte om det den anden dag og vi kan begge mærke at han er påvirket af det, ikke nødvendigvis på en decideret dårlig måde, men han savner den ene når han er hos den anden og skal altid lige bruge en dag på at falde til. Det bryder jeg mig ikke om. Desværre er det jo bare sådan virkeligheden er og jeg trøster mig selv med at vi gudskelov kan finde ud af at kommunikere, på en ordentlig måde og sådan skal det gerne forsætte. Årrh! Men jeg bliver trist når jeg tænker på at vores beslutning dengang er med til at påvirke Otto, som ikke engang er 2 år.
Delebarn… Hader det udtryk.

Nåh, det var den tomatsuppe jeg kom fra…

– Posted using BlogPress from my iPhone

2 replies
  1. Onkel Anne
    Onkel Anne says:

    Hader det med dig! Jeg lever nu på ottende år med begrebet delebarn og jeg lærer aldrig at accepterer det.Valgt var mit, da Rasmus var 10 mdr. og jeg gik fra hans far. Men smerten over, at han savner en af os hele tiden, at han skiftevis skal holde jul, at han nogle gange ikke kan deltage i kammeraternes fødselsdage, fordi der er samværsweekend, at hans far ikke kender alle hans klassekammerater…Men det er et valg vi traf på Rasmus' vegne, og det må vi forsøge at leve med – alle tre. Nøjagtig som jer!Tilvænningen er også kendt hos os. Specielt da Rasmus var yngre. Det tog et par dage med mange kampe for han lige landede igen. Han bor hos mig 12 dage ud af 14.

    Svar
  2. stopdetdog
    stopdetdog says:

    Tænkte at jeg lige ville dele med dig at jeg ER delebarn, har været det siden jeg var 10 måneder… Og jeg er endt sådan ret okay, hvis jeg selv skal sige det! Jeg mener at jeg havde 14 dage hvert sted, og mindes ikke at det overhovedet var ulykkeligt. Det eneste ulykkelige var når mine forældre skændtes i telefonen! Så det ser ud som om Ottos betingelser er ret gode… Det ville jeg lige sige…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *