Ikke mere ferie

I morgen starter hverdagen igen. Arbejde, vuggestue og faste rutiner. Det bliver noget røv, for faste senge- og spisetider har der ikke været noget af de sidste tre uger og jeg gruer for når vækkeuret ringer 6:10 i morgen. Jeg har så vidt muligt prøvet at forklare Otto at han skal i vuggestue i morgen og at mor skal på arbejde (jaer! jeg er blevet sådan en mor, som omtaler mig selv i 3. Person. Fy faan!), han kvitterer hver gang med et højtråbende “NEEEJ!”, jamen okay så, det skal nok blive en alletiders mandag morgen. Jeg er allerede træt helt ind i min grumsede sjæl bare ved tanken om den næste uges tid, det bliver noget lort. Nårrh, men jeg skal jo heller ikke tage sorgerne på forskud og det er jo stadigvæk kun søndag, og søndag skal nydes. Der er også lidt at se frem til, for på den anden side af lorteugen er der udsigt til en hel weekend med modeshows, drinks og kindkys for det er modeuge i kæbenhavn (seriøst autocorrect?! Kæbenhavn!??), heellow champagne og opskruede fester!
Hm, men som sagt handler det lige nu om søndag, som skal nydes. Juicebrikker, riskiks og legeplads. Whoop!
God dag!

– Posted using BlogPress from my iPad

Tilbage

På Vesterbro. Lørdag aften. Mmmm.Trailer park festival lige rundt om hjørnet, glade mennesker på gaden, lun aftenstemning. Jowjoow, det er dejligt at være hjemme, selvom der kun er sne i mit fjernsyn (kom nu igang Yousee!) og jeg er rastløs som bare fanden. Har nu smidt mig i sengen med en bog, ved siden af sovende dreng. Hjemme er bedst.
Sommerhus var skønt, lidt kedeligt, men idyllisk (-agtigt) og rart at være sammen med folk jeg elsker. Også rart med god mad, rødvin, frisk luft og en virkelig glad søn, som knuselsker friluftslivet og alt hvad det indebærer, også Insekter – fuck det er svært at dele hans entusiasme når han står med stor fed bille i hånden og griner over hele hovedet- Yyydrk!
Nåhmen…
Jeg kunne godt finde på at gøre det igen, kan faktisk nu godt se fidusen i sommerhus oplevelsen. Har altid set det som værende overvurderet, meeeen jeg er omvendt.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Man har et standpunkt, lige indtil der kommer kage

Før Otto, svorede jeg at mine børn ikke skulle have sukker, før de var fyldt ihvertfald 3 år, “der er jo ingen grund til at give dem det når de ikke ved hvad det er” messede jeg overbevisende til mig selv og andre. Fjernsyn skulle de heller ikke se og vi skulle være drøn økologiske og ordentlige.
Lader den lige stå et øjeblik…

HÆH!!!

Virkeligheden ser noget anderledes ud.
Han ejer flere dvd’er end mig og han ved udemærket hvad kage, chokolade og slik er. Og ja, jeg giver ham det, det gør alle andre også (damen i grønthandleren, bedsteforældre, gamle damer i bussen osv). Jeg kom til at tænke på det, da jeg så min stedfars “hvad sagde jeg”-smil i bilen på vej til sommerhuset, hvor jeg trak en pose vingummi frem, for at få noget ro. Det virkede, otto blev glad og vi øvede os i at lære farverne, herre smart! Lærerig bestikkelse! Han beder om kage til morgenmad (det får han naturligvis ikke) og påstår ofte at han trænger til lidt “chahkarlaaade”… Can’t blame him.
Findes der ikke en bog, som hedder noget ala “jeg var en perfekt mor – før jeg fik børn”?! Jeg har ikke læst den, men er helt med på titlen. Det tror jeg heldigvis ikke jeg er den eneste, som er?!

Det næste bliver vel at jeg tager ham med på McDonald’s og giver ham chokopops og sodavand til morgenmad (kommer ikke til at ske… Pak bare høtyven væk!).

– Posted using BlogPress from my iPhone

Der bliver alligevel ret mørkt hva?!

Vi er stadigvæk i sommerhus. Det er ret meget nat lige nu.
Mine forældre og min søster sover i annekset, hvilket vil sige at Otto og jeg er alene i huset. Hele natten. H e l e n a t t e n (!!)
Her er mørkt. Virkelig mørkt. Sort faktisk. Og jeg er mørkeræd (åbenbart) og en fantasi som en 10 årig, hvilket betyder at en vasketøjskurv snildt kan ligne en sammenkrøbet skikkelse i form af et gammelt menneske (gamle mennesker er VILDT uhyggelige) og jeg forstiller mig at der er forfærdelige ting at se i spejlet (tildels sandt, jeg har fået en teenagebums midt på hagen og har dødsrender under øjnene) og bag gardinerne.

Altså. Jeg ville nok godt kunne beskytte Otto fra den gamle vasketøjskurvs dame og fra alle spøgelserne. Men ved sgu ikke helt med de sindssyge naboer. Dem med papirsposer som hoveder (I ved fra den det noia film med Liv Tyler?! Fååårk den er god – jeg skulle aldrig ha set den!).  Og jeg ved heller ikke med hende den japanske pige med alt håret, der sikkert er på vaj ud af fjernsynet ved siden af… Eller bare kravler rundt i loftet.

Godnat, og sov godt.

Idyl


Og så ikke et ord om psykopat hvepse, for lave dørkarme som man konstant smadrer hovedet ind i (er fandme næsten blevet omskåret på hovedet – skalperet hedder det jaja) og åndssvagt kul som fuckede med aftensmaden.
Idyl idyl idyl! Hold kæft vi hygger os ! (det sidste var ikke sarkastisk).
Tager lige et glas vin mere …

– Posted using BlogPress from my iPhone

Older posts