Tirsdagsævl og virus

Jeg er stadigvæk sløj og er blevet hjemme. Min mandel er knap så hævet, men gør ondt. Lægen kaldte det en virus. Grrrr! Hvis der er et ord jeg hader mere end dosmerseddel (det er sgu da et lorteord), så er det virus. Børn bliver jo syge konstant, og Otto er ingen undtagelse. Jeg ved ikke hvor mange gange vi er blevet sendt hjem fra lægen og vagtlægen med den melding, det er en virus, det er en virus. Virus virus virus. Mit had til virus toppede da han fik rotavirus fra helvede og vi blev indlagt på Hvidovre. Adr badr ! Aldrig mere!
Nå, tilbage til mig, den virusbefængte. Jeg er syg på den der måde hvor jeg egentlig godt kan foretage mig ting. Har f.eks. lige sat en vask over, og lavet kaffe og spist to marsbarer (morgenmad), jeg bør udnytte at jeg er hjemme og være praktisk-smølf og lige tømme køleskabet for klamme sager og smide omkring mig med lidt rodalon. Der ligger også legetøj over det hele og mit klædeskab ser ud som om at det er eksploderet … Meeeen først skal jeg altså liiiige læse lidt blogs og svare på lidt mails og drikke lidt mere kaffe. Er jo altså syg og skal egentlig ikke rigtigt nå noget. Otto skal sove hos freelancer og jeg skal til forældremøde i vuggestuen og så får jeg besøg i aften og skal se plat plat film. Som jeg efterhånden har fået understreget et par gange, er jeg jo all about det platte, så jeg glæder mig faktisk og især efter at jeg har set at Fuhrmann siger god for netop den film jeg skal se…

Mandagslinks

Jeg er jo fan af alt det platte. Især når det er noget med diller.
Så disse to sider gør mig glad:

Den danske version med pik 
Og den amerikanske med fuck

…. Hæhæh!

Bland dig uden om

I går formiddags lige midt i Fakta-køen, efter en hyggelig morgen på legeplads i selskab med Nanna og Arthur, havde Otto og jeg en lille konflikt, han gad sgu ikke lige sidde i sin klapvogn og da slet ikke når Nanna var ved at pakke en figenstang ud til ham, så han vælger at hoppe ud af sin klapvogn. No biggie, men jeg siger til ham at han altså lige skal sætte sig op, for det er er vores tur næste gang og det er bedst sådan. Færdig. Otto bliver lidt irritabel og pjevser en lille smule, men jeg har styr på situationen og får sat ham op i klapvognen. I samme øjeblik vælger en ældre dame at skubbe mig til side og stikke hovedet ned til Otto og tysse højlydt på ham, og sige til ham at nu skal han altså bare sætte sig i den klapvogn og tie stille, så folk kan komme til. Dette resulterer (selvfølgelig) i at Otto bryder ud i gråd, da han bliver skideforskrækket Jeg trækker lige vejret dybt for ikke at sige grimme ting til førnævnte olding og bruger i stedet energi på at trøste Otto, han får sin figenstang og jeg får betalt og alt er fint igen. Men hvor er en situation som denne bare et klassisk eksempel på at tingene bliver forværret når fremmede blander sig. Altså undskyld, men det kan man sgu da ikke. Det er faktisk første gang at jeg selv har oplevet noget lignende, i den grad ihvertfald, men jeg har hørt fra andre at det altså sker rimelig ofte. Lad være med det! Een ting er at fremmede smiler overbærende eller måske kommer med en kæk kommentar, eller stikker barnet en kiks, hvilket jeg har været ude for flere gange, men decideret at skælde mit barn ud?!?! Særligt når han intet havde gjort, han råbte ikke, han græd ikke, ingenting. Måske er det bare mig der er sart og måske skete det bare på et dumt tidspunkt, jeg ved det ikke, men jeg håber aldrig at jeg skal opleve det igen for det var simpelthen så grænseoverskridende.

Nej naarnaarnaarnej Nej!

Pis. Pispispis. Klokken er lige nu 6:50 og jeg skal aflevere Otto i vuggestue om et kvarter og jeg skal skal skal på arbejde. Men min ene mandel (hedder det seriøst det?) er hævet til dobbelt størrelse, den stikker og brænder og gør ondt. Jeg har haft hedeture hele natten og jeg er øm i alle led. Jeg drikker the istedet for kaffe, hvilket er en pænt big deal – for 80% af mit væskeindtag består normalt af kaffe. Jeg har pakket mig ind i strik og halstørklæde. Bør blive hjemme, det ved jeg. Men er bagud bare sådan generelt og har.ikke.tid.til.sygdom. Har i denne uge forældremøde, aftaler og andre planer som jeg hverken kan eller vil løbe fra, men det går sgu da ikke med en hævet hals og en temperatur på for meget. Så kære mandel, vil du ikke nok tage en slapper og blive normal igen?! Hvad vil du ha’? Honning? (Som jeg hader og får kvalme af.), Strepsil? … Sprut? … You name it, I’ll get it.

Nu er klokken så 8:40 og af en eller anden grund blev indlægget her ikke udgivet inden jeg kørte hjemmefra, ved ikke om Blogger er syg igen eller om det bare er min egen distræthed. Nå, men så kan jeg da lige tilføje at jeg er nu er landet på mit arbejde, stadigvæk rimelig ramt og stadigvæk med hævet hals, som nu har bredt sig til mit underansigt. Det ser skørt ud. Men efter mit panodil indtag er det til at holde ud. Jeg har også fået kaffe, hvilket altid hjælper. På alt! Men syg det er jeg da godt nok. Og jeg ved godt hvad du tænker, og jeg er igang, altså med at få fat i lægen. Jeg er lige nu nummer fi-re i køen …

et hurtigt godaften fra vesterbrizzle

Det der weekend og sommer holder jo for vildt !
Jeg har haft en lang, men rar dag. Har mest bare gået og gået og gået, med den gladeste Otto i klapvognen, sol i ansigtet og kaffe i hånden. Mine ben summer og er ømme og jeg sidder nu på mit køkkengulv i mørket, med bare tæer og computeren i skødet, mens jeg spiser de sidste cookies. Jeg er så træt at det føles som om at mine øjne snart falder ud (nejnej, det har intet at gøre med at jeg “glemmer” at bruge mine læsebriller, eller at jeg sidder i bældmørke foran en skærm, nixnix) og min krop skriger efter at få lov til at ligge ned i nogle dyner, så nu vil jeg slæbe mig selv i seng og krydse fingre for at jeg ikke drømmer mere om kinky sex med børne-tv characters.

Godnat !

Det bekymrer mig en smule

At jeg i nat drømte at jeg havde sex med Hr. Skæg … ?!??!

Vi skal vist til at se nogle nye programmer herhjemme… Men for Guds skyld ikke noget med Sebastian Klein (!)

Så gik der lige modeblog i den

Jeg har en lillebitte skriveblokering, så i mangel på bedre får I her et billede af mig i ruskind og med sidecut frisure. Otto er puttet hos min mor, og jeg er på vej til noget med øl. Igen. Så derfor røg denne sag fra Best Behavior på. Jeg elsker den, men har aldrig brugt den. I går orangerød og i dag ruskind, jajaaa living on the wild side.


God aften! Jeg skal nok snart skrive om noget andet end tøj …

– Posted using BlogPress from my iPhone

Farveforskrækket

Min garderobe er meget grå. Og sort og hvid, med en lille smule pudderfarver, lidt mint og så noget grønt og blåt her og der. Det gik op for mig da jeg ryddede ud i den for nylig at jeg ikke ejer noget farverigt. Egentlig er det rigtig ærgeligt da jeg er tosset med farver og altid har neglelak på i alle mulige farver og heller ikke er bleg for at smide en knaldrød læbestift på. Jeg synes farverigt tøj er fantastisk. På andre. Det er som om at det ser fjollet ud på mig, bilder jeg mig selv ind ihvertfald, måske er det fordi at jeg i forvejen fylder meget, altså forstå mig ret og lad være med at skælde ud, men jeg er lang og går ofte i høje sko, så jeg er nok en man lægger mærke til da jeg rager op i mængden, så hvis jeg også fyrer en masse farver på bliver det ligesom lidt for meget… Giver det mening?! Det gør det måske ikke. Nåh, men i dag da jeg stod i H&M blev jeg draget mod en riiiimelig rød/orange top, og jeg købte den. Sgu. Jeg var inde for at kigge efter den føromtalte buksedragt/jumpsuit til 70’er festen og det var det eneste jeg måtte prøve og jeg måtte ikke købe noget, havde jeg aftalt med mig selv…. Ææææh. Fandt ikke buksedragten, men jeg kom alligevel hjem med to ting. Noget sort (læder faktisk jojoo) og så den røde sag. Og jeg tror faktisk at det fungerer ret godt.
Det kan godt være at jeg lovede mig selv ikke at shoppe mere, men nu når det var noget i en farve som jeg ikke ejer, tænker jeg at det er en god investering. Det vil tiden vise. Og lædersagen var altså sat heeeelt vildt ned, som i den kostede 50,- og det er altså læder! Ok – skind er det nok, men anywhooo. Jeg er glad.

Her er toppen i action, den skal nemlig med til fødselsdag og på bar.
(Ignorer venligst rodet, jeg kan ikke gøre for det…)

Torsdag I love you

Vi kom alt for tidligt ud af døren i morges og gik en lang tur rundt på vesterbro, vi snakkede med duerne (eller “fuuh-fuuhl” som Otto kalder dem), Han sang sange om at mormor og morfar er flotte og seje og vi spiste æbler og talte bilerne. Og det var simpelthen hyggeligt! Selv klokken 6:40 om morgenen.
Jeg synes tit at vores morgener bliver helt vildt rodede og hektiske. Jeg stresser og er utålmodig og engang imellem glemmer jeg at hygge med ham, hvilket er en skam, for han er bare SÅ glad når han vågner og han snakker og synger og krammer. Det gad jeg virkelig godt blive bedre til, men jeg ved også godt at det er umuligt at have den slags morgener hver dag. Desværre.
Det er jo torsdag og som altid skal Otto være hos sin far indtil i morgen. Jeg skal til fødselsdag på frederiksberg i eftermiddag, til chili con carne og øl. Derefter skal jeg på bodega i godt selskab … Jeg glæder mig.
Det kan næsten ikke blive bedre… Lækker unge, stille og rolig arbejdsdag, dejlig mad, dejlige mennesker, kage (jeg har herre mange cookies tilovers fra i går), øl og låååve! Uh og helligdag i morgen. HA!

Åh nej …

Se nu der …

Jeg kom til at læse ovre hos Vibeke og nu kan jeg slet ikke slå de forbandede cookies ud af hovedet.
Opskriften lover at der er til 55 stks… Og ved du hvad?! Det bliver ikke noget problem.