“Kom an!”

I går var det præcis 2 år siden at jeg, med Otto i maven, rykkede alle mine egendele ud af freelancers (og mit) hjem og for første gang låste mig ind i minlejlighed. Det tog cirka 3 timer at flytte alt og jeg rørte ikke en finger, et hold af freelancers og mine venner kom og klarede det hele, jeg sørgede for opmuntrende tilråb og hentede pizza og øl. Rachel var med som støtte og det var mine forældre også. Jeg tror at de havde regnet med en helvedes masse gråd (og det havde jeg faktisk også selv), men faktisk var jeg bare lettet og skideglad for endelig at kunne komme rigtig ud og væk og ikke mindst starte på en frisk. Jeg sov på en madras i køkkenet den nat og det var første gang at jeg var alene i 2 måneder, jeg havde været mandsopdækket OG havde boet hos mine forældre i al den tid. Hold kæft det var skræmmende, men fedt. Helt vildt! Jeg vågnede dagen efter med en hel ny følelse i kroppen, og samme morgen skrev jeg denne post-it.

Den har ligget i min kalender lige siden og ja, det er bare et fjollet stykke papir, men for mig er det symbolet på et nyt kapitel. Og selvom det er gået ned for mig mange gange siden og at jeg har skulle kæmpe og råbe og skrige og sluge nogle motherfucking store kameler, er det en reminder på at det for pokker nok skal gå.

9 replies
  1. Lotte B
    Lotte B says:

    Det er helt sikkert IKKE "bare" et fjollet stykke papir. Det er dit kampråb – og skal også stå på din gravsten en dag…Gem den lap!

    Svar
  2. Christine
    Christine says:

    Du er fand'me bare sej!… og en pige med "ben i næsen" (hehe old school og jysk udtryk) men det er du virkelig!

    Svar
  3. Dorthe K
    Dorthe K says:

    Det stykke papir kan du roligt gemme! Måske endda knalde i en ramme – for det er jo lige præcis sådan man får startet på et nyt liv! Og de kan jo bare lige præcis komme an!!!

    Svar
  4. Cecilie
    Cecilie says:

    Hvor er I gode. Har seriøst haft en lorte aften og var på renden af sindssyge og så kigger jeg ind her til ros og komplimenter. Tak altså!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *