Distortion

Noget af det allerfedeste ved den københavnske sommer er gadefesterne (!) Kombinationen af god stemning, godt vejr, musik og dåseøl lige midt på gaden er fuldstændig genial.
I morgen starter Distortion, og selvom jeg kun skal være med en om fredagen, hvor det foregår på vesterbro, bliver det alletiders. Først skal Otto og jeg til børnedistortion på skydebanen (kl 12) og senere overleverer jeg ham til freelancer og forsætter på egne ben. Nok med en pose øl i hånden.
Se mere her.

Ses vi fredag?
.

Fyforpyffer!

Kender I det når man efter en lang og hård cykeltur tirsdag morgen, når frem til sit arbejde og køber en Nestea med Mango/Pineapple smag. Bæller halvdelen. Og nær kaster op fordi den er så syntetisk at det gør ondt i tænderne?!
New great taste?! Aaaaarh ikke rigtigt vel? Kom igen!

Gennembrud… Måske

Jeg har holdt “nogen” i hånden. På gaden.
………..
!
Jamen…
Ok prøv lige at hør!
Det har jeg altså ikke gjort i flere år. ÅR! Hvis nogen har bare så meget som strejfet min hånd lige der midt i offentligheden kan jeg love jer for at jeg har krympet sammen i et underligt rullefaldslignende flugtforsøg. Men ikke nu. Jeg trak godt nok ikke vejret de første 20 meter, men… Jeg gjorde det. Fandme! Ha!

…. Indsæt selv en eller anden passende smiley. Så går jeg i seng. Og er rundtosset.
.

Fobier

  • Insekter. Mest dem, som kan flyve. Stankelben, Møl, Natsværmere, Sommerfugle (jaja, de er da pæne nok. Men de har jo insektkroppe … Og kæmpe vinger !)
  • Tandlæger. Kan ikke engang høre om andres tandlægebesøg uden at få svedige håndflader og en lille smule kvalme.
  • Klovne. og i det hele taget udklædte voksne. Det er altså noget børnelokker/serial killer over sådan et full-bodysuit, så vil jeg skide på om du ligner mickey mouse og har kurven fuld af slik.
  • Duer, Københavner duer that is, de er alt for nærgående og jeg har ikke tal på hvor mange gange en klam duevinge har strejfet mig og jeg er sprunget til side i et hvin. Adr!
  • Dybt vand, hvor man ikke kan se bunden. Jeg får hjertebanken og træder vande som en der kæmper for sit liv, forstiller mig haj- hval- og blæksprutte angreb. Også selvom det bare er havnebadet på Bryggen. Freak!
  • Dværge … Ja, jeg ved det godt. Det er faktisk diskriminerende og dybt latterligt. Og jeg synes det er pinligt at indrømme og jeg var lige ved ikke at putte det på listen her. Det er jo ikke fordi at jeg hader dem, jeg er simpelthen bange. Fik som barn skæld ud af en fuld dværg (!) og jeg tror, nej jeg ved, at det er derfor. Ha! Hold kæft det er dumt.

… Hvad er I bange for ?
.

Motherfuckingdickcrap sgu!

Ja, pardon my french, men Blogger.com tester min tålmodighed… Igen. Jeg har de sidste par dage ikke kunnet kommentere hos andre blogspot bloggere, ej heller herinde. Jeg kunne ikke skrive tillykke til Karoline, som har fået freakin’ 12 i sin eksamen – jeg sender dig virtuelle yankiekager og krammere og øl (husk de er virtuelle, så baby tager ikke skade), kunne ikke skrive til Kristine om “fleshlight pussy” (I ved den fra TV-shop på kanal kbh back in the day, no?!) og kan heller ikke svare på jeres seje kommentarer til ensomhedsindlægget i går. Bare så I lige ved at det ikke er for at være en røv eller fordi at jeg er ligeglad. Det er blogger.com, som er en lille led kælling for tiden … Og jeg er ved at tage vores forhold op til overvejelse. Hørte du det? Blogger! I might be leaving you, its not me, it’s you.

….

Kære lillebror

Undskyld at jeg i årenes løb har talt så grimt til dig og smækket med dørene. Du har irriteret mig som ingen anden har gjort det, Jeg var teenager, du var barn og det var en dårlig kombi. De sidste par år er du blomstret, det lyder så corny, men det er du sgu.
Jeg er ubeskrivelig stolt af dig og når jeg ser din ranke ryg og dit kæmpe smil, bliver jeg lykkelig og varm. At du følger dine drømme og gør det så sejt, er noget jeg og andre kan lære rigtig meget af.

Rapand! Jeg elsker dig. Tillykke med de 18 år.

Kære lillebror

Undskyld at jeg i årenes løb har talt så grimt til dig og smækket med dørene. Du har irriteret mig som ingen anden har gjort det, Jeg var teenager, du var barn og det var en dårlig kombi. De sidste par år er du blomstret, det lyder så corny, men det er du sgu.
Jeg er ubeskrivelig stolt af dig og når jeg ser din ranke ryg og dit kæmpe smil, bliver jeg lykkelig og varm. At du følger dine drømme og gør det så sejt, er noget jeg og andre kan lære rigtig meget af.

Rapand! Jeg elsker dig. Tillykke med de 18 år.

Ensomhed

Da jeg for et par dage siden gik søgningerne igennem, stødte jeg på ord som “ensomhed”, ´”forladt”, “enlig”, “ensom” og “alene”. Det er jo et emne som jeg har skrevet rigtig meget om, rigtig rigtig meget. Har faktisk en etiket, som hedder ensomhed. For ja, jeg er pisseensom. Da jeg var på barsel var det endnu værre, der var nogle dage, hvor jeg var alene med Otto fra vi stod op og til vi gik i seng. Og av for helvede hvor var det svært. Det føltes ofte som om at jeg var den eneste i verden, der havde det på den måde, hvilket også var en af grundene til at jeg startede med at blogge i sin tid. Det har klart hjulpet at jeg er begyndt på arbejde igen, det har absolut også hjulpet at læse jeres mails og kommentarer, som bare bekræfter at jeg ikke er den eneste, der har haft den satans ensomhed helt tæt på livet. Den rammer stadigvæk. Ensomheden. På en anden måde end før. Jeg har vænnet mig til at vi spiser aftensmad alene. Hver dag. Jeg har også vænnet mig til at få det bedste ud af vores fredag aftener, og søndagene (gys og gru! Søndagene er de værste.) Det har i høj grad også noget at gøre med at Otto er blevet sjovere at være sammen med, there I said it. Vi leger og fjoller og læser og ser tegnefilm. Det er fedt. Før var han jo bare en klump, som var super cute og dejlig, men han sov cirka hele tiden (bare ikke om natten) og når han var vågen gylpede han og gloede på alt og alle med nysgerrige lækre øjne. Det var rent ud sagt skidekedeligt og dagene var lange. Så der havde jeg virkelig tid, til at sidde og have ondt af mig selv og tænke over livets gang. Og oveni var det røvfucking svært, at vænne sig til at være nogens mor, vænne sig til afbrudt nattesøvn og samtidigt være et hormonelt vrag, jeg havde kronisk PMS cirka 6 måneder efter fødslen, jeg tudede virkelig meget i den periode, både af vrede, tristhed, irritation og af glæde. Det kunne komme når som helst. Jeg kan huske at jeg en aften sad i min sofa, med Otto i mine arme, han var vel 3-4 uger gammel på det tidspunkt og for første gang nogensinde blev jeg ramt af den vildeste kærligheds følelse, det tog fuldstændig røven på mig, at det lige der gik op for mig hvor viiiildt det var at jeg havde fået et barn og hvor latterlig lækker han var, lige der i mine arme. Jeg tudede og tudede og tudede med et kæmpe smil plastret på mit ansigt. Og et minut efter græd jeg endnu hårdere, fordi det samtidigt gik op for mig at jeg var alene. 
Otto bliver 2 til August og jeg bliver stadigvæk ramt af både: hold-kæft-hvor-jeg-elsker-dig-tudeanfald og af buhu-jeg-er-helt-alene-og-ingen-kan-lide-mig-anfald, men på en anden måde end i barselsperioden. Måske er det bare fordi at jeg har vænnet mig til min situation eller også er det fordi at jeg er vokset med opgaven, men ihvertfald slår det ikke lige så hårdt som før og knap så ofte, halle-freakin-luja!
Så kære dig som googler “ensom under barsel”, sådan er det og det er ok, og ja det bliver bedre. Jeg lover det.

Er ikke meget for at indrømme

at jeg har spist 10 marsbarer på 3 dage … TI!!


..

Google søgninger

Nu så jeg ovre hos Kristine, at hendes blog ofte bliver fundet på lidt specielle søgninger, og især sætninger som indeholder navnet Maren (som i Uthaug). Selv har jeg oplevet mange sære og til tider lidt ulækre googlesøgninger (der er blandt andet noget med sperm indimellem, men lad nu det ligge).
Den sidste uge er sneglcille blevet fundet:

  •  16 gange på søgningen: “Hr. Skæg” (Ahem! I wonder why?!) ….
  • 6 gange har “Milf” ledt vejen
  • 1 gang “sexet snegl” (?? Uuuh come here, you sexy snail!)
  • Og den seneste søgning: “Bliver rotavirus bedre dag for dag eller hvordan” Og svaret til dette er: NEJ! det gør det ikke. Otto sked og brækkede sig i 14 dage. Nonstop. Det.var.forfærdeligt.