Slaaaap nu af med det lortebryllup

Det her indlæg skal ikke handle om bryllup, det magter jeg simpelthen ikke. Ulla og Jes D er i fuld sving på tv2. Tillykke til William og k(l)onen. Og ikke mere om det. Mit liv er så meget mere spændende (tv2 News I ringer bare!)

Jeg har haft en håbløs dag. Virkelig! Egentlig har den ikke være dårlig og jeg er i udemærket humør. Det har bare været en af de der “nu-stopper-det-krafteddermame-og-hvad-bliver-det-næste” dage. Der var både noget med en flad cykel og en kampforsinket bus og en vabel på foden ogsåvidere. Og dråben var da jeg stod i køen i Netto og Otto besluttede sig for at stikke af, så at jeg måtte løbe igennem hele butikken velvidende om at det var min tur til at betale og at køen var fuld af himmelvendte øjne og tyggegummityggende vesterbromennesker og ikke mindst en far fra vuggestuen som jeg bare altid møder i de der trykkede lorte situationer (ja hej det er mig igen, den eneste enlige i hele vuggestuen og nej jeg har ikke styr på en skid, heej heeej!). Suuuuk! 
NÅ! Men vi nåede hjem i et nogenlunde helt stykke (minus afskrællet hud på min venstre fod- Av!), og nu spørger du sikkert: “Hvooordan gik det med putning i egen seeeeng?! “
Hvad tror du selv? !
Selve putningen gik ret godt, vi har et aften ritual og det fulgte vi, med en enkelt undtagelse som var at han lå i sin seng og jeg sad på gulvet ved siden af og læste højt. 4 gange læste vi, og det er der egentlig ikke noget nyt i. Da jeg lukker bogen og som altid siger godnat til Bamse, Kylling, Ælling, Luna, Abe og Andrea går det også ok, men da jeg skal til at sige godnat til Otto, begynder jeg at se panikken i hans ansigt. Og efter 35 minutters hysterisk hulken, gråd og panisk kravlen og “Naaarj måar, måååaaar, neeeej. Måååar Seng nuhuuu! ” Giver jeg op. Jeg ligger ham i min seng og 2 minutter efter kunne jeg liste ud og kolapse i min sofa. 
Jeg ved det godt! Schhyyy! Jeg prøver igen i morgen. 

6 replies
  1. Katja fra Pudderdåserne.dk
    Katja fra Pudderdåserne.dk says:

    Åh ja. Jeg har været der. Sønnen min sov også meeeeget længe i smørhullet. Jeg vil bare sige, at kampen tager ikke så lang tid, som man skulle tro. Det er muligt, det er fortrængning, men jeg husker det som, at det tog et par dage, og så var det overstået. Og så var det i virkeligheden helt rigtigt af dig at bakke ud i dag. Fredag er en meget bedre dag at starte, for så har I hele weekenden til at hyle ud i, og så er jeg ret sikker på at mandag går det rigtig fint. ;-)Hep hep!

    Svar
  2. Dines
    Dines says:

    Ha! "Tillykke til William og k(l)onen". Den vil jeg tage med til vennekredsen senere, når vi sammen klistrer os til skærmen. Selv om det vel egentlig er lidt unfair. Jeg mener. Hun var altså inde i billedet før Mary – og lææænge før La Clone Reale, Marie C.

    Svar
  3. Maria
    Maria says:

    Hej Cecilie.Jeg sidder og får en idé du måske kan bruge til noget.Den hører nok til under kategorien "overspringshandling" but here goes:Var det en idé at putte ham ind i sin egen seng, når du skal i seng? Altså når han sover ÜJeg tænker det måske var en idé til de der dage hvor man bare ikke har overskudet til at gennemføre putning i egen seng.kh Maria

    Svar
  4. Cecilie
    Cecilie says:

    Tak for hep og råd 🙂 Jeg kan ikke bare sige godnat og gå ud, det er no go. Han går amok og så kan jeg slet ikke trøste ham. Og ja ritualet er nok lige langt nok, men normalt plejer det at "virke", for han falder så fint og hurtigt i søvn i min seng. Men det kan da godt være at vi skal finde på noget nyt. Og kort.Jeg har gjort det der med at smide ham over i sin egen seng når han sover, det gjorde jeg da han var mindre i hvert fald, det kunne godt være at jeg skulle begynde på det igen, bare som en start… Hmmmmmmm?!.

    Svar
  5. Anonymous
    Anonymous says:

    Sagde det sidst -og siger det igen. Det tager max 3 dage, hvis du er standhaftig! Begge mine unger hylede som vanvittige (troede den ene skulle dø) første dag. Næste dag lidt mindre, og sidste dag var den nye rutine accepteret. Jeg brød mig heller ikke om at forlade værelset når ungen skreg i den grad, så startede med at sidde ved siden af sengen og holde på at hun skulle blive liggende. Lagde hende ned hver gang hun rejste sig (kræver meget tålmodighed -men tænk hele tiden på at det kun tager nogle dage). Samme procedure næste dag… Dagen efter gik jeg ud og lod døren stå åben med et "mor sidder lige herinde i stuen og passer på dig. Nu skal du sove." Hun græd godt nok en del, men lod hende være derinde mens jeg talte fra stuen/gangen… og så faldt hun sku i søvn. Dagen efter var der en smule gråd og så var det putteritual i hus! Så hæng i! Jo flere gange du giver efter jo sikrere bliver lillemanden på at han kan få sin vilje;)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *