Actionpacked fredag nat

Politiet er lige kørt og jeg har netop hørt 3 teenagere slæbe min søns tilpissede klapvogn op af trappen i min opgang…. Let me explain… Jeg går i seng lidt over elleve og går ud som et lys. Vågner cirka en halv time senere ved en helvedes masse larm i opgangen og på gaden ude foran (jeg bor i stuen), det er der sådan set ikke noget nyt i, og jeg er godt klar over at der er teenagepaaaaartay på fjerde. Jeg står op for at hente noget vand og hører så en dreng ude i opgangen, få det vildeste grineflip, hvorefter han råber til en ven : ” Haarhharh! Kom og se, jeg pissede i barnevognen. Fuck det er klamt!” … Klip til mig som flår hoveddøren op og brøler “Det mener du fucking ikke!!!!” På det tidspunkt er de nået halvvejs op af trappen og sætter i løb for at slippe fra mig, jeg råber efter dem, men det får jeg ikke noget ud af, andet end at Otto vågner og kalder på mig. Så ind og trøste skræmt barn med alt-er-ok stemme. Derefter ud og se på det der pis, og jeps! ganske rigtigt, narrøven HAR pisset i Ottos klapvogn, med hans fedtede narrøvs-teenagepik, nøøøøøøj jeg var vred! Nå! Hvad gør man så?! Jeg ringer til min mor, som bliver pisse forskrækket, for det er jo ikke just normalt at jeg ringer så sent og med så meget raseri i stemmen. min mor får forsigtigt sagt at det måske var en ide at ringe til politiet, nåååårhja! Det havde jeg faktisk allerede truet de unge mænd med ( very old lady like af mig), ringe ringe 114, hallo hallo! Bliver viderestillet til alarmcentralen ( de tager tis meget alvorligt hos politiet, åbenbart). Og 30 minutter senere står jeg i min opgang med uglet hår og snakker med to politibetjente. De går op og snakker med de unge mennesker, mens jeg slår lejr i entreen med dyne og Otto (som er lysvågen og elsker det), og 3 minutter senere bliver der slukket for Rihanna, og der er menneskevandring ud fra festen. Nogle stykker bliver hængende ude i opgangen og jeg kan høre at de er ved at lave planer om hvordan og hvorledes med den klapvogn. En hurtig beslutning bliver taget og “den der, den skal vaskes”, så op med klapvognen på 4. Sal… Hmmmm. Nu er jeg bare spændt på at se hvordan resultatet bliver… De var ret fulde. Men på den anden side, alt er vel bedre end urin ?!

Høfeber og weekendplaner (og rengøring… ikk!?!)

Hva fuck sker der?! Hævede øjne (flooot!), ansigt som klør, nyse nyse nyse. ØV!
Jeg har en pakke Benadryl, men udløbsdatoen hedder Januar 2011. Hmmm. Jeg prøver sgu lige alligevel, måske jeg kan få en god buzz ud af det.Nå, nok om allergihelvede. Weekenden er rundt om hjørnet og vi skal til fødselsdag i morgen (ja igen, ALLE har fødselsdag i April) og i dag eller søndag skal skal skal jeg gøre rent, de der lappeløsninger med lige at feje de værste krummer væk og liiige kører en våd klud over de værst ramte overflader går altså ikke længere. Støvsugning og gulvvask er much needed. Og som jeg har nævnt hundrede gange før, er jeg dronningen af overspringshandlinger særligt når det kommer til rengøring, det kan snildt tage en hel dag at støvsuge mine 3 værelser, for jeg falder altid lige over et blad som endnu ikke er blevet kigget ordentligt i eller får en vildt god ide til et blogindlæg, som bare ikke kan vente og så skal jeg jo også drikke kaffe og spise lidt og måske lige ringe til et par veninder. Men denne gang vil jeg prøve at gøre det uden pauser, for helt ærligt, det tager vel ikke mere end et par timer at oprydde og rengøre 68 kvm?!
…. Arj Ok 3 timer. Måske.
Jeg giiiiiiider ikke. 


Slaaaap nu af med det lortebryllup

Det her indlæg skal ikke handle om bryllup, det magter jeg simpelthen ikke. Ulla og Jes D er i fuld sving på tv2. Tillykke til William og k(l)onen. Og ikke mere om det. Mit liv er så meget mere spændende (tv2 News I ringer bare!)

Jeg har haft en håbløs dag. Virkelig! Egentlig har den ikke være dårlig og jeg er i udemærket humør. Det har bare været en af de der “nu-stopper-det-krafteddermame-og-hvad-bliver-det-næste” dage. Der var både noget med en flad cykel og en kampforsinket bus og en vabel på foden ogsåvidere. Og dråben var da jeg stod i køen i Netto og Otto besluttede sig for at stikke af, så at jeg måtte løbe igennem hele butikken velvidende om at det var min tur til at betale og at køen var fuld af himmelvendte øjne og tyggegummityggende vesterbromennesker og ikke mindst en far fra vuggestuen som jeg bare altid møder i de der trykkede lorte situationer (ja hej det er mig igen, den eneste enlige i hele vuggestuen og nej jeg har ikke styr på en skid, heej heeej!). Suuuuk! 
NÅ! Men vi nåede hjem i et nogenlunde helt stykke (minus afskrællet hud på min venstre fod- Av!), og nu spørger du sikkert: “Hvooordan gik det med putning i egen seeeeng?! “
Hvad tror du selv? !
Selve putningen gik ret godt, vi har et aften ritual og det fulgte vi, med en enkelt undtagelse som var at han lå i sin seng og jeg sad på gulvet ved siden af og læste højt. 4 gange læste vi, og det er der egentlig ikke noget nyt i. Da jeg lukker bogen og som altid siger godnat til Bamse, Kylling, Ælling, Luna, Abe og Andrea går det også ok, men da jeg skal til at sige godnat til Otto, begynder jeg at se panikken i hans ansigt. Og efter 35 minutters hysterisk hulken, gråd og panisk kravlen og “Naaarj måar, måååaaar, neeeej. Måååar Seng nuhuuu! ” Giver jeg op. Jeg ligger ham i min seng og 2 minutter efter kunne jeg liste ud og kolapse i min sofa. 
Jeg ved det godt! Schhyyy! Jeg prøver igen i morgen. 

Projekt sov !

Måske har jeg nævnt det før? At Otto sover i min seng. Og at han nægter at ligge i sin egen. Måske har jeg ikke nævnt det, for jeg er lidt in denial og regner lidt med at det kommer af sig selv (det gør det ikke, jeg ved det). Jeg synes efterhånden at jeg har prøvet alverdens ting, men jeg har bestemt ikke været vedholdende nok. Og det er klart der problemet er. For det er fandeme svært at stå fast når barnet er hysterisk og bare ikke vil være i den junoseng, og når man ved at det tager 5-10 minutter at få ham til at sove i min seng. Jeg giver op hver gang og har ikke engang været tæt på endnu. Jaja I know I know, det er helt forkert og jeg er en stor blød tøsedreng.

MEN NU ER DET SLUT !
NU skal det være. Og for at holde mig selv i nakken, blogger jeg om det. sgu. Så bered jer på nogle frustrerede fuckerfuckerfuck! indlæg det næste stykke tid. Og et sejrsbrøl når det på et tidspunkt lykkedes! 
Jeg må simpelthen ikke give op denne gang og jeg regner med opmuntrende tilråb fra jer ! Hvis jeg overvejer at quitte bliver i nødt til at sparke hårdt til mig og I må gerne råbe og kaste med ting samtidigt. 

Update:
Glemte lige det der med grunden til at det skal laves om. Det er drønhyggeligt, det synes jeg også! Men jeg får ikke sovet ordentligt når jeg har ham i sengen og det er derfor.
Jeg gad godt at det var sådan noget man kunne gøre en gang imellem. Men hver nat er simpelthen for meget. Han er vanvittig aktiv i løbet af natten og jeg sover meget let (åbenbart). Han vælter rundt i søvne, heeeelt vildt. Jeg bliver vækket 10-20 gange pr. nat med albuer og ben i hovedet og fingre i øjne og ører. Og han sover for det meste igennem, så det kunne jeg i princippet også. Og ja, det bliver en kamp. Men bliver nødt til at prøve. Vil jo måske også gerne dele min seng med en anden end ham. Altså på et tidspunkt. Ude i fremtiden et sted. Måske. En dag. Ikk.

Older posts