Mere sygdom

Planen i dag var: en kort arbejdsdag og en tur i Ikea. MEN jeg vågnede i morges ved siden af en brandvarm dreng, som hoster og knirker og snotter. Så nu står den på dyner og tegnefilm. Kun afbrudt af en miniudflugt til Netto, hvor vi skal indkøbe forsyninger, i kanelgifel kategorien….

Home sweet home

Jeg er forelsket i min lejlighed. Det har jeg været siden jeg satte fod i den allerførste gang, for 2 år siden. Ejendomsmægleren viste mig rundt og jeg skulle styre mig for ikke at hvine af begejstring, hvinede faktisk en lille smule da jeg så den indbyggede opvaskemaskine og jeg kneb seriøst en tåre da jeg så rosetten i loftet i soveværelset (skal måske lige nævne at jeg var gravid og meget emotionel). Det var et lyspunkt i en ellers lortet tid. Så jeg var ikke til at skyde igennem da købet gik igennem.
Til maj er det 2 år siden jeg flyttede ind. Og ved du hvad?! Jeg har stadigvæk næsten ingen lamper og virkelig få billeder på væggene. Men nu er det slut. Jeg har afsat det meste af næste weekend (uden Otto) til at få styr på det. Især min garderobe trænger til en kærlig hånd. Og så har jeg også et opbevarings issue. Jeg roder nemlig. Meget! Og har alt for mange ting og alt for få hylde/reol løsninger. I morgen går turen til Ikea og forhåbentlig får jeg købt nogle ordentlige ting (og ikke bare bloklys).
Jeg skal også have købt noget maling. Har nemlig et lille projekt med et bord jeg fandt i storskraldsrummet for hundrede år siden. Ved ikke om det er foråret eller hvad, men jeg har pludselig lyst og overskud til at få gjort noget ved det. Trods træthed og mangel på tid.

O T T O

Luna skrev i går at hun gerne vil vide hvorfor Otto hedder Otto, det er der faktisk rigtig mange der spørger mig om.
Navnet har som sådan ikke den store betydning for mig, det er hverken på grund af en bedstefar eller en fascination af baggårdspumaen Brandenburg. Jeg har tilgengæld en morfar, som hedder Viggo (har godt nok aldrig mødt ham, men han har da et sejt navn – så det overvejede jeg også for en kort stund).

Da jeg var i 10. uge, sad freelancer og jeg en dag og skrev en masse navne ned, både pige og drenge navne. Mega svært! Men så kom vi til at tale om de gamle Kirkegaard bøger. Jeg var helt ekstatisk, for pludselig var der totalt overflod af skønne drengenavne. Jeg var både inde over Topper og Virgil (freelancer nedlagde veto imod begge), jeg skrev Otto ned på det stykke papir vi sad med og freelancer rystede lidt på hovedet. Cirka en måned efter, gik vi fra hinanden. Jeg tog alene til scanning i 19. uge og fik at vide at jeg ventede en dreng. Det tog totalt røven på mig, for jeg var overbevist om at vi skulle have en pige.  Men nej. Jeg ringede til freelancer, som var i Thailand (eller var det Cambodia?) og det var første gang vi snakkede sammen i cirka 3 uger, han tudede af lykke og jeg var stadigvæk i chok, både over det jeg lige havde set på skærmen og så det at høre freelancers stemme, og at stå helt mutters alene foran jordemodervillaen på Frederiksberg.
Nåh, men månederne gik og jeg havde et par navne i spil, men Otto blev ligesom ved med at kæmpe sig vej øverst på listen. Freelancer og jeg genoptog kontakten i de sidste 2 måneder af graviditeten og gennemgik flere gange listen, som nu bestod af 4-5 navne. Jeg var meget opsat på ikke at beslutte mig endeligt før fødslen, men ærlig talt havde jeg besluttet mig allerede den dag i 10. uge.
Da jeg fødte d. 23 August var der ikke den store tvivl.
Lige der lå der en rynket og gudesmuk Otto.
Jeg har aldrig fortrudt det og jeg synes det er et toplækkert navn. Det eneste der kan “bekymre” mig lidt er at Otto uden tvivl får en stor næse, det har hans far og farfar nemlig. Ja, altså lige det med næsen gør mig altså ikke noget, sådan skulle det ikke forstås. Mener bare at “Otto er et næsehorn” får lige pludselig en helt ny betydning… Hmmm.

Picture time

Som lovet er der her lidt billeder fra dagene uden ham der Otto banditten ….

6 timer

Så er weekenden slut og jeg sidder nu på arbejdet med dagens anden kop kaffe.
Jeg glæder mig helt vildt til at hente Otto i eftermiddag, 6 timer fra nu. Det har været skønt at være alene og at få sovet igennem, men NU er det nok. Jeg vil have lækkerfidusen hjem og det skal være nu. Jeg ved allerede godt at han højest sandsynligt ikke er interesseret i at komme med hjem, for let’s face it, der er bare sjovere i vuggestuen og hos far. Men heldigvis kan jeg jo lokke med noget metrobyggeri og med at vi skal hjem til mormor, og helten over dem alle: morfar (eller pårhfar, som Otto kalder ham).

Jeg vender tilbage senere, med billeder fra min weekend og en afstemning. Stay tuned, som man siger.
Nu må jeg hellere passe det der arbejde lidt.
God mandag

Klip klip …

knap 15 centimeter røg der af … Det er jo ikke den store forskel, så helt modig var jeg ikke. Men jeg er virkelig blevet glad for resultatet.

Phantastisk fredag

Vupti! Så blev det eddemame fredag. Og jeg er uden barn indtil mandag (lige bortset fra et kaffearrangement i vuggestuen i eftermiddag). 

I weekenden skal jeg drikke en helvedes masse øl, spise god mad og råhygge med dejlige mennesker. Altså når jeg lige har overstået en arbejdsdag og lidt rengøring.
Freelancer hentede Otto i går, så jeg tyvstartede lidt og mødtes med Rachel og cykelrytteren til et par glas rødvin, efter min klipning.

Det bliver en god weekend, ka’ I mærke det?!
God fredag derude ! 

Eftermiddagsrutine

Når jeg henter Otto om eftermiddagen cykler vi forbi Enghave plads på vej hjem. Her kan vi stå i laaaang tid. Det er simpelthen så hyggeligt. Lidt koldt, men heldigvis ligger min kaffebar lige der hvor der er bedst udsyn til maskinerne. Så med varm kaffe i hånden og en glad dreng bag på cyklen, går det lige.

One of those days

Hvor intet rigtigt spiller. Sådan noget med at smadre sin lilletå ind i dørkarmen, brænde sig på kaffen, komme for sent ud af døren, komme på arbejde og opdage at man har glemt sit adgangskort og desuden har banan på strømpebukserne og tandpasta på kjolen. Udover ovenstående render jeg rundt med ualmindeligt elektrisk hår, som klasker i toppen og ser underligt ud. I det hele taget en top-kikset dag her i Sneglcille land.
Hmmmm. Er det så ikke nu at der snart skal ske noget helt vildt heldigt?! Sådan for at kompensere.
Måske man skulle spille Lotto, det kunne jo være …
Det behøver ikke være den store gevinst, bare lige nok til en taske og lidt charter.

Mig mig mig

På torsdag skal jeg klippes … (Dramatisk pause) … 
Måske nøjes jeg med at være kedelig og kun gå af med spidserne, måske går jeg all in og får det klippet rigtigt, så alt det ødelagte hår ryger, måske noget helt tredje. Man ved det ikke…
Jeg overvejer også lidt om jeg skal vove mig ud i noget pandehår (igen). 
Se! Det er præcis derfor det sker så sjældent at jeg går under saksen, jeg kan aldrig beslutte mig og egentlig kan jeg jo godt lide min lange filtrede høstak. Men samtidigt skal der også bare ske et eller andet.
Hjææælp!
Jeg skal faktisk også have det farvet, men det er først i næste uge. Er simpelthen så træt af det der orange skær, som den røde farve har efterladt.

Ideer og forslag er hjertlig velkomne.