Fordi det er sjovt

Nu skal det jo ikke handle om opkast det hele. I går eftermiddags (da alle stadigvæk var nogenlunde rene og brækfri) kiggede Otto og jeg i en del bøger. Han har rigtig mange og jeg havde næsten helt glemt denne. HÆH! Det er sgu da skægt !

Så ved man det er mandag

Jeg blev vækket klokken 01:30 ved at Otto kastede op. På mig. Første reaktion var at forme en skål med mine hænder, som han kunne brække sig i. Det er fandme ulækkert, men det gav god mening der klokken skrald i nat. Stakkels Otto græd og kastede op og ville krammes og passes på. Jeg krammede og tørrede bræk op og trøstede. Sådan forsatte det i nogle timer. Da klokken var cirka 4 i morges stoppede brækgildet og vi var begge smurt ind i … ja bræk. Så vi gik i bad. Med stor jubel fra brækungen, som glad råbte “baaad! baad!” (undskyld kære naboer). Tilbage i seng og så ringede vækkeuret ellers kl 6:30. ALLEtiders! Jeg har her til morgen afleveret Otto hos freelancer, han var ellers glad og i hopla (Otto altså. Freelancer virkede en smule trykket af situationen), men jeg synes bare ikke at han skulle i vuggestue efter sådan en omgang. Jeg er nu landet på arbejdet og ser frem til en 6 timers arbejdsdag. Og med de knap 3 timers usammenhængende søvn jeg har fået, skal det helt sikkert nok blive en fest …. Kaffe?!

Coulda woulda shoulda

Før Otto og fakisk også før freelancer, levede jeg et noget andet liv. Jeg tilbragte en del tid i udlandet. Min sidste tur gik til Barcelona. Her var jeg i 4 måneder, det var vist tilbage i 2006/2007. I aften har jeg siddet og kigget på billeder og videoer fra dengang. Nu ligger jeg i min seng med en meget underlig følelse i maven. En følelse af savn og kærlighed til de mennesker jeg lærte at kende, som nu er spredt ud over hele verden. Men også en “hvad nu hvis” følelse. Ikke at jeg ville have ønsket det anderledes, for jeg har jo Otto og bare tanken om et liv uden ham gør mig fysisk utilpas. Men alligevel er det sært at tænke på at mine fremtidsplaner var et helt andet sted. Sådan noget med at skulle binde mig til noget, var slet ikke af interesse. At bo i en kuffert passede mig strålende. Og se mig nu, nogens mor. Det er sgu da hvad man kan kalde commitment. Jeg savner på ingen måde mit liv fra dengang, men for pokker hvor er det sjovt at se tilbage på og jeg ville absolut ikke have undværet det.
(og selvfølgelig skal jeg nok dele nogle af billederne med jer – men nu skal jeg sove)…

Mens Otto sover

Otto ligger i sin klapvogn ude i gården, og sover på 2. time. Jeg har indtil videre støvsuget hele huset, ja altså på nær lige soveværelset, da jeg er igang med noget vasketøjssortering, som fylder hele gulvet. Men pyt med det. Jeg har også spist en hel pakke Prince chokoladekiks (frokost?) og drukket en halv stempelkande kaffe. Nu keder jeg mig, og er nået til det punkt hvor at han altså gerne snart må vågne, så vi kan lege.
Nåhmen, man kan vel altid lige tjekke ebay. Igen.

Opskrift (no kidding)

Min mor har været så sød at dele ud af opskriften på de førnævnte boller. De er virkelig gode.
Mandel/tranebær boller
7 dl vand
15 gr gær
2 tsk salt
1 spsk honning
1 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 håndfuld mandler
1 håndfuld tørrede tranebær
3 dl grove havregryn eller müsli
600 gr spelt- eller grahamsmel
Blande blande blande (dejen er ret flydende) ind i køleren 10-12 timer. 
Bages i 15-20 minutter på 210 grader. 

Opskrift (no kidding)

Min mor har været så sød at dele ud af opskriften på de førnævnte boller. De er virkelig gode.
Mandel/tranebær boller
7 dl vand
15 gr gær
2 tsk salt
1 spsk honning
1 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 håndfuld mandler
1 håndfuld tørrede tranebær
3 dl grove havregryn eller müsli
600 gr spelt- eller grahamsmel
Blande blande blande (dejen er ret flydende) ind i køleren 10-12 timer. 
Bages i 15-20 minutter på 210 grader. 

Lørdag

Min genbo holdte fest i nat, med åbne vinduer og Eurythmics for fuld knald indtil klokken 5. Så søvn har jeg ikke fået meget af. Vi hoppede på cyklen ved 8 tiden og kørte hjem til min mor, som diskede op med hjemmebagte mandel/tranebær boller og stærk kaffe. Nu har jeg smidt mig i sofaen, mens Otto tøffer rundt og synger “hurra hurra hurra” (?). Snart skal Otto sove til middag og derefter går vi en tur i Frederiksberg have. Ellers er vores lørdag åben. Det er rart ikke at have planer for en gangs skyld, men på den anden side bliver jeg med garanti skide rastløs inden dagen er gået.
Måske man skulle invitere sig selv på aftensmad et sted…

Man sku’ da være et skarn

Når nu man sådan skal ud på sådan en højhellig torsdag og endda er i god tid, så er det da bare med at få gjort lidt ekstra ud af make-up’en, så eyelineren blev altså fundet frem og det er næsten blevet lige.

Torsdag = Sneglcilledag

Om torsdagen henter freelancer Otto fra vuggestue og tager ham med hjem, til aftensmad og overnatning.
Hvilket altså vil sige at jeg om torsdagen er barnefri (når freelancer ikke lige er udenlands naturligvis). Jeg har før brugt mine torsdage på at arbejde til sent for så at komme hjem og falde i søvn på sofaen, hvilket tit er resulteret i at jeg har været banket helt i bund, om fredagen når jeg har hentet Otto hjem igen. Dårlig samvittighed? Det tror jeg nok. Desuden er mit sociale behov steget helt vildt på det seneste, forår perhaps?! (- Ignorer lige snevejret udenfor). Så cafebesøg, selvforkælelse og gode venner bliver priorteret lidt højere end pdf.filer og tv-serier. Sidste torsdag var jeg hos frisøren og bagefter på Plenum med Rachel og cykelrytter Ask. Og i aften skal jeg spise på Biomio med min gaaamle folkeskole veninde.
Ikke nok med at jeg kommer ud og ser folk og har det dejligt, jeg ved også at humøret forsætter og at jeg derfor er en pissegod (og glad) mor i morgen, når jeg henter Otto. Dobbelt win !

Fastelavn (i sidste uge, jaja)

Der var fastelavn i vuggestuen i fredags, Otto var klædt ud som supermand. Jeg havde købt en natdragt med supermandsprint til ham. Han så meget fornem ud. Freelancer sendte mig dette billede:

(alle ved sgu da at supermand bruger sut)