O T T O

Luna skrev i går at hun gerne vil vide hvorfor Otto hedder Otto, det er der faktisk rigtig mange der spørger mig om.
Navnet har som sådan ikke den store betydning for mig, det er hverken på grund af en bedstefar eller en fascination af baggårdspumaen Brandenburg. Jeg har tilgengæld en morfar, som hedder Viggo (har godt nok aldrig mødt ham, men han har da et sejt navn – så det overvejede jeg også for en kort stund).

Da jeg var i 10. uge, sad freelancer og jeg en dag og skrev en masse navne ned, både pige og drenge navne. Mega svært! Men så kom vi til at tale om de gamle Kirkegaard bøger. Jeg var helt ekstatisk, for pludselig var der totalt overflod af skønne drengenavne. Jeg var både inde over Topper og Virgil (freelancer nedlagde veto imod begge), jeg skrev Otto ned på det stykke papir vi sad med og freelancer rystede lidt på hovedet. Cirka en måned efter, gik vi fra hinanden. Jeg tog alene til scanning i 19. uge og fik at vide at jeg ventede en dreng. Det tog totalt røven på mig, for jeg var overbevist om at vi skulle have en pige.  Men nej. Jeg ringede til freelancer, som var i Thailand (eller var det Cambodia?) og det var første gang vi snakkede sammen i cirka 3 uger, han tudede af lykke og jeg var stadigvæk i chok, både over det jeg lige havde set på skærmen og så det at høre freelancers stemme, og at stå helt mutters alene foran jordemodervillaen på Frederiksberg.
Nåh, men månederne gik og jeg havde et par navne i spil, men Otto blev ligesom ved med at kæmpe sig vej øverst på listen. Freelancer og jeg genoptog kontakten i de sidste 2 måneder af graviditeten og gennemgik flere gange listen, som nu bestod af 4-5 navne. Jeg var meget opsat på ikke at beslutte mig endeligt før fødslen, men ærlig talt havde jeg besluttet mig allerede den dag i 10. uge.
Da jeg fødte d. 23 August var der ikke den store tvivl.
Lige der lå der en rynket og gudesmuk Otto.
Jeg har aldrig fortrudt det og jeg synes det er et toplækkert navn. Det eneste der kan “bekymre” mig lidt er at Otto uden tvivl får en stor næse, det har hans far og farfar nemlig. Ja, altså lige det med næsen gør mig altså ikke noget, sådan skulle det ikke forstås. Mener bare at “Otto er et næsehorn” får lige pludselig en helt ny betydning… Hmmm.

6 replies
  1. Anonymous
    Anonymous says:

    Det er bare det skønneste navn… Overvejer det selv, hvis jeg skulle få mig en dreng mere… Har Karl og Ester i forvejen, så en lille Otto ville passe perfekt ind i mine øjne 😉 Dejlig historie!

    Svar
  2. Anonymous
    Anonymous says:

    Det er skønt med lidt baggrunds historie.. Kom gerne med flere af dem. 😀 Jeg kunne også godt tænke mig at vide lidt om, hvad Otto synes er sjovt i øjeblikket og om han har det godt i vuggestuen osv osv !!

    Svar
  3. Luna
    Luna says:

    Fedt! Jeg troede lige et øjeblik, at du valgte Otto i trods, da freelancer rynkede på næsen. Hos os synger vi at Otto er en elefant, for William har en elefant fra IKEA, som han har fået af faster. Og hun sagde at den hed Otto.

    Svar
  4. Katrine
    Katrine says:

    Det er fedt du skriver et indlæg om det. Vores Topper hedder det jo selvsagt også pga drengen i "Otto er et næsehorn" så vores navnehistorier minder ret meget om hinanden. Hvis man tjekker Danmarks statistik så er der faktisk pt. svimlende 22 Topper'ere i Danmark – OG de 7 har fået navne i 2011. Den første rigtige Topper fik først sit navn i 2005… Det er svært at tjekke ordenligt med Viggo og Otto for det er der mange ældre mennesker der hedder, faktisk er der 30 FÆRRE Viggoer i år i forhold til sidste år, men Otto-navnet har en det til trods en stigning på 5! og kigger man på Virgil er der også en stigning på 7 så der nu er (hele) 41 Virgiler i DK og de begyndte også først rigtigt at komme til omkring 2004 – Jeg pt kender både en Topper, en Viggo og en Otto, så man kan tydeligt se at Ole Lund Kirkegård generationen er begyndt at få børn 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *