Lørdag
Min genbo holdte fest i nat, med åbne vinduer og Eurythmics for fuld knald indtil klokken 5. Så søvn har jeg ikke fået meget af. Vi hoppede på cyklen ved 8 tiden og kørte hjem til min mor, som diskede op med hjemmebagte mandel/tranebær boller og stærk kaffe. Nu har jeg smidt mig i sofaen, mens Otto tøffer rundt og synger “hurra hurra hurra” (?). Snart skal Otto sove til middag og derefter går vi en tur i Frederiksberg have. Ellers er vores lørdag åben. Det er rart ikke at have planer for en gangs skyld, men på den anden side bliver jeg med garanti skide rastløs inden dagen er gået.
Måske man skulle invitere sig selv på aftensmad et sted…
Ah – I skal være velkommen en anden gang. Den stod på braskartofler med medister med bacon og ramsløg (sådan noget Løgismose fra Netto-noget) til de små og chokoladescones og pandekager til de voksne. Super aftensmad!! Og 5 poser Haribo til håndboldkampen…
Det vil vi meget gerne.Kage som hovedmåltid er jeg stor tilhænger af !