De glemte indlæg #1

“På bloggen med det”
Som I allerede ved, deler jeg rigtig meget ud af mig selv her på bloggen. Sikkert mere end mange andre kunne finde på. Og jo, det er ret grænseoverskridende en gang i mellem, men jeg ved at der er mange af jer som læser med, som også føler sig alene af den ene eller anden grund og jeg bliver glad for de mails jeg får, når jeg har udgivet de indlæg som gør ondt, for så bliver jeg også bekræftet i at jeg er ikke er alene.  I spørgerunden for hundrede år siden, spurgte flere ind til det der med hvordan fa’en jeg kan “udstille” mig selv og skrive om alt det jeg gør. Jeg var kort inde på det i min video. Og udover ovenstående forklaring, kan jeg som sagt simpelthen ikke lade være.
Men igen, Sneglcille er jo kun en lille del af den rigtige Cecilie (man kunne kalde hende IRL-Cecilie, men jeg lader være, fordi…. well, jeg er ikke 14), ok, faktisk en ret stor del, men der er jo stadigvæk alt det som I ikke ser, og det er så her at mine veninder råber i kor: ” PÅÅÅ BLOOOOGGGGEEEEN!”, men nej! Der er stadigvæk nogle (få) ting jeg gerne vil holde for mig selv. Hvis det f.eks. kan såre nogen mere end højest nødvendigt, mine egne og andres hemmeligheder kommer heller aldrig på skrift, og så selvfølgelig de “sjove” ting, (og det er for det meste her at veninderne råber) som når jeg en sjælden gang i mellem (med tryk på sjælden) tror at jeg er in låååve (i en mand, ikke sko og den slags), kiksede knald (igen noget med mænd) og alt det andet som hører med når man er single.

Når det så er sagt, så har jeg faktisk en ret sjov date historie, som jeg vil dele med jer snart. Det er en af de historier, som er blevet fortalt igen og igen. Især cykelrytterven er glad for at fortælle den videre. Og det er efterhånden så mange år siden, at jeg er med på at den skal foreviges. Her på bloggis. Snart. Ikk!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *