De skide bekymringer

Jeg har lige afleveret Otto i vuggestue. Det er freelancer der henter ham og så skal de på weekend hos farmor. Det var skide svært at sige farvel, det er det altid, men i dag stak det lidt dybere. Den sidste uge har været fuld af bekymring, jeg er i den grad blevet påvirket af Holgers forsvinden (og pikke forarget over mediernes usmagelige dækning da de fandt ham igen) og af dødsfaldet i Slagelse, hvor den lille dreng blev kvalt i sin hue. Påmindelsen om hvor skrøbeligt livet er, kan jeg næsten ikke holde til. Da jeg var barn mistede min faster et barn, Josephine. Josephine var dødfødt og jeg husker tydeligt hvordan jeg pludselig blev enormt bevidst om at børn kunne dø. Dette gjorde at jeg på et tidspunkt led af voldsomme mareridt, og jeg lå ofte vågen og så den lille kiste for mig igen og igen (min mor var i øvrigt rasende over at min far havde taget mig med til begravelsen). Jeg begyndte også at forstille mig forfærdelige ting, som kunne ske for mig og mine søskende og angsten for døden og for at miste mine forældre var på et tidspunkt slet ikke til at holde ud. Heldigvis fik jeg snakket om det og voksede da også fra det, og jeg har på trods af mørkeræd og en livlig fantasi ikke mærket til det siden. Men så blev jeg gravid og så kom mareridtene igen, og bekymringerne og de vanvittige langt ude tanker. Jeg kæmper for ikke at være overbeskyttende, og føler egentlig at jeg har meget god kontrol over min til tider lidt skøre tankegang. Og heldigvis er freelancer da også god til at fortælle mig at jeg er åndssvag og at Otto selvfølgelig ikke bliver kørt over eller falder ud af vinduet, eller brækker hovedet (?).
NÅH! Så fik vi lige det på det rene.
Jeg er røvbekymret punktum

Nu vil jeg arbejde min røv i laser og gå til Stine Goya lagersalg i eftermiddag, helt bekymringsløs (jaja) …

Good stuff

  • Lagersalg i løbet af ugen, hos Stine Goya, Acne, Won hundred og Best Behavior !!!
  • Milkshakes fra Burger & Bun (!) Jamen har I prøvet dem? Det er for vildt.
  • At Otto i morges sagde :” Mor …. Sej!” Hvorefter han high-fivede mig.
  • Udsigt til plusgrader (op til 19 siger de) i weekenden.
  • Ros 2 gange på en uge, både til møde i vuggestuen og på arbejdet. Joojooo!
  • Opskrift på Oreo-cookie-cookies, som så meget skal afprøves snart (tak til Katrine for at dele på Facebook).
  • Planlægger smut-tur til Malmø. Bare fordi. Noget med shopping og cafebesøg… Snart. Hvem vil med?

Kreamor med herre meget overskud

Njaaeh.
Nede i Otto’s vuggestue har de sådan nogle “bøger” med billeder i. I ved sådan noget klippe klistrer gejl. Vuggestuen laver selv en masse sider og så skal man selv tilføje med billeder af sig selv og andre familiemedlemmer. Hm nå, behøves jeg sige at jeg endnu ikke har fået lavet disse sider?! På trods af mange mange mange hentydninger fra pædagogerne. Så i aften skulle det være.  Jeg har printet og klippet og klistret og skrevet små friske sætninger, som “nøj det er sørme hyggeligt hos farmor” “og næææh, på cykeltur med mor” osv osv osv. Jeg har totalt hjertebanken, for jeg har set de andres bøger, med glimmer og klistermærker og billeder fra skovturer og charterferier. Well. Sådan blev det ikke lige.
Men jeg har også drukket (ej, det har jeg faktisk ikke. Men det kunne være sjovt. Jeg har spist virkelig mange tivolistænger tilgengæld, knap så sjovt).

 (Der må gerne grines)
Jeg kan desværre ikke vise jer resultatet af de 5 sider jeg har fået bikset sammen, for så afslører jeg billeder af både freelancer og lillebror (yep, som i freelancers barn … så overskudsagtig er jeg bare. Åbenbart) og af bedsteforældre, og det tror jeg måske ikke helt de er med på. Så I må nøjes med forsiden. Men den er jo også flooooot. 

De glemte indlæg #1

“På bloggen med det”
Som I allerede ved, deler jeg rigtig meget ud af mig selv her på bloggen. Sikkert mere end mange andre kunne finde på. Og jo, det er ret grænseoverskridende en gang i mellem, men jeg ved at der er mange af jer som læser med, som også føler sig alene af den ene eller anden grund og jeg bliver glad for de mails jeg får, når jeg har udgivet de indlæg som gør ondt, for så bliver jeg også bekræftet i at jeg er ikke er alene.  I spørgerunden for hundrede år siden, spurgte flere ind til det der med hvordan fa’en jeg kan “udstille” mig selv og skrive om alt det jeg gør. Jeg var kort inde på det i min video. Og udover ovenstående forklaring, kan jeg som sagt simpelthen ikke lade være.
Men igen, Sneglcille er jo kun en lille del af den rigtige Cecilie (man kunne kalde hende IRL-Cecilie, men jeg lader være, fordi…. well, jeg er ikke 14), ok, faktisk en ret stor del, men der er jo stadigvæk alt det som I ikke ser, og det er så her at mine veninder råber i kor: ” PÅÅÅ BLOOOOGGGGEEEEN!”, men nej! Der er stadigvæk nogle (få) ting jeg gerne vil holde for mig selv. Hvis det f.eks. kan såre nogen mere end højest nødvendigt, mine egne og andres hemmeligheder kommer heller aldrig på skrift, og så selvfølgelig de “sjove” ting, (og det er for det meste her at veninderne råber) som når jeg en sjælden gang i mellem (med tryk på sjælden) tror at jeg er in låååve (i en mand, ikke sko og den slags), kiksede knald (igen noget med mænd) og alt det andet som hører med når man er single.

Når det så er sagt, så har jeg faktisk en ret sjov date historie, som jeg vil dele med jer snart. Det er en af de historier, som er blevet fortalt igen og igen. Især cykelrytterven er glad for at fortælle den videre. Og det er efterhånden så mange år siden, at jeg er med på at den skal foreviges. Her på bloggis. Snart. Ikk!

Mandag formiddag

Vi holder fri, Otto og jeg. Han er stadigvæk lidt ved siden af sig selv, så vi tager lige en dag mere herhjemme.
I skrivende stund, sidder vi ved spisebordet. Otto tegner og spiser rosiner og jeg drikker stærk(!) kaffe og hører denne her på repeat, skru op, lyt og nyd!!

God mandag !

Mandag formiddag

Vi holder fri, Otto og jeg. Han er stadigvæk lidt ved siden af sig selv, så vi tager lige en dag mere herhjemme.
I skrivende stund, sidder vi ved spisebordet. Otto tegner og spiser rosiner og jeg drikker stærk(!) kaffe og hører denne her på repeat, skru op, lyt og nyd!!

God mandag !

Aflastning

Otto er stadigvæk syg, og jeg er træt. Selvom han har sovet helt vildt meget ( fra 18:30 til 8:40 f.eks!!!), har han bare hængt på mig non-stop (også mens han har sovet) og så har jeg ellers tørret bræk og lort op til den helt store guldmedalje. Suk! Vi har aflyst alle aftaler og har været skiftevis på legeplads og hjemme i sofaen. Uden nogen som helst kontakt til andre mennesker i halvandet døgn, det er altså længe! Så da freelancer trådte til i eftermiddags var det en sand fornøjelse, det at kunne bruge begge hænder og gå i netto uden barn, var en fest. Vi har spist pizza og haft en hyggelig aften, nu sover de og jeg har åbnet en øl og er ved at ordne de sidste flødeboller. I nat og i morgen er det 100 % mig der er på igen, så jeg nyder lige resten af aftenen og venter lidt med at vække freelancer….

"Flødebolle fest"

Droppede det der take-out. Det blev i stedet til hønsekødssuppe. Det var en flad fornemmelse og Otto spiste ingenting. Derefter sang vi bjørnen sover hundrede gange (!) og puttede i sofaen med bøger og dyner, og for et par timer siden faldt han i søvn midt i traktorbogen.
Jeg er nu gået ombord i en pakke flødeboller og er ved at dø af pinlighed over det der X-factor show. Fuck det er dårligt.

Torsdag, lykke og tatovering(er) !

Jeg har ikke sovet i nat. Så meget i hvert fald. Otto har holdt fest og stod op før klokken seks (Ifølge vuggestuen er han ikke det eneste barn, der har haft sådan en nat… Fuldmåne?), men alligevel er jeg virkelig frisk og glad og næsten ikke spor træt.
En blandning af solskin og adrenalin tror jeg.
Jeg har fået en kæmpestor og fuldstændig fantastisk nyhed, som jeg nok skal komme nærmere ind på snart.
Og så er det jo altså torsdag, og jeg har endnu ingen planer, men tænker kaffe og/eller et glas vin, et rart sted ude blandt andre mennesker. 
Og lige en ting mere… Jeg har taget en beslutning om at få en tatovering mere.
Jeps! I’m a badass. Faktisk besluttede jeg mig for længe siden at det skulle være, men har bare ikke fået gjort noget ved det. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville holde det for mig selv, ligesom sidst, hvor jeg ikke fortalte det til nogen overhovedet (altså kun lige Nanna og Rachel, men det gælder ikke). Men nu siger jeg det alligevel, til jer.
Både motiv og placering holder jeg for mig selv lidt endnu. Orv hvad, for en cliffhanger, hva?

De glemte indlæg

(ok! Det lyder måske lidt klamt, der menes naturligvis blog-indlæg ikk!)
Jeg har i bloggens historie skrevet meget, som aldrig er blevet udgivet. Rigtig meget af det ligger gemt i en mappe på min computer og kommer nok aldrig frem igen. Men noget af det, er rigtige blog-indlæg som jeg er gået i gang med, men som af den ene eller anden grund aldrig er blevet til noget. Se bare her:

Det er synd. Så jeg har besluttet mig for at færdiggøre alle ovenstående blog-indlæg.
One by one. Sådan ind i mellem nogle andre og spritnye blog-indlæg of course.
I øvrigt tak for kommentarerne til trætheds indlægget. Jeg skal til lægen i morgen, så der vil jeg lige få tjekket mit blod, for jeg har faktisk lidt af jernmangel før, så det er da værd at tjekke ud. 

Energi?

Med solen og foråret kommer overskuddet og energien… Æææh nej!
Jeg er SÅ træt og udmattet og helt igennem færdig, hele tiden! Jeg sover rimelig meget (så meget som muligt ,når man har halvanden årig tonser ved sin side), jeg er fysisk aktiv, opholder mig i solen så ofte jeg kan, spiser sådan ok meget grønt (jaja, ved siden af crossainterne og saltfiskene), er i nogenlunde godt humør det meste af tiden osv osv osv. Men alligevel er jeg ved at gå i brædderne konstant. Det kan simpelthen ikke være rigtigt?! Jeg overvejer at gå i krig med noget ginseng hokuspokus. Men virker det? For det er jo dyrt den slags. Og man kan jo (åbenbart) både få piller og sådan noget eliksir mikstur.
Andre råd modtages også, ååh men helst ikke et ord om mit kaffe- og sukkerindtag, jeg ved godt at jeg bør skære ned, men det gør mig jo lykkelig (indsæt selv sarkastisk smiley).

Apropos forår – Kig lige ud af vinduet!
Er det ikke fantastisk? Men sol og lækkerhed… Haps!

Men både

Mie, Paw og Karina er heldigvis lidt bedre til det med billeder end jeg er.
Jeg er ved at falde i søvn hver gang jeg blinker, så der kommer ikke mere fra mig i dag.
Jeg ser frem til at jeg om 16 timer kan tage fri fra arbejde og hente Otto. Man! Jeg glæder mig. Øl er godt og det er alenetid også. Men Otto er bedst.
Sov godt … Zzzzzzzzzzzzzz

Udmattelse

Kan I huske mig?
Nej ikke rigtigt, vel?! Jeg undskylder mit fravær, men jeg har simpelthen haft for travlt med at være fuld.
Lige i dag har jeg været i Fælledparken og få taget billeder, sammen med søde, dejlige, dygtige mennesker. Det var goddamn koldt, men sjovt og jeg glæder mig så meget, til at se det færdige resultat.

(Billedet er lånt herfra)

Er næsten lige kommet hjem og har smidt mig på sofaen, med pizza, cola og røvmeget chokolade.
Jeg vender tilbage senere med flere billeder fra min weekend.

NU: Pepperoni!

Arjmenaltså!

Jeg sad lige og ryddede ud i min mailbox, og stødte på dette billede. Freelancer sendte det til mig i sommers.
Min dreng er jo en rigtig baby her ! Det er sendt d. 2/6-10. Så han er lige omkring 9 måneder gammel. Og virkelig sød.

Men det var egentlig ikke så meget det der lige fangede mig. Men mere det at (og det er ret pinligt for mig at indrømme) billedet er taget hjemme hos “den gravide” (ja, jeg har ikke fundet et nyt passende alias til hende efter hun har født) og jeg kan huske hvordan mine øjne studerede hver eneste detalje ved billedet her. Gulvet, rodet, døren i baggrunden, tuchstregerne på gulvet, og så videre og så videre… Jeeeez ! Tag det roligt kvinde! Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af det, men alligevel rusker det op i noget mavepine.
NÅH! Shake it off!  I once was lost og nu er jeg mindre lost, eller sådan noget ikk.
God fredag!

?

Jeg er ikke klar

til 4 dage uden Otto. Jeg savner ham allerede. Afleverede ham endda lidt senere i vuggestuen, fordi at jeg næsten ikke kan holde ud, at jeg først ser ham igen mandag eftermiddag. Det er skørt.
Jeg synes jo det er dejligt at Otto og freelancer ser hinanden meget og at de får opbygget et ordentligt forhold til hinanden, det er røvvigtigt ! Og det er jo samtidig et mega plus at jeg har mulighed for at være mig selv ind i mellem, så jeg ikke skrumper ind til en sur, træt mokke med hugtænder og morgenhår. Meeeen, 4 dage! Eller hov nej vent, 5 sgu da! Torsdag morgen til mandag eftermiddag, det er da 5?!
Det jeg prøver at sige er vist bare at jeg synes det der deleordning sutter røv lige nu. På fredag når jeg drikker mig fuld, iført rent tøj og høje sko synes jeg sikkert det en skide god ide. Men lige nu, not so much.
Kan godt se at det måske lyder lidt forkælet, “Buhu stakkels mig, jeg har 4 5dage hvor jeg kan være uansvarlig, og gøre hvad jeg vil!”. Og som jeg nævnte sidste torsdag, så elsker jeg at være fri ind i mellem og den er ofte tiltrængt, friheden. Men denne gang er lidt anderledes, jeg er ikke helt klar til at undvære ham. Kunne sagtens lige nuppe en weekend mere på legepladsen.
Men suk! ok ok, så drikker jeg mig bare fuld, når nu jeg absolut skal. Jeg ryger helt sikkert også cigaretter… og måske danser jeg, kun måske!

Vig bort!

Jeg er så træt af sygdom! Det er den vuggestue der. Hvorfor helvede skal de snave så meget på legetøjet og hinanden?!  Jeg er i øvrigt også træt af at snakke, skrive og høre om sygdom. Men det fylder bare så effin’ meget. Hvergang det ser ud til at vi er blevet raske er der en af os, som får slæbt et eller andet med hjem.

Status lige nu: Feberen, hosten og opkast-showet er overstået, men drengen snotter og det hvæser når han trækker vejret, så i morgen tager vi til lægen (“Ææææh hej chef, jeg går lige tidligt… igen… ok hej hej”).
Jeg fryser, har ingen appetit og er øm i hele kroppen. Og jeg nyser amok, hele tiden. Pis!
Otto skal være hos freelancer i weekenden. Jeg vil vædde en 20’er på at det lige præcis er i de dage at jeg går ned med influenza-forkølelse-opkast-syge fra helvede. 
Mission sygdom-fuck-af! starter nu! I aften går jeg all in på ingefær og citrus. Og gulerodskage. Hmmm. Og rom? 

Så ved man det er mandag

Jeg blev vækket klokken 01:30 ved at Otto kastede op. På mig. Første reaktion var at forme en skål med mine hænder, som han kunne brække sig i. Det er fandme ulækkert, men det gav god mening der klokken skrald i nat. Stakkels Otto græd og kastede op og ville krammes og passes på. Jeg krammede og tørrede bræk op og trøstede. Sådan forsatte det i nogle timer. Da klokken var cirka 4 i morges stoppede brækgildet og vi var begge smurt ind i … ja bræk. Så vi gik i bad. Med stor jubel fra brækungen, som glad råbte “baaad! baad!” (undskyld kære naboer). Tilbage i seng og så ringede vækkeuret ellers kl 6:30. ALLEtiders! Jeg har her til morgen afleveret Otto hos freelancer, han var ellers glad og i hopla (Otto altså. Freelancer virkede en smule trykket af situationen), men jeg synes bare ikke at han skulle i vuggestue efter sådan en omgang. Jeg er nu landet på arbejdet og ser frem til en 6 timers arbejdsdag. Og med de knap 3 timers usammenhængende søvn jeg har fået, skal det helt sikkert nok blive en fest …. Kaffe?!

Coulda woulda shoulda

Før Otto og fakisk også før freelancer, levede jeg et noget andet liv. Jeg tilbragte en del tid i udlandet. Min sidste tur gik til Barcelona. Her var jeg i 4 måneder, det var vist tilbage i 2006/2007. I aften har jeg siddet og kigget på billeder og videoer fra dengang. Nu ligger jeg i min seng med en meget underlig følelse i maven. En følelse af savn og kærlighed til de mennesker jeg lærte at kende, som nu er spredt ud over hele verden. Men også en “hvad nu hvis” følelse. Ikke at jeg ville have ønsket det anderledes, for jeg har jo Otto og bare tanken om et liv uden ham gør mig fysisk utilpas. Men alligevel er det sært at tænke på at mine fremtidsplaner var et helt andet sted. Sådan noget med at skulle binde mig til noget, var slet ikke af interesse. At bo i en kuffert passede mig strålende. Og se mig nu, nogens mor. Det er sgu da hvad man kan kalde commitment. Jeg savner på ingen måde mit liv fra dengang, men for pokker hvor er det sjovt at se tilbage på og jeg ville absolut ikke have undværet det.
(og selvfølgelig skal jeg nok dele nogle af billederne med jer – men nu skal jeg sove)…

Mens Otto sover

Otto ligger i sin klapvogn ude i gården, og sover på 2. time. Jeg har indtil videre støvsuget hele huset, ja altså på nær lige soveværelset, da jeg er igang med noget vasketøjssortering, som fylder hele gulvet. Men pyt med det. Jeg har også spist en hel pakke Prince chokoladekiks (frokost?) og drukket en halv stempelkande kaffe. Nu keder jeg mig, og er nået til det punkt hvor at han altså gerne snart må vågne, så vi kan lege.
Nåhmen, man kan vel altid lige tjekke ebay. Igen.

Opskrift (no kidding)

Min mor har været så sød at dele ud af opskriften på de førnævnte boller. De er virkelig gode.
Mandel/tranebær boller
7 dl vand
15 gr gær
2 tsk salt
1 spsk honning
1 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 håndfuld mandler
1 håndfuld tørrede tranebær
3 dl grove havregryn eller müsli
600 gr spelt- eller grahamsmel
Blande blande blande (dejen er ret flydende) ind i køleren 10-12 timer. 
Bages i 15-20 minutter på 210 grader. 

Opskrift (no kidding)

Min mor har været så sød at dele ud af opskriften på de førnævnte boller. De er virkelig gode.
Mandel/tranebær boller
7 dl vand
15 gr gær
2 tsk salt
1 spsk honning
1 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 håndfuld mandler
1 håndfuld tørrede tranebær
3 dl grove havregryn eller müsli
600 gr spelt- eller grahamsmel
Blande blande blande (dejen er ret flydende) ind i køleren 10-12 timer. 
Bages i 15-20 minutter på 210 grader. 

Lørdag

Min genbo holdte fest i nat, med åbne vinduer og Eurythmics for fuld knald indtil klokken 5. Så søvn har jeg ikke fået meget af. Vi hoppede på cyklen ved 8 tiden og kørte hjem til min mor, som diskede op med hjemmebagte mandel/tranebær boller og stærk kaffe. Nu har jeg smidt mig i sofaen, mens Otto tøffer rundt og synger “hurra hurra hurra” (?). Snart skal Otto sove til middag og derefter går vi en tur i Frederiksberg have. Ellers er vores lørdag åben. Det er rart ikke at have planer for en gangs skyld, men på den anden side bliver jeg med garanti skide rastløs inden dagen er gået.
Måske man skulle invitere sig selv på aftensmad et sted…

Torsdag = Sneglcilledag

Om torsdagen henter freelancer Otto fra vuggestue og tager ham med hjem, til aftensmad og overnatning.
Hvilket altså vil sige at jeg om torsdagen er barnefri (når freelancer ikke lige er udenlands naturligvis). Jeg har før brugt mine torsdage på at arbejde til sent for så at komme hjem og falde i søvn på sofaen, hvilket tit er resulteret i at jeg har været banket helt i bund, om fredagen når jeg har hentet Otto hjem igen. Dårlig samvittighed? Det tror jeg nok. Desuden er mit sociale behov steget helt vildt på det seneste, forår perhaps?! (- Ignorer lige snevejret udenfor). Så cafebesøg, selvforkælelse og gode venner bliver priorteret lidt højere end pdf.filer og tv-serier. Sidste torsdag var jeg hos frisøren og bagefter på Plenum med Rachel og cykelrytter Ask. Og i aften skal jeg spise på Biomio med min gaaamle folkeskole veninde.
Ikke nok med at jeg kommer ud og ser folk og har det dejligt, jeg ved også at humøret forsætter og at jeg derfor er en pissegod (og glad) mor i morgen, når jeg henter Otto. Dobbelt win !

Mere sygdom

Planen i dag var: en kort arbejdsdag og en tur i Ikea. MEN jeg vågnede i morges ved siden af en brandvarm dreng, som hoster og knirker og snotter. Så nu står den på dyner og tegnefilm. Kun afbrudt af en miniudflugt til Netto, hvor vi skal indkøbe forsyninger, i kanelgifel kategorien….

Home sweet home

Jeg er forelsket i min lejlighed. Det har jeg været siden jeg satte fod i den allerførste gang, for 2 år siden. Ejendomsmægleren viste mig rundt og jeg skulle styre mig for ikke at hvine af begejstring, hvinede faktisk en lille smule da jeg så den indbyggede opvaskemaskine og jeg kneb seriøst en tåre da jeg så rosetten i loftet i soveværelset (skal måske lige nævne at jeg var gravid og meget emotionel). Det var et lyspunkt i en ellers lortet tid. Så jeg var ikke til at skyde igennem da købet gik igennem.
Til maj er det 2 år siden jeg flyttede ind. Og ved du hvad?! Jeg har stadigvæk næsten ingen lamper og virkelig få billeder på væggene. Men nu er det slut. Jeg har afsat det meste af næste weekend (uden Otto) til at få styr på det. Især min garderobe trænger til en kærlig hånd. Og så har jeg også et opbevarings issue. Jeg roder nemlig. Meget! Og har alt for mange ting og alt for få hylde/reol løsninger. I morgen går turen til Ikea og forhåbentlig får jeg købt nogle ordentlige ting (og ikke bare bloklys).
Jeg skal også have købt noget maling. Har nemlig et lille projekt med et bord jeg fandt i storskraldsrummet for hundrede år siden. Ved ikke om det er foråret eller hvad, men jeg har pludselig lyst og overskud til at få gjort noget ved det. Trods træthed og mangel på tid.

O T T O

Luna skrev i går at hun gerne vil vide hvorfor Otto hedder Otto, det er der faktisk rigtig mange der spørger mig om.
Navnet har som sådan ikke den store betydning for mig, det er hverken på grund af en bedstefar eller en fascination af baggårdspumaen Brandenburg. Jeg har tilgengæld en morfar, som hedder Viggo (har godt nok aldrig mødt ham, men han har da et sejt navn – så det overvejede jeg også for en kort stund).

Da jeg var i 10. uge, sad freelancer og jeg en dag og skrev en masse navne ned, både pige og drenge navne. Mega svært! Men så kom vi til at tale om de gamle Kirkegaard bøger. Jeg var helt ekstatisk, for pludselig var der totalt overflod af skønne drengenavne. Jeg var både inde over Topper og Virgil (freelancer nedlagde veto imod begge), jeg skrev Otto ned på det stykke papir vi sad med og freelancer rystede lidt på hovedet. Cirka en måned efter, gik vi fra hinanden. Jeg tog alene til scanning i 19. uge og fik at vide at jeg ventede en dreng. Det tog totalt røven på mig, for jeg var overbevist om at vi skulle have en pige.  Men nej. Jeg ringede til freelancer, som var i Thailand (eller var det Cambodia?) og det var første gang vi snakkede sammen i cirka 3 uger, han tudede af lykke og jeg var stadigvæk i chok, både over det jeg lige havde set på skærmen og så det at høre freelancers stemme, og at stå helt mutters alene foran jordemodervillaen på Frederiksberg.
Nåh, men månederne gik og jeg havde et par navne i spil, men Otto blev ligesom ved med at kæmpe sig vej øverst på listen. Freelancer og jeg genoptog kontakten i de sidste 2 måneder af graviditeten og gennemgik flere gange listen, som nu bestod af 4-5 navne. Jeg var meget opsat på ikke at beslutte mig endeligt før fødslen, men ærlig talt havde jeg besluttet mig allerede den dag i 10. uge.
Da jeg fødte d. 23 August var der ikke den store tvivl.
Lige der lå der en rynket og gudesmuk Otto.
Jeg har aldrig fortrudt det og jeg synes det er et toplækkert navn. Det eneste der kan “bekymre” mig lidt er at Otto uden tvivl får en stor næse, det har hans far og farfar nemlig. Ja, altså lige det med næsen gør mig altså ikke noget, sådan skulle det ikke forstås. Mener bare at “Otto er et næsehorn” får lige pludselig en helt ny betydning… Hmmm.

6 timer

Så er weekenden slut og jeg sidder nu på arbejdet med dagens anden kop kaffe.
Jeg glæder mig helt vildt til at hente Otto i eftermiddag, 6 timer fra nu. Det har været skønt at være alene og at få sovet igennem, men NU er det nok. Jeg vil have lækkerfidusen hjem og det skal være nu. Jeg ved allerede godt at han højest sandsynligt ikke er interesseret i at komme med hjem, for let’s face it, der er bare sjovere i vuggestuen og hos far. Men heldigvis kan jeg jo lokke med noget metrobyggeri og med at vi skal hjem til mormor, og helten over dem alle: morfar (eller pårhfar, som Otto kalder ham).

Jeg vender tilbage senere, med billeder fra min weekend og en afstemning. Stay tuned, som man siger.
Nu må jeg hellere passe det der arbejde lidt.
God mandag

Phantastisk fredag

Vupti! Så blev det eddemame fredag. Og jeg er uden barn indtil mandag (lige bortset fra et kaffearrangement i vuggestuen i eftermiddag). 

I weekenden skal jeg drikke en helvedes masse øl, spise god mad og råhygge med dejlige mennesker. Altså når jeg lige har overstået en arbejdsdag og lidt rengøring.
Freelancer hentede Otto i går, så jeg tyvstartede lidt og mødtes med Rachel og cykelrytteren til et par glas rødvin, efter min klipning.

Det bliver en god weekend, ka’ I mærke det?!
God fredag derude ! 

One of those days

Hvor intet rigtigt spiller. Sådan noget med at smadre sin lilletå ind i dørkarmen, brænde sig på kaffen, komme for sent ud af døren, komme på arbejde og opdage at man har glemt sit adgangskort og desuden har banan på strømpebukserne og tandpasta på kjolen. Udover ovenstående render jeg rundt med ualmindeligt elektrisk hår, som klasker i toppen og ser underligt ud. I det hele taget en top-kikset dag her i Sneglcille land.
Hmmmm. Er det så ikke nu at der snart skal ske noget helt vildt heldigt?! Sådan for at kompensere.
Måske man skulle spille Lotto, det kunne jo være …
Det behøver ikke være den store gevinst, bare lige nok til en taske og lidt charter.

Mig mig mig

På torsdag skal jeg klippes … (Dramatisk pause) … 
Måske nøjes jeg med at være kedelig og kun gå af med spidserne, måske går jeg all in og får det klippet rigtigt, så alt det ødelagte hår ryger, måske noget helt tredje. Man ved det ikke…
Jeg overvejer også lidt om jeg skal vove mig ud i noget pandehår (igen). 
Se! Det er præcis derfor det sker så sjældent at jeg går under saksen, jeg kan aldrig beslutte mig og egentlig kan jeg jo godt lide min lange filtrede høstak. Men samtidigt skal der også bare ske et eller andet.
Hjææælp!
Jeg skal faktisk også have det farvet, men det er først i næste uge. Er simpelthen så træt af det der orange skær, som den røde farve har efterladt.

Ideer og forslag er hjertlig velkomne.