Ok ok

Gad vide hvor længe man kan udsætte en støvsugning? Jeg mener bare, hvor mange rosiner og havrefras skal man jokke i før man (jeg) gør noget ved det?!
Der er snart ikke flere overspringshandlinger at gribe fat i. Altså på nær lige hverdagsbillederne. Så here goes.

Tasken! I har jo før set indholdet, det selvfølgelig har ændret sig lidt siden sidst. Same but different (og ja, der ligger et kondom, jeg blev også overrasket):

Gulvspand? Hvad er det? Nå, men her er min opvaskemaskine, mmmm det er eddermame kærlighed! Don’t ever go die on me man!

Sko! HÆH! Jeg elsker jo sko og i dag sidder disse ankelstøvler på mine fødder. Dem er jeg også forelsket i.

Jamen selvfølgelig

har jeg da glemt alt om hverdagsbilled blog legen. Mandag var lang og tung og så har jeg fået lækkerfidusen hjem og så var tiden gået og nu er klokken lort og jeg er på vej i seng, som i jeg sover nærmest allerede. Så jeg snyder altså og linker i stedet til da jeg tømte min taske for hundrede år siden. Værsgo
Så må jeg være artig i morgen og poste 2 hverdagsbilleder (måske) ….

Godnat siger jeg bare

Mandag morgen

Dette er mandagens (og mange andre dages) morgenkomplet… Det er skidesundt Im sure..

Det gælder jo ikke !

Det er Februar… Jeg hader Februar!
Det er måneden som markerer årsdagen for the big break i mellem freelancer og mig. 2 år er der gået.
Røv!
Noget helt andet, som jeg har bidt mærke i og egentlig synes er ret sjovt, er at de flestes kommentar til at jeg har været single i 2 år er: “Nååårh men det gælder jo ikke, du var jo gravid indtil August og så var der også lige månederne efter du havde født, så egentlig har du jo kun været på singlemarkedet i et års tid”. Ahem! Jeg forstår godt budskabet, men undskyld mig, er det ikke værre at være single når man er gravid = ingen alkohol = ingen random sex =ingen dating =ingen fester. Bare rigtig meget kage. Og væske i kroppen og hormoner.
Det er altså ikke for at dvæle i min sorg fra dengang. For jeg har det jo godt igen – agtigt. Tror bare altid at Februar kommer til at suge røv.

32″

SE! Jeg har langt om længe fået udskiftet mit gamle klodsede fjernsyn, som var begyndt at komme med en meget ubehagelig hyletone. RIP! Istedet har jeg anskaffet mig denne flotte fyr, tag godt imod Hr. Samsung:

Flooot ikk?! Og virkelig ikke særlig mange penge værd, så hvis du er tyveknægt, så spar dig. Du kan ikke få noget for det og jeg har intet andet af værdi. Kun sko, virkelig mange sko. Og rigtig meget støv, men det må du gerne få. Støvet altså.

Bruger du cykelhjelm?

For det gør jeg ikke…
Otto gør selvfølgelig. Men bør jeg ikke også?
Det er 100% forfængelighed, der gør at jeg ikke har en -og også lidt fordi jeg er nærrig, og de “pæne” (ha!) cykelhjelme koster dollars. Og NEJ gu jeg skal røv ha’ en af dem der ligner en hat. Hell no ! Vil gerne kunne beholde en smule MILF faktor, og hvem faen gider knalde en der går med oversize “bøllehat”??!

Nåh svar så ! Bruger du cykelhjelm? Gør du? hva hva hva?

4 dage

Uden Otto.
Starter nu.
Freelancer henter ham fra vuggestue i dag og så får jeg ham først hjem mandag eftermiddag. Hmmmm.
Jeg skal i biografen og jeg skal sove og jeg skal drikke øl og så skal jeg ligge rigtig meget på sofaen. Og i eftermiddag skal jeg hente noget, som jeg har købt. Noget sejt. Jeg glæder mig. Jeg viser jer det senere.

Om at være enlig

Jeg får lidt kvalme af ordet “enlig”. Det lyder så grimt. Ikke at single-mor lyder bedre, det har sådan lidt paradisehotel/ungabunga/ uansvarlighed’s klang. Hvad har vi så ?! Alene-mor… ? Det lyder heller ikke rart, vel.
Jeg stemmer for at vi finder på et nyt ord til at beskrive mødre som mig. Indtil da må jeg finde mig i enlig.
Heldigvis er Ottos far jo altså ikke fuldstændig håbløs vel. Han hjælper når han kan og har Otto (nogenlunde) fast hver anden weekend. Så jeg er vel ikke en ægte enlig-forælder. Men sådan 80 % enlig-agtig.

Otto er en rigtig drenge-dreng, ingen tvivl om det. Han leger vildt og elsker biler og maskiner. Og bolde. Men det er alligevel tydeligt at se, at han har rimelig meget kvindelig indflydelse, fra mig altså. Han er vild med hårpynt og render ofte rundt med hårbøjler og clips i håret. Han er tosset med at børste sit hår og sidder tit foran spejlet med mine make-up pensler og pudrer sig i ansigtet. Det er totalt bedårende, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om det ville være anderledes, hvis der var mere mandlig input. Han griner og hviner og smiler over hele hovedet, når der er en mand i nærheden, hvad end det er en mandlig pædagog, en legekammerats far eller en smilende mand i Netto køen, det er ligegyldigt. Han har helt styr på når der er testosteron i sigte. Det er sødt og alligevel giver det lidt et stik i mig hver gang. For selvom jeg jo leger med traktorer og biler i stor stil, kan jeg jo ikke give ham det samme som en mand kan. Det er jeg helt vildt opmærksom på. Det er sikkert fjollet. Og i virkeligheden er det sikkert mit eget behov og ikke hans.

Nåh, blah blah, det var slet ikke det jeg ville med det her indlæg. Ville bare gerne finde på et nyt ord. Det der enlig er grimt! Jeg er så træt af at sætte kryds ved enlig. Og præsentere mig som værende enlig (altså det gør jeg jo heller ikke i alle situationer vel) og blive omtalt som enlig. Det lyder som sådan en grå, forladt, buhu-det-er-så-synd-for-mig person. Og selvom jeg brokker mig nonstop og faktisk synes det er enormt hårdt og synd for mig (buhu), så er jeg altså fucking sej og det er altså ikke særlig superhelte agtigt at hedde “enlig-mor”.
NÅ!