Det gælder jo ikke ! Ps. Jo, det gør!

Det er Februar… Jeg hader virkelig Februar!
Det er måneden som markerer årsdagen for the big break i mellem freelancer og mig. 2 år er der gået.
Og februar rammer mig fortsat med al for høj fart, lige i mellemgulvet. Av og øv!

Noget helt andet, som jeg har bidt mærke i, og vil adressere i dag, da jeg egentlig finder det ret sjovt, som i komisk er, at de flestes, eller i hvert fald virkelig manges, kommentar til at jeg har været single i 2 år er: “Nååårh men det gælder jo ikke, du var jo gravid indtil august, og så var der også lige månederne efter du havde født, så egentlig har du jo kun været på singlemarkedet i et års tid”.
Ahem!
Ok.

Dyb indånding. Altså. For det første, inden jeg kommer til at lyde sur: Jeg forstår godt budskabet. Det gør jeg. Tror jeg. MEN men men, undskyld mig, er det ikke værre, at være single når man er gravid og på ingen måde kan dyrke det sjove ved at være det. Faktisk føles den singleperiode dobbelt så lang som den gør her efterfølgende.
Lad mig remse det op og skære det ud i en slags pap:
ingen alkohol
ingen random sex
ingen dating
ingen fester.

Til gengæld, rigtig meget kage.
Væske i kroppen – HELE kroppen.
Hormoner.
Sorg
ET BARN INDE I MAVEN

Ja, der er ikke ligefrem noget af det, der får mændene til at sværmes om en, så på den måde, kan vi da godt blive enige om, at det ikke gælder og man på mange måder er slået hjem i den periode. Men lad lige være med at negliger det.

Det er altså ikke for at dvæle i min sorg fra dengang. Faktisk handler det slet ikke om mig, men er måske mere bare en opsang til jer, der tænker, at det er en trøst, at sige til eventuelt single gravide i jeres liv, at de ikke gælder.
Det gælder! Man er i den grad single, og det er, eller kan være, så ensomt, at I ikke nogensinde kommer til at forså det.

Beklager. Men tror bare altid, at februar kommer til at gøre mig ekstra gnaven, og i dag var det lige følelsen af at blive umenneskeliggjort, der pressede på.

4 replies
  1. Therese says:

    Hehe deler lige den her: Koden på den kommentar jeg lige har postet var :dummor (DUM MOR), håber det ikke er en hentydning eftersom jeg lige har arrangeret, at min søn skal passes hos mormor+morfar til i morgen, fordi jeg ikke kan overskue ham. Og hvis det er kan jeg kun sige: fuck U-niverse!

    Svar
  2. Lotte B says:

    Hahaha…gu' tæller gravidmåneder, som singlemåneder. Især nok man lige pludselig har kæmpekasser, som tiltrækker blikke (- og nogle hankøn kigger sq aldrig længere ned…). PS: næste år er skudår, søde. Fuck det – og bag verdens største kage, som du må spise af hver dag i februar (eller bag mange kager).

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] som har fulgt med længe ved at jeg ikke bryder mig om februar. I år er ingen undtagelse. Havde faktisk regnet med at det ikke ville være et problem i år, da […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *