Jeg har netop sendt en mail til lederen af Otto’s vuggestue. Der var en situation i morges, hvor at hun blandede sig i min måde at aflevere Otto på. Jeg føler mig talt ned til i en sådan grad at jeg har svært ved at samle mig. Jeg tror og håber at det skyldes en misforståelse, men er lidt i tvivl og derfor valgte jeg at sende mailen afsted.
Nu kan jeg så bare gå og vente på svar …
Edit: Jeg har fået svar og en slags undskyldning, det viste sig ganske rigtigt at det var en misforståelse. Det lettede. Jeg har nu skrevet tilbage og der burde være blevet lagt låg på nu. Vuggestuedrama dåhndåhndåååhn!

Jeg har siden i går haft en modbydelig hovedpine og jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne. Super fedt at sidde foran en computerskærm skulle jeg hilse og sige. Har haft så meget sygefravær i år at det nærmest ville være en joke at gå hjem fra arbejde. Så jeg holder ud ! Må opstøve nogle piller et sted og drukne smerten i kaffe.

God mandag til jer!

• Kakaomælk, meget af det og gerne iskoldt.
• Chokolade i alle afskygninger, men især den lyse tyske slags, du ved Kinder/julekalenderagtigt stads, som aldrig har set skyggen af en kakaobønne
• Puslespil, brugte timer på det de sidste dage i min graviditet, siden er det sjovt nok ikke blevet til noget.
• Netshopping, det er jo SÅ smart! Og stærkt vanedannende.
• Mayonnaise, altså den gode på glas, ikke det der tube helvede, dressing på tube er i det hele taget en misforståelse hvis du spørger mig.
• Dårlige fjernsyns programmer, gerne i Kaare Sand genren, samt Jersey Shore og millionaire matchmaker.
• Facebook stalking, og jeg er god til det ! (lidt for god)

Otto er i dag halvandet år, som i at for 18 måneder siden præcis, havde jeg haft veer i cirka 18 timer og var lige nu på vej til frederiksberg hospital.
Og nu er han stor og kan gå og sige rigtige ord, fandme syret altså!

23 August 2009

Kl. 05.00 efter første hospitalsbesøg, hvor jeg blev sendt hjem i seng med en pinex.

For et års tid siden skrev jeg om mit nye (barsels)liv, se her.
Nu er jeg rent faktisk ude blandt voksne i form af mit arbejde, meget voksne faktisk, som i plus 45- hvilket også er resulteret i at jeg på torsdag skal til Zumba, men det er en helt anden historie (og ja, grin endelig. Det gør jeg selv).
Og lysten til gin og tonics er ikke blevet mindre, men lysten til at være sammen med Otto er absolut blevet større. Savner jeg at være på barsel? Ja, absolut. Men tror nu det er meget sundt at jeg er kommet i gang med det “rigtige” liv. Selvom jeg savner, både barsel og barn. Det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op, men efter en lang snak med min chef for nylig, har jeg fået flettet en rigtig fin kontrakt sammen, med færre timer og mere plads i de uger hvor jeg har Otto fuld tid og holy moly hvor er det rart.
Så selvom man selvfølgelig ikke kan det hele, har jeg efterhånden fundet en meget fin balance. Jeg er mor meget af tiden, ja altid selvfølgelig. Om dagen arbejder jeg og taler om kedelige voksenting, om eftermiddagen og i weekenden er jeg mor-mor, altså på sige-som-en-traktor-og-læse-bøger-måden og hver anden/tredje weekend er jeg fri og single, med gin og tonics og højt hår, eller dvs. det med at ligge på sofaen i jogginbuksen og se top-dårligt tv har vundet over drinksne de sidste par fri-weekender, men slut med det. Har virkelig snart lyst til øl.

Slut med weekend?! ØV!
Jeg er så hammer træt for tiden! Jeg er sikker på at jeg mangler en masse vitaminer, hvilket nok bunder i at jeg lever af crossainter og kaffe. Men lad nu det ligge. Jeg higer efter solskin og har da også tilbragt hele dagen udendørs, hooold nu kæft det var koldt. Otto havde krise flere gange pga frosne fingre, så meget for de flotte Molo luffer min mor har købt til ham, han flår dem af hver gang han får dem på (vil du købe et par brune mololuffer i str 1-2 år, så sig til!). Nå, men sol fik vi !
Lørdag var vi til 65 års fødselsdag, Otto var i højt humør og charmede hele banden og var vågen indtil klokken 22. Vi overspiste begge to kiksekage og jeg fik vist et (tre) glas rødvin for meget, men det var en dejlig aften.
I fredags vinkede vi farvel til freelancer, Otto var utrøstelig og har spurgt efter sin far 100 gange siden. Værst var det, da vi i dag gik forbi freelancers opgang, Otto var i forvejen rimelig stram i betrækket, så da han ikke kunne komme hjem til sin far, brød helvede løs. Han skreg og råbte hele vejen hjem, godt nok kun en tur på 5-10 min, meeeen alligevel.
Jeg hader det, holy fuck hvor jeg hader det! At skulle være den der trøster og skal forsøge at forklare min dreng på halvandet år at han ikke skal se sin far i 10 dage er bare ikke den fede tjans. Og han forstår det jo selvfølgelig ikke, altså Otto. Han synes bare jeg er latterlig og stikker mig flade, når jeg tæller til ti for at vise hvor mange dage der er til at han skal hjem til far igen.
Lortepikkerøv!

I morgen ringer vækkeuret kl 06 og så starter hverdagen igen, efter 4 sygedage og en packed weekend. Bliver helt træt bare ved tanken… Godnat ikk!