totusindogfuckingelleve

Hej! Godt nytår og det der.

Sidste år var det noget med at jeg skulle være mere positiv… Det gik ikke så godt, så det er droppet igen. Jeg tror jo ikke på nytårsfortsæt, men ideen om at sætte sig et mål er nu alligevel fristende. Så mit mål for tyveelleve?! Eeeehm, jeg skal ha’ hængt hylder op (læs: få nogen til det). Og mere tør jeg ikke sætte mig for. Endnu. Men er du da vimmer, hvor jeg håber at det bliver et godt år. Det ville bare være så rart.
Jeg har i de sidste par uger haft en virkelig mærkelig fornemmelse i maven, sådan som om at der kommer til at ske et eller andet snart, måske er det bare indbildning, men min intuition plejer nu at være god nok, man kan jo selvfølgelig håbe at det er noget godt som sker, meeeeen med mit held er det helt sikkert ikke tilfældet (kære freelancer, ikke flere børn, eller andre overraskelser lige nu, please ok?!).

Et lille billede fra min nytårsaften skal I da se… Det er lige hvad jeg kunne finde på min telefon. Mit kamera er på mystisk vis forsvundet, havde ellers billeder af mig i pailletter, Otto med lilla bowlerhat og Nanna med heste på hovedet. Hm, det dukker vel nok op, indtil da må I nøjes med dette.


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *