Nej nej nej!

Jeg gør det ikke ! Er simpelthen en kylling.

MEN et eller andet skal der ske, på hovedet, altså med håret. Ved bare ikke hvad… Hmmm, der skal vist kigges billeder og måske smider jeg en ny afstemning på bordet, det er sjovt at høre jeres meninger.

Jeg har været til fødselsdag i dag, hvor fødselsdagsbarnet (som fyldte 16) ikke selv var med, hun sov simpelthen efter en hård nat i alkoholens tegn. Jeg har forædt mig i boller med tandsmør og i islagkage, lavet af Oreo kiks og vanilie is (!!!!!!!). Jeg havde så meget kvalme i bussen på vejen hjem at jeg overvejede at stå af flere gange, af frygt for at kaste op. Havde det ikke været for ømme fødder og nye høje støvler havde jeg med garanti gjort det.

Nu er Otto lagt for natten, i morgen tidlig skal vi til en ørelæge. Og forsatanihelvede hvor jeg håber at hun kan gøre noget, vi har max haft 5 gode nætter med sammenhængende søvn i nu 2 måneder. Det får man altså lange løg af ! Hoooold kæft jeg er træt ! Og det er Otto selvfølgelig også, og skidesure er vi også begge to. Men når det så er sagt, så har vi det alligevel godt og rart og er glade. Men mere om det en anden god gang. Nu vil jeg sætte en vask over og smide benene op og nyde at Otto sover før kl. 22 for en gangs skyld.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *