Lørdag aften
Sovende barn. Tjek!
Sovende barn. Tjek!
Næsten hver fredag aften tilbringer jeg i Nanna’s køkken. I ved søde, smukke og kloge Nanna, som har verdens dejligste Arthur (hvis man kan elske andres børn som sine egne, så er det sådan jeg har det med Arthur- Suuuk! Han er lækker.)
Traditionen startede da Nanna plus påhæng (mand og barn that is) flyttede fra Nørrebro til Vesterbro= lige rundt om hjørnet fra mig. Det var vist en gang i August 2009, kort før at Otto ankom.
Vi mødes efter arbejde, spiser take-out og ser junk i fjernsynet, der drikkes virkelig meget kaffe og en gang i mellem bliver der åbnet en flaske vin. Eller bobler. Og jeg er oftest først hjemme efter midnat.
I aften er ingen undtagelse og jeg glææææder mig. Jeg har ikke været med de sidste to gange og jeg savner det. Og dem.
Hurra for fredag og for gode mennesker og traditioner.
Ingen væske på ørerne… Rødme i venstre øre og trykken pga forkølelse. Thats it. Hurra siger jeg bare ! Valgte i øvrigt at gå til Ursula Nadelmann på vesterbrogade. Thumbs up! Hun er lidt skør, men det kan jeg jo godt lide. Virkede meget dygtig og effektiv.
Jeg gør det ikke ! Er simpelthen en kylling.
Og jeg har sovet for længe… Igen. Det er tredje gang i denne uge.
Jeg tror at jeg slukker mit vækkeur i søvne.
Nå, herregud. Jeg nåede på arbejde i nogenlunde tid (en time senere end planlagt, men hva faen’).
I aften skal jeg til fest hos en veninde, og jeg glæder mig, for trænger virkelig til at blive luftet. Otto bliver hentet af min mor og jeg skal lige ud og kigge lidt i butikker efter arbejde. Jeg er totalt shoppe tørstig og har endelig lidt penge på min konto… Og så er det jo udsalg… Så må man gerne. Bare lidt.
Jeg er forkølet og fornemmer noget influenza lignende i min krop, så propper mig med the, honning og friskpresset juice med ingefær. Men mon ikke lidt shopping og ikke mindst et par flasker Asti kan trylle sygdommen væk?
I think so …
Vi sover ikke om natten….
Otto har væske på begge ører og vågner konstant. Og så er han småhysterisk om dagen. Oh joy!
Nåmen, nu er det jo så at han skal til en ørelæge, der skal vurdere om han skal have lagt et dræn.
Anbefalinger til en dygtig (og rar) ørelæge i kbh modtages med kyshånd.
Træthed klæder mig ikke, jeg er sur og grim og tarvelig.
Jeg var ved at gå amok, da freelancer skrev en lang mail om at “han havde lejet en bil i san fransisco og bare nød det sååå meget og at han på sin vej mod LA lige havde stoppet for at kigge på søelefanter ” … blaaahblaaah.
Fuck af!
Jeg svarede tørt med et: ” vi sover ikke om natten punktum”
Om få minutter er der hylder på min væg (får naturligvis hjælp). Tag den 2011 !
Vi gik derefter i seng igen og efter en times “læg dig ned”, “shhh”, “det er nat nu” osv. osv. osv. Knak jeg fuldstændigt sammen. Sådan ud af det blå. Jeg stortudede med hulk og snot og hele pivtøjet i næsten en time, mens Otto tog det i stiv arm og bare læste Rasmus Klump for mig, lagde sit hoved på mit og sagde “ae ae”.
Ja, jeg ved godt at ens børn nok ikke skal se en sådan, men jeg fik lige nok af alt, trætheden og af de ting man ikke kan gøre noget ved og i stedet for at holde det inde og potentielt lade det komme til udtryk ved irritation rettet mod Otto, lukkede jeg det ud.
Den sidste halve time inden han lukkede sine små perfekte øjne, brugte vi på at tælle fingre og tæer – De var der allesammen…
Det er rart at tænke på at selvom alt andet sejler, har jeg gjort en ting helt rigtigt – Otto. Han lugter godt nok lidt af karry og trænger til at blive klippet, men alligevel.