Om jul. Og savn

Jeg skal jo som sagt holde jul uden Otto i år. Freelancer henter ham fredag formiddag og så skal de ud til Ottos farmor, som bor på en dejlig gård i fantastiske omgivelser. Totalt picture perfect jule agtigt. Med sne og gran… Og dyr.

Suk! Han ligger lige nu op ad mig, helt lille og brandvarm af feber og jeg savner ham så ubeskriveligt meget (ja, allerede).
De sidste tre dage har været meget sære, vi har bare været hjemme i vores lille sygdomsbobble. Næsten uden kontakt til omverdenen. Vi har levet af ristet brød og jordbæryoghurt. Og er begge to helt afkræftede. Jeg skal på arbejde i morgen og Otto skal hjem til min mor. Vi skal pynte juletræ og spise risengrød og holde mini-jul om aftenen. Jeg glæder mig, selvom det ikke er “rigtigt”.
Nå, men on the bright side kan jeg d. 24 drikke mig en kæp i øret, med Rachel, som også er overladt til sig selv (eller til mig og min familie) … Alkohol er vejen frem.
 
Jeg tjekker lige ind og siger ordentlig glædelig jul, når tid er.
3 replies
  1. Trine
    Trine says:

    Alkohol er vejen frem!Jeg selv har ellers købt rigeligt med Asti, men er bekymret for 1) om der er nok og 2) om det er stærkt nok…Fuck, det er noget lort at være alene i julen. Men på den anden side set – når du ikke er den som har ansvaret for nogen, kan du jo sådan set bare være dén som opfører sig som et barn!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *