Hvæs!

Jeg har i noget tid været ved at køre død i bloggen.

Som jeg skrev for nyligt, savner jeg det og har en masse kladder, men der sker ligesom bare ikke rigtig noget. Jeg tror både det er fordi at jeg er goddamn træt og lige skal vænne mig til at være workin’-single-mom og så er der det dårlige vejr, den åndssvage ensomhed og mange andre undskyldninger. Jeg føler jeg er pisse negativ hele tiden og hvem fanden gider læse om det?! MEN i min julefrokost brandert lørdag nat tjekkede jeg mine mails og her lå den bedste mail jeg nogensinde har fået. Og lige der kom lysten til at blogge igen. Og så kan det godt være at jeg er negativ og jeg “udleverer” mig selv på en måde som ikke alle forstår, men det er jo min blog og mig der bestemmer. Det havde jeg lige glemt. Så tak til K, for at minde mig om det.
Så hør bare her, jeg er lige gået op i timer på arbejdet, hvilket vil sige at Otto har nogle virkelig lange dage i vuggestuen. Det er bare eneste mulighed lige nu, da jeg bogstavlig talt ingen penge har. Overhovedet. Som i nul og niks. Ingen julegaver, ingen vinterstøvler, pasta hver eneste fucking dag osv. Jeg har røvdårlig samvittighed og føler mig utilstrækkelig.
Weekenden har stået på julefrokost, tømmermænd og dårligt humør. I går aftes fik jeg nærmest klaustrofobi og måtte ringe efter freelancer, så han kunne være hos Otto mens jeg gik en lang tur, stortudende og med en kæmpe pose slik under armen.
Og nu siger jeg det bare lige ud, jeg føler mig som den største fiasko nogensinde. Jeg bliver kvalt i dårlig samvittighed over manglende overskud og manglende tid. Oveni hatten føler jeg mig misforstået. Og så er jeg hammer dårlig til at bede om hjælp. Så jeg skubber folk væk i stedet for og hvæser af dem når de prøver at trøste. Hvem sagde selvdestruktiv?!
………………..
9 replies
  1. Sofie
    Sofie says:

    Det er svært rigtig at sige noget til det du skriver – men det er fucking normalt. Jeg kender det der med at det føles som om man skal kaste op at desperation, frustration og ked-af-det-hed. Jeg er helt ukendt og anonym – og endda mor til et barn (16 mdr) som bor sammen med både mig og dets far og jeg forstår ikke, hvordan man gør – får overskud og tid. Og jeg synes ikke, du er en fiasko. Jeg synes, du er sej. Og jeg ved ikke, hvordan man gør det – men jeg er sikker på, at du kommer igennem på en eller anden måde og jeg håber, at nogen i din omgangskreds hører efter – og jeg får lyst til at sende dig en ordentlig krammer. Og komme ind i dit køkken med en ordentlig pose mad og en legekammerat til Otto. Og nu håber jeg ikke, jeg overskrider dine grænser helt vildt.

    Svar
  2. Bella
    Bella says:

    Tro ikke at græsset er grønnere hos par med hus og bil.ALLE jeg kender oplever det du oplever engang imellem – så talt endeligt med folk.ps: har du søgt om julehjælp?

    Svar
  3. Cecilie
    Cecilie says:

    Der skal sgu mere til at overskride mine grænser 🙂 Krammere, mad og børn er altid velkomne. Da jeg har fuldtids arbejde (hvilket vil sige at jeg om meget snart kan se resultater i form af plus på kontoen) er jeg er slet ikke egnet til julehjælp. Og desuden er der mødre derude som har det meget værre end mig. Jeg har gudskelov en fantastisk mor+stedfar og en håndfuld venner, som vil stå på hovedet for mig til hver en tid, og som ikke er blege for at smide et par pengesedler efter mig, eller byde mig indenfor til aftensmad og snak. Jeg skal som sagt bare blive bedre til at tage imod, i stedet for at spille så pisse barsk altid. 🙂

    Svar
  4. hulebo
    hulebo says:

    Åh. Jeg kender alt det der. Og så alligevel. Det er bare pissehårdt at være alene med en lille fyr som Otto. Men keep up og bliv på bloggen, vi er mange, der synes, du er for sej!! Sgu.

    Svar
  5. Lærke
    Lærke says:

    Hej CecilieJeg har fulgt din blog fra starten, og ja, den er måske lidt negativ til tider, men samtidig meget ægte og altid tilsat en god gang selvironi. Og jeg tror ikke der er nogen, der ikke kan forstå dig og ikke synes du har ret til at lukke lidt galde ud ind imellem! Jeg synes du er så mega sej! JEG synes tilværelsen kan være hård med dreng på 16 måneder, kæreste, studie osv, men du klarer det hele selv. Og rimelig godt ser det ud til! Otto er jo bare skøn og trives, du har job, er smuk, en god mor.. Hvad skulle man kunne forvente mere af dig? Det er nok mere dine forventninger til dig selv du ikke kan indfrie – og den slags forventninger har jeg også masser af! Vores økonomi sejler også, dog af andre årsager, og det har rimelig lange udsigter før det bliver bedre. Tingene bliver ikke perfekte af, at man er 2. Men forstår samtidig godt, at det må være SÅ hårdt at opleve alting alene og klare alt selvNå, bla bla bla fra mig. det jeg egentlig ville sige var, at jeg elsker din blog. Det er altid den første jeg tjekker. Jeg gad faktisk kende dig i virkeligheden, for du lyder bare skøn, sjov og ægte, og jeg læser lige så gerne dine brokkeindlæg som de sjove, galde osv 🙂 Jeg ønsker dig selvfølgelig en masse lykke fremover, og at tingene bliver lettere og gladere for dig og jeg glæder mig til at følge dit og Ottos liv fremover.

    Svar
  6. Anna
    Anna says:

    Jeg synes også du er sej… du har fuldtids arbejde (det i sig selv er sejt) og et barn!! Jeg elsker at læse med her hos dig, jeg ved godt elsker er et stort ord, men det gør jeg altså.. Du sætter tankerne igang og det er fedt. Og så synes jeg det med godnat sange til Otto er så sjovt, så en gang imellem synger jeg sådan en lille sang for min kæreste når han er træls! :)Og hvis ikke jeg boede i den anden ende af landet skulle jeg med glæde hente Otto og underholde ham! :)Råb røv til verden og den dårlige samvittighed!! Ingen tager skade af noget pasta så længe de for kys og kram 🙂

    Svar
  7. Anonymous
    Anonymous says:

    Det er pissehamrende hårdt.. Kender alt for godt følelsen af ikke at slå til.. det er forfærdeligt, man vil jo bare så gerne det bedste for sine børn (og sig selv) og det er fandme ikke sjovt ikke at kunne give sine nærmeste julegaver juleaften, men for fanden mand, de forstår det jo godt! (bliver jeg ved med at sige til mig selv i hvert fald og det hjælper faktisk) Tal om problemerne til du er ved at brække dig over det, det hjælper altså også skulle jeg hilse at sige. Og tag imod al den hjælp du kan få. Både for din egen og Ottos skyld. Ved ikke hvad jeg skal sige til dig andet end at du i hvert fald ikke er alene.. Og at du skal huske dig selv på, at du gør det allerbedste ud fra de ressourcer du har at gøre godt med. Det kan jeg jo læse at du gør! At du bekymre dig og er så frustreret er jo bare et bevis på hvilken fantastisk mor du er. Op med hovedet, du skal nok komme stærkt igen, der venter bedre tider forude./Malene

    Svar
  8. Anonymous
    Anonymous says:

    AAhh, jeg tror bare det er saadan naar man har smaa boern. Der er opture og nedture. Og nogen gange er der bare for mange nedture og man har for lidt tid til sig selv (eller for meget) og det er bare graat og vaadt og kedeligt.. Det skal nok blive ok igen, naar i er kommet ind i en ordenlig rytme osv… Jeg tror paa dig- du er sej!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *