Gæsteblogger: Teis Gjervig

Dygtige og rare Teis har skrevet et indlæg til bloggen… Måske har han lyst til at skrive flere, hvis I tager godt imod ham.

Han kan også følges lige her
Værsågod:
Du spurgte mig, om jeg havde lyst til at skrive et indlæg til din blog.
Jeg gav dig en udfordring, og med din accept af udfordringen fulgte
også følgende ord. “Jeg har placeret barnet foran fjernsynet, tændt
for Kaj & Andrea og hænger nu ud af vinduet rygende, med hue på
selvklart. Alt andet ville være skørt.” Klokken nærmede sig et.

Først vækkede det bare min egen smøgtræng yderligere.

Så læste jeg det igen.
Og jeg kom til at tænke på Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste.

Jeg kunne se dig i situationen. Og uden, at jeg selv (Gud eller
videnskaben forbyde det) nogen sinde bliver mor, så jeg det værste.

Et sygt barn, en træt mor. Et håbløst scenarie.

Så tænkte jeg igen. Og smilede. Jeg så også det bedste.
Jeg så dig med huen i det gullige behagelige lys, med den ene fod løftet let og røgen hvivlende i et med frostluften.
Og jeg så knægten opslugt, fremadlænet, let måbende mod
de skingre tøjdyr – Alt andet ville være skørt.
Jeg slap tanken og nikkede anerkendende til Hr. Thomsen.
Jeg tror vi følte os ret enige:

“Det bedste er at gi’ op omsider
og pludselig mærke det hele begynde:
Det er det bedste for mig”

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *