Status

2010 har været et røvhårdt år. Jeg behøver vist ikke gå i detaljer. 2009 var faktisk også noget lort, men samtidigt har begge år også været enormt vigtige for mig, Jeg fik Otto, hvilket selvfølgelig er det vildeste og det bedste der nogensinde er sket, han er det jeg er allermest stolt af, og hvis det ikke var for ham, tør jeg slet ikke tænke på hvor jeg ville være i dag.

Jeg er blevet 1 milliard gange stærkere og klogere de sidste to år. Jeg har indset hvor heldig jeg er, jeg har de sejeste forældre og de bedste veninder (og en cykelrytter) som altid er der til at samle mig op, når lortet vælter.
Så selvom 2010 har været en stor blanding af overraskelser og crap, vil jeg også se tilbage på det som det år hvor jeg lærte mig selv at kende, som menneske og ikke mindst som mor.
Jeg glæder mig til at se hvad 2011 har at byde på, men jeg satser på at der må gemme sig noget godt… Det er vist ved at være på tide. Ikk?!!

Godt nytår !

Fridag

Jeg har holdt fri. Var ellers klar til at gå ud af døren i morges, men ombestemte mig…. Har hygget med Otto hele dagen. Og smuttede ud og spiste frokost med en veninde, mens Otto og freelancer tog på kaffebar.

Vi har leget og bagt og lavet ordentlig mad.
Nu sover han og mit ellers ny-rengjorte køkken ser således ud (!!!)




Christ! Nå, men det var altså det værd. Og nej, jeg skal ikke rydde op…. Lige nu i hvert fald. For der ligger en plade chokolade i skuffen og kalder på mig.

Glædelig mandag!

Er det ikke snart slut med jul?!

Jeg har tilbragt alle juledagene hos min mor og er netop trådt ind af min egen hoveddør, med favnen fuld af havregrynskugler og gaver.
Det har uden tvivl været den hårdeste jul nogensinde. Og jeg glæder mig til det er helt slut. Jeg skal på arbejde i morgen, som den eneste i min afdeling. Havde egentlig tænkt mig at holde fri eller bare tage nogle korte dage. Men da jeg var hjemme hele sidste uge, går den ikke rigtigt. Øv.
Og så er det Nytår lige om lidt. Hmpf! Jeg er ikke fan. Synes ærlig talt at det er noget opskruet pis og så er jeg skidebange for fyrværkeri.
Jeg skal heldigvis holde det 50 meter fra mit hjem, hos Nanna. Og Otto skal med og han ææælsker en god fest. Så det skal nok blive hyggeligt.

Nå, jeg skal da vist i omdrejninger. Har noget rengøring som ikke helt kan udsættes længere.
Otto kommer hjem om 3 timer, og nøøøøj hvor jeg glæder mig !

Har I haft en god jul?

Om jul. Og savn

Jeg skal jo som sagt holde jul uden Otto i år. Freelancer henter ham fredag formiddag og så skal de ud til Ottos farmor, som bor på en dejlig gård i fantastiske omgivelser. Totalt picture perfect jule agtigt. Med sne og gran… Og dyr.

Suk! Han ligger lige nu op ad mig, helt lille og brandvarm af feber og jeg savner ham så ubeskriveligt meget (ja, allerede).
De sidste tre dage har været meget sære, vi har bare været hjemme i vores lille sygdomsbobble. Næsten uden kontakt til omverdenen. Vi har levet af ristet brød og jordbæryoghurt. Og er begge to helt afkræftede. Jeg skal på arbejde i morgen og Otto skal hjem til min mor. Vi skal pynte juletræ og spise risengrød og holde mini-jul om aftenen. Jeg glæder mig, selvom det ikke er “rigtigt”.
Nå, men on the bright side kan jeg d. 24 drikke mig en kæp i øret, med Rachel, som også er overladt til sig selv (eller til mig og min familie) … Alkohol er vejen frem.
 
Jeg tjekker lige ind og siger ordentlig glædelig jul, når tid er.

NU må det snart holde op!

Jeg tager da lige endnu en omgang bræksyge.

I blame the vuggestue aka bakterieslottet.

Røv!


Barn-syg

Vi stod op klokken 6 i dag (intet nyt i det), jeg kunne godt mærke at Otto var rimelig utilfreds. Men altså, hvem fanden er ikke det mandag morgen klokken røv. Han klamrede sig til mig imens jeg forsøgte at bikse noget morgenmad sammen. Måtte droppe havregrøden og spise ham af med en banan og en bolle (tak til min mor, for at ha bagt optursboller). Vi puttede på sofaen og han kravlede op på mig og faldt i søvn, det sker efterhånden sjældent, så nu har jeg så taget hans temperatur, 39,7 – No wonder han er klattet. Og guess what?! jeg er også syg, men det er der ikke tid til. Baaaare ærgeligt! Jeg holdte fri i fredags, så det er en smule upassende at holde fri igen i dag. Og det var ikke specielt fedt at skulle skrive til min chef (som stadigvæk ikke kan stave til mit navn, hmmm). Men han er heldigvis pretty cool.

Jeg skal holde jul uden Otto

…Har jeg sagt det ? … Jeg synes det er noget lort!


Hej! Længe siden …

Så tog den ene dag den næste og så var der sørme stille på bloggen, i en lille uges tid.

Men her er jeg altså. Jeg har knoklet igennem på arbejdet, og har sgu fået ros af min chef, ikke så meget for selve mit arbejde, men for min personlighed og gode humør (eehm?!), det er jo altså ikke helt skidt. Jeg er endda kommet for sent to dage fordi jeg prioriterede morgenmads-hyggestund med Otto højere end at komme ud af døren i rette tid. Og det har i den grad hjulpet på den der dårlige samvittighed jeg før har talt om.
Jeg har været til juletræsfest i vuggeren……. Holy motherfuckin’ tak for kaffe! 30 børn på sukker + forældre + freelancer + Otto, som ikke fattede en dyt af hvad der foregik og brugte det meste af tiden på at vinke og sige “hej hej” til pædagogerne.Og sidst men ikke mindst har jeg haft Otto-fri-weekend og sidder nu med kaffe og tømmermænd og tæller minutterne, skal hente ham om 2 timer.
Se det var lige en update til jer fra mig, i postkort form.
Glædelig 4. Advent og i øvrigt tak for jeres kommentarer og mails på Hvæs! indlægget. Jeg har faktisk været lidt overvældet over det, på den gode måde that is, og jeg har nok måske haft en lille bitte smule præstationsangst og det er vist også derfor at jeg ikke lige har været så aktiv i blogland. Nårhja og sæd-damen på arbejdet hilser meget indlevende på mig, når vi mødes ved kaffemaskinen, så enten er hun kommet i tanke om at sæd jo altså er ret så sjovt, ellers var min joke så dårlig, at hun fik ondt af mig.

Kender I det?!

Jeg mødte på arbejde i morges med en god fornemmelse i maven, det lykkedes mig nemlig at bevare æren og intet pinligt gøre til julefrokosten i fredags (i modsætning til mange andre *hooost*).

Det var da lige indtil at kvindelig kollega gik igennem lokalet omkring frokost tid og pludselig kan jeg godt huske at jeg måske er kommet til at sige noget om sæd, ret højt, sådan sidst på aftenen. Og noget med at jeg synes det var hylende morsomt og at hun vist ikke var helt enig (come on: sæd! Det er da sjovt) … Må hellere lige tilføje at jeg aldrig har udvekslet et eneste ord med denne kollega, før sæd-episoden.


Hvæs!

Jeg har i noget tid været ved at køre død i bloggen.

Som jeg skrev for nyligt, savner jeg det og har en masse kladder, men der sker ligesom bare ikke rigtig noget. Jeg tror både det er fordi at jeg er goddamn træt og lige skal vænne mig til at være workin’-single-mom og så er der det dårlige vejr, den åndssvage ensomhed og mange andre undskyldninger. Jeg føler jeg er pisse negativ hele tiden og hvem fanden gider læse om det?! MEN i min julefrokost brandert lørdag nat tjekkede jeg mine mails og her lå den bedste mail jeg nogensinde har fået. Og lige der kom lysten til at blogge igen. Og så kan det godt være at jeg er negativ og jeg “udleverer” mig selv på en måde som ikke alle forstår, men det er jo min blog og mig der bestemmer. Det havde jeg lige glemt. Så tak til K, for at minde mig om det.
Så hør bare her, jeg er lige gået op i timer på arbejdet, hvilket vil sige at Otto har nogle virkelig lange dage i vuggestuen. Det er bare eneste mulighed lige nu, da jeg bogstavlig talt ingen penge har. Overhovedet. Som i nul og niks. Ingen julegaver, ingen vinterstøvler, pasta hver eneste fucking dag osv. Jeg har røvdårlig samvittighed og føler mig utilstrækkelig.
Weekenden har stået på julefrokost, tømmermænd og dårligt humør. I går aftes fik jeg nærmest klaustrofobi og måtte ringe efter freelancer, så han kunne være hos Otto mens jeg gik en lang tur, stortudende og med en kæmpe pose slik under armen.
Og nu siger jeg det bare lige ud, jeg føler mig som den største fiasko nogensinde. Jeg bliver kvalt i dårlig samvittighed over manglende overskud og manglende tid. Oveni hatten føler jeg mig misforstået. Og så er jeg hammer dårlig til at bede om hjælp. Så jeg skubber folk væk i stedet for og hvæser af dem når de prøver at trøste. Hvem sagde selvdestruktiv?!
………………..