Jeg har i noget tid været ved at køre død i bloggen.
Som jeg skrev for nyligt, savner jeg det og har en masse kladder, men der sker ligesom bare ikke rigtig noget. Jeg tror både det er fordi at jeg er goddamn træt og lige skal vænne mig til at være workin’-single-mom og så er der det dårlige vejr, den åndssvage ensomhed og mange andre undskyldninger. Jeg føler jeg er pisse negativ hele tiden og hvem fanden gider læse om det?! MEN i min julefrokost brandert lørdag nat tjekkede jeg mine mails og her lå den bedste mail jeg nogensinde har fået. Og lige der kom lysten til at blogge igen. Og så kan det godt være at jeg er negativ og jeg “udleverer” mig selv på en måde som ikke alle forstår, men det er jo min blog og mig der bestemmer. Det havde jeg lige glemt. Så tak til K, for at minde mig om det.
Så hør bare her, jeg er lige gået op i timer på arbejdet, hvilket vil sige at Otto har nogle virkelig lange dage i vuggestuen. Det er bare eneste mulighed lige nu, da jeg bogstavlig talt ingen penge har. Overhovedet. Som i nul og niks. Ingen julegaver, ingen vinterstøvler, pasta hver eneste fucking dag osv. Jeg har røvdårlig samvittighed og føler mig utilstrækkelig.
Weekenden har stået på julefrokost, tømmermænd og dårligt humør. I går aftes fik jeg nærmest klaustrofobi og måtte ringe efter freelancer, så han kunne være hos Otto mens jeg gik en lang tur, stortudende og med en kæmpe pose slik under armen.
Og nu siger jeg det bare lige ud, jeg føler mig som den største fiasko nogensinde. Jeg bliver kvalt i dårlig samvittighed over manglende overskud og manglende tid. Oveni hatten føler jeg mig misforstået. Og så er jeg hammer dårlig til at bede om hjælp. Så jeg skubber folk væk i stedet for og hvæser af dem når de prøver at trøste. Hvem sagde selvdestruktiv?!
………………..