Separationsangst

Så er det i morgen… I morgen !!! Vuggestue.

Er det normalt at græde lidt dagen før sådan noget?
For det kom jeg lige til.
Jeg mener, han skal jo afleveres.
Som i jeg skal gå og han skal blive. Åh nej.
Ja ja, jeg ved jo godt at der lige går et par dage eller en uge, før det er sådan for real, men stadigvæk …

Søvnmangel

Fååårk altså. Vi var først hjemme fra vagtlægen omkring midnat i går, og han vågnede så lige 6-7 gange i løbet af natten, og vi stod op lidt i 7. Snooork!

Nu er han lige faldet i søvn i sin klapvogn, som står ude i gården og der er netop en far og tre børn der har indtaget legepladsen med trehjulede cykler og en helvedes masse larm. Jeg er så træt og muggen at jeg seriøst har lyst til at gå ud og brøle af dem. Jeg skal nok lade være. Men hvis de vækker ham går jeg amok, altså det passer jo ikke – men vil nok kigge meget ondt på dem, I’m a badass.
Otto har falsk strubehoste, og det er derfor han lyder som en gammel alkoholiker. Det er ikke farligt og det går over. Og vagtlægen mente bestemt at han bliver klar til 1. dag i vuggeren i morgen (!), for det smitter ikke det der falske strubehoste (flabet navn til en sygdom i øvrigt).
Nå, vågent barn ….

Telefon blogging

Jeg sidder hos vagtlægen med Otto på armen. Hans hoste og vejrtrækning gik amok og så gik jeg en lille smule i panik. Nu sover han og jeg er nogenlunde rolig igen, rastløs, men rolig.

Der er rimelig godt gang i den, i sådan et venteværelse, altså ikke sådan på party måden, men her er mange mennesker. Jeg prøver ikke at sende misundelige blikke til de to par, som er her SAMMEN med deres børn (de hakker af hinanden og ser skidesure ud, men alligevel).
Hvad laver I? Er der overhovedet nogen, som sidder foran computeren nu, halv elleve på en lørdag? (det havde jeg selv gjort, hvis jeg ikke var her).

Tager lige en omgang mere

Er det ikke meningen at de der børn først bliver sådan rigtig syge, når de ER startet i Vuggestue?!

Otto skal starte på mandag, og han har allerede nu lagt sig syg med feber, gult snot og gammelmands-hoste. Nårhja og øjenbetændelse. (please bliv rask til mandag).
Jeg haaader når han er syg, de blanke øjne der kigger bedende på en og den lille hæse stemme, som pjevser. Og man kan bare ikke gøre en skid!
Vi har lige været ude og cykle, måske ikke skidesmart da det er koldt som bare pokker, men kunne ikke sige nej da han hentede sin cykelhjelm og med rystende hænder pegede mod hoveddøren og knirkede: “uuud?!.
Nu sover han. Jeg drikker kaffe. It’s all good.

bla bla bla

I dag har Otto besøgt sin lillebror for første gang. Og jeg har drukket kaffe. Først i DR byen med den skønne Rachel og senere på Nørrebro med Sofie.
Jeg har da vist helt glemt at fortælle om den “hjerneblødning” jeg fik den anden dag: købte simpelthen en gave til lillebror (!! Med meget blandede meninger fra veninder, men lad nu det ligge), Nå men den fik freelancer med i dag. Da han sagde tak! svarede jeg spydigt : “Den er fra Otto”. Arrrh hvorfor skal jeg være så bitter og tarvelig?! Og hvorfor er jeg så skide jaloux?! Jeg har et eller andet forskruet billede af at de er sååå lykkelige (som man jo er når man får et barn), og næææh hvor er det hyggeligt og iiiih hvor er vi glade… Og her sidder jeg med vores barn a-fuckin’-lene. Oh! the self-pity, he he… Det stopper nu (som om).
Videre videre videre med mig.
Lige til noget helt andet, spørgerunden. Jeg har udvalgt 30 spørgsmål som jeg er ved at svare på, halvdelen bliver på skrift og den anden halvdel på video, tror jeg. Ku det ikke være sjovt?

I går

blev Otto storebror. Det er rimelig vildt. Ved ikke hvad jeg skal sige, øøøhm tillykke til freelancer og S. Og til Otto vel også.

Nåmen, det var en ret mærkelig dag. Jeg sad på pinde hele formiddagen, og fik så en sms om at det var gået fint. Så gik jeg ud og brugte penge, på tøj, til mig selv…
Om aftenen fik jeg det rigtig mærkeligt. Kan ikke forklare hvordan eller hvorfor. Og hvad sker der så?! Det ringer på og ind træder Rachel og Nanna med indkøbsposer fulde af kage og alkohol.
Har sagt det før og siger det lige igen, jeg har de sejeste veninder i verden. Tak!


Så stod man pludselig der og hujede


Jeg har før skrevet om hvor meget jeg savner spontanitet, men jeg har dog accepteret at sådan er det bare, når man har en lille basse.

Men i går skete der noget, som næsten kan kategoriseres som værende spontant. Her er cirka hvad der skete:
Klokken 18 står jeg i mit køkken og er i gang med at lave mad til Otto.
Rachel ringer: “Hey! Kan du arrangere en babysitter i aften?”
Mig: “Ææææhbææh hmmm måske?! Hvad sker der?”
Rachel: “Jeg skriver dig i døren, Nanna kommer også”
Mig: “Æææææh ja jo ok, fedt! Jeg ser lige på det”
Rachel: “cool! Det starter klokken 19, du skal være her inden kl 20”
Mig: “Fuck! Jeg prøver… ses “

– Her skal jeg nok lige forklare at Rachel var til MC’s fight night, hvor hun sad i punchline juryen (hedder det vist nok). Nå, videre…
Ringe ringe ringe til freelancer, han svarer ikke – Pis! Ringe til mor, som er syg – Pis pis!
Ringe noget mere til freelancer… Hmmmm. Skrive sms, ringe noget mere – Ingen respons -Aaaargh… Klokken er nu 18:40 og jeg er så småt ved at give op, ARJ! ringer lige en sidste gang:
YES!
Freelancer: “Hey! Jeg arbejder, men vi pakker sammen nu. Jeg skal nok hente ham. Ringer om lidt”
Mig: “Hurra!!! Fedt ok ja!”

Klokken 19:15, stadigvæk ikke et pip fra førnævnte, pis! Ringer igen.
F: “Hej igen, undskyld jeg ikke har ringet. Jeg kører herfra om 30 minutter”
C: “What?! Nej nej, åh øv, så når jeg det jo ikke. Skal være der inden kl 20”
F: “Det sagde du da ikke noget om. Nå men du bor sgu da lige ved siden af Vega, du når det nok”
C: “Gjorde jeg ikke?! Nånejmen det er altså ikke i Vega. Det er i KB hallen”
F: “Nå, jamen så tag Otto med, jeg henter ham derude inden kl 20, promise!”
C: “Seriøst?! Æhm ja okay! “

And so I did, Otto røg bag på cyklen og afsted med os, freelancer nåede det og et øjeblik efter stod jeg med en øl i hånden, her:

Man! Det blev et langt indlæg (og måske en smule rodet?).
Anyways, jeg synes I er så stille for tiden, har jeg mistet jer i svinget?
Hov, skal også lige huske at advare om at det jo er i morgen “det” sker. Så jeg er pænt ved siden af mig selv, men det fortjener sit helt eget indlæg.
Later alligator!

Husmor(-ish)

SE!!! I går lavede jeg denne kage i anledning af Rachels fødselsdag…

(og jeg er virkelig stolt) …

Og lige nu har jeg chokoladekage i ovnen (jaja shake n’ bake, men hva fanden) OG jeg har også gang i noget rosinbolledej.
Booyaka!


Dagens grin…

Efter aftensmaden rykkede vi ind på gulvet foran fjerneren. Otto smider på et tidspunkt det stykke legetøj han har i hånden, og drøner i fuld fart over mod fjernsynet, rejser sig op og placere fingeren på Jesper Steinmetz, mens han meget insisterende råber: “Se se… Faaaar! FAR! Faaar!”….

Ææææh nej.

Træt træt træææt

Var jo til koncert igår, fik da også drukket nogle store øl i vanvittig godt selskab og cyklede glad hjem klokken 01 i nat. Så var der jo så bare lige det at Otto kom hjem klokken 08:30 i morges. Og jeg kan ærlig talt sige at det har været en latterlig hård dag. Jaja jeg har da passet Otto med tømmermænd før (ja undskyld, men det har jeg altså), men yikes! i dag var det med hedeture og kvalme, At det tog 52 minutter at få ham til at sove, gjorde det bestemt ikke bedre. Men jeg gjorde det (sgu), vi har både været på legeplads, leget med klodser, danset til kaj&Andrea, handlet, spist sundt (trods seriøs friture craving) OG cyklet en lang aftentur. High five til mig!

Og hvor er min medalje? ! Nå nej det er også rigtigt, sådan en får man ikke. Jeg spiser sgu lige lidt mere kage så…
(måske også en smule friskt at be om en medalje for at have passet sit eget barn, bagstiv …Hmm hm!)