2. dag


Det gik ok i dag. Eller det var svært, for jeg skulle gå og Otto græd og rakte armene ud efter mig. Jeg gik med et stift smil og måtte selv græde lidt, da jeg stod ude foran instutionen og talte minutterne. Da de 20 minutter var gået halvløb jeg ind på stuen, hvor Otto stadigvæk var ked af det. Vi legede lidt og gik så da de andre skulle til at spise. Han gik igen fuldstændig kold i klapvognen, da vi kom ud.

Jeg har det underligt indeni, kan ikke så godt sove og min appetit er sær, har f.eks. spist en halv pakke choko mariekiks til frokost, på trods af at jeg lavede toplækker græskarsuppe til Otto (no shit).

Jeg har tilgengæld trøsteshoppet, ja igen.
Hvem skulle ha troet det var så svært (for mig) at starte i vuggestue…. ?!
Skal lige skynde mig at sige at jeg altså ikke er den eneste, som er rundt på gulvet. Otto er faktisk vågen.. Nu. Han blev puttet 19:30, sov 2 timer og holder nu fest på stuegulvet. Jeg må ikke ligge ham ned og hver gang jeg prøver klamrer han sig til mig.
Nåmen, i morgen bliver bedre. Det ved jeg.
Nu skal barnet sove. Og også moren.
(ej og tak for kommentarerne til gårsdagens video. Jeg var så nervøs for om det gav mening det jeg sagde. I er så søde)
2 replies
  1. Charlotte
    Charlotte says:

    Cecilie, har lige opdaget din blog…eller dvs, det gjorde jeg for 4 timer siden og er nu kommet igennem ALLE indlæg i et hug. Du er fantastisk, en god mor, TOP-lækker, klog, sjov og pisse god til at skrive! Jeg glæder mig meget til at følge dig. Og good luck med Vuggeren..kan satme godt huske hvordan det var, not fun!….men har mig også mistænkt for at min seperationsangst var værre end min søns.Charlotte

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *